Stensgård

• Region Syddanmark, Sydfyn, Fåborg Kommune, 1 km nordvest for Fåborg

• Adresse: Steensgaard 7, 5642 Millinge. Telefon:62 61 94 52. www.steensgaard.dk

• Offentlig adgang til park. Restaurant (Herregårdspension med indtil 2011) spiseri@steensgaard.dk

• Ann Kersti Møller Wiesinger / Henning Wiesinger

• 777 ha

• Steensgaard er en gammel sædegård, som nævnes første gang i 1391. Opført 1500-1550. Ombygning og tilføjelser ca. 1640. Restaureret 1903

Få km nordvest for Fåborg i det imponerende randmorænelandskab med kysten mod vest og det frodige bakkelandskab, der ender i Svanninge Bakker mod øst, ligger den stemningsfulde og særegne herregård Stensgård. Det trefløjede anlæg er opført i flere tempi over en 150 år lang periode fra middelalderens slutning til midten af 1600-tallet.

Stensgård

• Bygningen

Bygningshistorien lader sig ikke klart udrede. men det trefløjede anlæg stammer fra 1500-tallet. Bygherren var ridderen Anders Emmiksen, der ejede Stensgård fra begyndelsen af 1500-tallet til sin død i 1566. Hovedbygningen ligger på et voldsted omgivet af vandfyldte grave på tre sider. En muret bro fører fra sydøst til den stenlagte gårdsplads. Vestfløjen med hovedindgangen midtfor er ældst. Over en middelalderlig kælder med gotiske hvælvinger rejser den kraftfulde bygning sig i rå kløvede kampesten, der omkring vinduerne erstattes med røde og sorte mursten. Den øvre etage er siden tilføjet i bindingsværk omkring røde mursten.

Byggeriet er fortsat med sydfløjen, der som hovedhuset er opført i den særprægede blanding af rå kløvet kamp, der umærkeligt fortsætter over i et »rent« murværk af røde sten. Som sidste bygning er nordfløjen blevet opført af røde mursten med kraftigt optrukket bindingsværk på en sokkel af rå og tilhugne kampesten. De tre fløje er dækket af et halvvalmet rødt tegltag.

Omkring 1640 blev »Gården mellem røde Stænger«. som den da blev beskrevet, forhøjet (vestfløjen) og forlænget (nord- og sydfløj). Fra samme tid stammer Stensgårds unikke sandstensportal i bruskbarok. To tykmavede hermer hvilende på fabeldyr med vrængende hoveder flankerer hovedindgangen. De bærer et rigt profileret topstykke med allegoriske figurer og en latinsk inskription indrammet af slyngornamentik: »Gennem fejl til sandhed gennem trængsler til stjernerne«. øverst flankerer to løver en kronet våbentavle med slægterne Bille og Brahes våben.

Stensgård blev restaureret i 1903 ved Aage Lange/and-Mathiesen, der opførte den tårnagtige udbygning på sydfløjen og det store avlsgårdskompleks med porthus sydøst for hovedbygningen.

Stensgård

Stensgård indgik i 1798 sammen med Hvedholm, Østrupgård og Damsbo i Bille-Braheslægtens grevskab Brahesminde. Bille-Brahes våben i bly i jerngelænderet på Stensgårds trappe er opsat ved Aage Mathiesens restaurering i 1903. Efter lensafløsningen afhændede Bille-Brahe slægten Stensgård i 1938.

Stensgård

Saloner en suite på Steensgaard. I flere af dem kan der dækkes op til spisning, når der er mange gæster på den gamle herregård.

• Interiør

I 1956 indrettedes Fyns første herregårdspension på Stensgård. Via portalens svære egetræsdør træder man ind i en engelsk inspireret hall med jagttrofæer, rustninger og våben. En bred trappe fører op til overetagens veludstyrede hotelværelser.

Til højre for hall'en præger den hyggelige engelske herregårdsstil de tilstødende »cornfortable« rum: bibliotek og opholdsstue (røde stue) med mørke paneler, solid ældre litteratur i de indbyggede reoler og IF Richardts danske herregårdsprospekter fra midten af forrige århundrede på væggene. I øvrigt er Stensgård en af de få danske herregårde, som Richardt aldrig fik tegnet eller malet.

Nordfløjens restaurant nås via en gallerigang. Restauranten har ternet klinkegulv, røde læderbetrukne stole, rødbrune paneler med store gobelinfelter og stukloft. Muligvis ikke helt stilrent, men meget hyggeligt.

Til venstre for hall'en indledes med endnu et engelsk rum: det uundværlige herreværelse med bar. Men herfra træder man pludseligt ind i lyse danske rokokorum: først hjørne-havestuen med smukke møbler og Flora Danica på væggen og dernæst, i sydfløjen, den gule kaminstue med stuklofter og rokokointeriør.

Stensgård

Skræmmehoved. Detalje fra Stensgårds usædvanlige sandstensportal. Portalen i bruskbarok stammer fra omkring 1640.

Stensgård

• Omgivelser

Den 18 tdr. land store park, der med en romantisk skovsø og dramatiske bakker, med dyrepark, skræpkål og blomsterhave, breder sig vest for hovedbygningen, understreger Stensgårds engelske herregårdspræg. Mod syd spores endnu rester af den ældre barokhave med formklippede bøgehække og lindeatle.

Hvad enten man opholder sig inde eller ude, synes Stensgård at være det rette sted at sidde med et glas mørkt engelsk fadøl i den ene hånd, piben i munden og bogen om de danske herregårde i den anden hånd.

Stensgård

Steensgaard omkring 1900

VIGTIGE ÅRSTAL

1391 Ridderen Albert Eberstein pantsætter sin sædegård kaldet Stensgård.

1525 Anders Emmiksen påbegynder opførelsen af det nuværende anlæg.

1594 Otto Emmiksen, kaldet »den onde«, myrdes på Stensgård af sine tjenestefolk på opfordring af Ottos hustru.

1640 Ombygning og udvidelse ved adelsfruen Sidsel Høeg, der havde ejet gården siden 1625.

1751 Stensgård indgår i det nyoprettede stamhus Hvedholm.

1798 Grevskabet Brahesminde oprettes med hovedgårdene Hvedholm, Damsbo, Østrupgård og Stensgård.

1928 Stensgård udskilles som selvstændigt gods ved grevskabets opløsning.

1938 Bogforlægger Michael Th. Hansen køber Stensgård.

1956 Stensgård indrettets til Fyns første herregårdspension.

2010 Ann Kersti Møller Wiesinger / Henning Wiesinger køber Stensgård

• Historie

Stensgårds bygherre Anders Emmiksen blev i 1555 idømt en slags husarrest på sin gård for »utilbørlige ord« mod kong Chr. 3. Emmiksen var i det hele taget en stridslysten herre, der ustandseligt var indvolveret i retssager om jordegods. Det blev ikke bedre, da sønnen Otte Emmiksen i 1568 arvede gården. »Den onde Otte« blev han snart kaldt af egnens bønder.

Den trættekære godsejer blev myrdet i 1594. Mordet blev udført af en tjenestekarl på gården kaldet Hans Kok bistået af en tjenestedreng. Det var imidlertid Ottes kone, Dorte Hested, som han i sit tredie ægteskab var blevet gift med i 1593, der overtalte »kokken« til udåden mod passende belønning. Mens Otte sov, kløvede morderen hans hoved med en økse. Hans Kok undveg, men blev udpeget af tjenestedrengen og pågrebet i Flensborg.

Biskop Jacob Madsens beretning lyder: »År 1594 den 8. august begravede jeg Otte Emmiksen fra Stensgård, ynkeligt myrdet og dræbt med en økse i hans hoved, som han lå om morgenen og sov, på anstiftelse af sin hustru, en såre slet kvinde, Dorte Hested født i Holsten. Selve morderen blev siden skåret i 4 stykker og stejlet på Salling Herreds ting«. Dorte Hested blev ført til kvindefængslet i København, om hendes videre skæbne her foreligger intet.

Ifølge sagnet flakker Ottes fredløse genfærd endnu rundt på Stensgård, efterladende blodpletter i det værelse, hvor han blev myrdet.

Steensgaard er en gammel sædegård, som nævnes første gang i 1391. Gården ligger i Svanninge Sogn, Sallinge Herred, Faaborg Kommune på vejen imellem Millinge og Faldsled. Hovedbygningen er opført i 1523 og ombygget i 1625.

Ejere af Steensgaard

(1391-1405) Albert Andersen Eberstein

(1405-1412) Elsebe Henningsdatter Podebusk gift Eberstein

(1412-1433) Bjørn Olufsen Bjørn

(1433-1460) Johan Bjørnsen Bjørn

(1460-1490) Anders Joachimsen Bjørn

(1490-1494) Anne Andersdatter Bjørn gift Emmiksen

(1494-1523) Otto Emmiksen

(1523-1526) Anne Andersdatter Bjørn gift Emmiksen

(1526-1566) Anders Ottosen Emmiksen

(1566-1568) Agnete Jacobsdatter Reventlow gift Emmiksen

(1568-1594) Otto Andersen Emmiksen