Selleberg Hovedgård

Selleberg var i første halvdel af 1500-tallet ejet af den rige adelsmand Peder Ebbesen Galt.

Under Jens Steen Sehesteds ejerskab mellem 1687 og 1696 kom flere berømte danske digtere, herunder Thomas Kingo, på gården.

Selleberg Hovedgård

Kertemindevejen 23

5290 Marslev

Region Syddanmark - Fyn og øer - Kerteminde kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Gabriella og Lars Ohnemus

www.selleberg-herregaard.dk.

www.sellebergspecialiteter.dk

info@selleberg-herregaard.dk

40 60 78 31 + 51 24 18 76

Godsets størrelse: 200 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug og boligudlejning

Forbindelser: Sanderumgård, Vejrupgaard

Hovedbygning:

Den nuværende hovedbygning udgjorde oprindelig sydfløjen i Sellebergs gamle hovedbygning fra midten af 1600-tallet. Den stråtækte bygning er opført i bindingsværk i en etage over en høj kælder med renæssancemurværk og fundamenter.

Den vestlige del af stuehuset, hvor bjælkelaget ligger på langs ad bygningen, er ældst. Bjælkelaget har skråbåndafstivninger med indvendige krumme kopbånd, hvoraf en enkelt ses i den nuværende facades hjørne. På bygningen har der været udvendige knægte, hvoraf to er synlige i facaden og en enkelt inde i bygningen.

Omkring 1780 undergik stuehuset en kraftig ombygning, hvor bjælkelaget blev hævet og lagt på tagrem, og stueplanen blev endevendt. Hoveddør, indvendige døre, indfatninger og lofter er fra denne periode, og vinduerne er fra slutningen af 1800-tallet. Omkring 1960 blev en række gavlkviste på tagfladen samt tre skorstenspiber opsat.

Jørgen Pedersen Hvenegaard opførte i 1845 en ny hovedbygning, som blev revet ned i 1961, hvorefter et klokketårn i stedet blev opført. Det var i denne sammenhæng, at den gamle sydfløj blev Sellebergs nye hovedbygning.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.

Selleberg Hovedgård

Andre bygninger:

Da daværende ejer, Holger Hvenegaard Lassen, i 1961 lod hovedbygningen nedrive, opførte han et klokketårn i stedet. Dette er prydet med et tårnur, som blev flyttet hertil fra den gamle bispegård i Odense. Klokketårnet, der er bygget sammen med en mur, der lukker gårdspladsen mod vest, udgør det naturlige fokuspunkt i gårdsrummet.

Selleberg Hovedgård

Store dele af Sellebergs avlsgård brændte i 1845, hvorefter et nyt anlæg blev opført. Modsat den nuværende hovedbygning, på den anden side af gårdspladsen, opførtes herregårdsmejeriet, der i dag er indrettet til beboelse. Hovedbygningen og mejeriet ligger i forlængelse af avlsgårdens nordlige og sydlige længer. Sammen med den sydlige længe og klokketårnets mur mod nord etableres der herved et helt lukket gårdsrum.

Fredningsstatus 2013: Klokketårnet og mejeribygningen er fredede.

Selleberg Hovedgård

Omgivelser

Sellebergs have blev oprindeligt anlagt mellem 1779 og 1780 af daværende ejer, Frederik Ludvig Juul. Den blev dog omlagt og restaureret i 1937 af daværende ejer, Halvor Hvenegaard Lassen, efter tegning af havearkitekt P. Wad.

Haven er på ca. fem tdr. land og har en lindeallé.

Selleberg Hovedgård

Ejerhistorie

Sellebergs historie kan spores tilbage til 1231, hvor gården tilhørte Kronen. Gårdens ejerforhold er dog herefter ukendte indtil 1500-tallet, hvor den var ejet af Peder Ebbesen Galt, der tilhørte en af landets ældste adelsslægter. Selleberg var således kommet fra Kronen til adelen, hvilket med stor sandsynlighed var sket i løbet af det urolige 14. århundrede, hvor Danmark bl.a. fra 1332 til 1340 var uden konge.

Galt var en af landets rigeste adelsmænd og tjente under Grevens Fejde som hærfører for Christian III (1503-1559), der i 1538 eller 1539 gjorde ham til rigsråd. Nogen videre tilknytning til gården fik han dog næppe, da han i de sidste 20 år af sit liv hovedsageligt boede i Jylland, hvor herregården Tyrrestrup var hans hovedbesiddelse.

Den næste navngivne ejer var Lage Urne, som modsat Peder Ebbesen Galt var meget optaget af gårdens drift. Han havde imidlertid ikke samme økonomiske ressourcer som sin forgænger og måtte derfor kort før sin død sælge Selleberg.

Gården blev her overtaget af de to søstre Margrethe og Abel Norby, som hver fik part i den. I 1640 blev Abel Nordbys part erhvervet af Mogens Kaas, som i 1654 blev eneejer, da han købte Margrethe Norbys part af hendes arvinger.

Mogens Kaas var i 1631 blevet lensmand på Nyborg Slot og havde formodentligt ikke nogen tæt tilknytning til Selleberg, som han efterlod til sin datter Kirsten Kaas. Hun bragte gården med sig ind i ægteskabet med Niels Parsberg, og efter hans død i 1674 overtog hun selv styringen af gården. Hun havde dog en del økonomiske vanskeligheder og måtte bl.a. pantsætte Selleberg, men trods vanskelighederne forblev hunfrue på gården indtil sin død i 1684.

Gården gik herefter til Kirsten Kaas' børn, der i 1687 skødede den til Jens Steen Sehested, som var en uægte søn af den danske statholder Hannibal Sehested i Norge. Jens Steen Sehested var kendt som digter, og i hans ejertid kom flere berømte digtere, herunder Thomas Kingo, på gården.

Sehested solgte i 1696 Selleberg til Hans von Løwenhielm, som var blandt de mange officerer, der i det 1600- og 1700-tallet erhvervede sig ejendomme på Fyn. Løwenhielm skænkede allerede i 1696 gården til sit barnebarn, Hans Brockenhuus, der ejede den frem til sin død i 1734.

Selleberg var herefter delt mellem de forskellige arvinger, indtil Hans Brockenhuus' søn Caspar Christoffer Brockenhuus von Løwenhielm i 1740 samlede alle anparter på sine egne hænder. Blot 12 år senere solgte han dog gården til Morten Møller, hvorved Selleberg for første gang fik en ejer af borgerlig herkomst.

Møller overdrog i 1767 gården til sin søn Hans Møller, der blot tre år senere byttede den bort til Peter v. Westen til gengæld for herregården Løjtved. Westen havde dog økonomiske problemer og måtte i 1774 sælge gården til Sophie Hedevig Juul. Hun skødede i 1777 gården til sin søn, Frederik Ludvig Juul, der foretog en række forbedringer på den. Han solgte imidlertid allerede i 1781 Selleberg til Anders Sehested, som købte gården til sønnen Niels Sehested.

Niels Sehested døde i 1787, hvorefter gården blev overtaget af sønnen Anders Sehested, der blot seks år senere solgte Selleberg til Jens Magnus Berg. Berg solgte fæstegodset fra, inden han i 1811 solgte selve hovedgården. Sellebergs historie var herefter præget af et par hurtige ejerskift, indtil gården i 1825 blev overtaget af den danske stat. Disse hurtige ejerskift skyldtes bl.a. den landbrugskrise, der prægede landet i første halvdel af 1800-tallet.

Staten afhændede i 1826 gården til Jørgen Pedersen Hvenegaard og Lars Pedersen, hvoraf førstnævnte i 1831 blev eneejer. Hvenegaard var en dygtig landmand, som under de gunstigere konjunkturer i 1830'erne forbedrede gårdens drift markant. Da han døde i 1855, efterlod han sig således en veldreven gård, som blev overtaget af hans enke, Karen Langkilde.

Hun styrede gården frem til sin død i 1877, hvorefter svigersønnen Peter Vilhelm Ludvig Lassen overtog den. Han døde i 1912 og blev afløst af sin søn Jørgen Christian Hvenegaard Lassen, der ejede Selleberg frem til sin død i 1951, hvor sønnen Holger Hvenegaard Lassen arvede den.

Selleberg var i 2011 ejet af Søren Hvenegaard Lassen.

I 2018 købte Gabriella og Lars Ohnemus gården for 12,3 millioner.

Ejerrække

(1231- ) Kronen

( -1548) Peder Ebbesen Galt

(1548-1589) Ukendte ejere

(1589- ) Lage Urne

( -1640) Abel Lauridsdatter Norby, gift Basse

(1640-1654) Margrethe Lauridsdatter Norby, gift Bille Mogens Kaas

(1640-1656) Mogens Kaas

(1656) Kirsten Mogensdatter Kaas, gift Parsberg

(1656-1674) Niels Parsberg