Sørup Herregård

Sørup herregård stammer sandsynligvis fra 1200-tallet, hvor den blev oprettet af landsbyen Siøthorp.

Sørups nuværende hovedbygning blev opført i villastil i 1909 af daværende ejer Frederik Brockenhuus.

Sørup benyttes i 2014 som hotel og det er således muligt at holde ferie, fester samt konferencer på gården

Hovedbygningen fremstår i 2014 som et trefløjet anlæg i én etage i røde mursten med rødt tegltag.

Sørup Herregaard

Sørupvej 26

4100 Ringsted

Region Sjælland - Ringsted kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Sørup Avlsgård A/S

www.sorup.dk

Telefon 57 64 30 02

Godsets størrelse: 350 ha

Funktion: Oplevelsesøkonomi

Forbindelser: Knuthenborg, Rosengaard, Sandbygaard

Sørup er en gammel hovedgård, som første gang i 1348. Gården ligger i Vetterslev Sogn, Ringsted Kommune. Hovedbygningen er opført i nybarok stil 1909 ved Gotfred Tvede efter en brand, og der er i dag et hotel under navnet Sørup Herregaard

Sørup Herregård

Hovedbygning

I 1797, da Jens Dahl købte Sørup, bestod hovedbygningen af et trefløjet anlæg i to etager. Fløjene var grundmurede, havde tegltag samt hvælvede, middelalderlige kældre. Efter en brand blev hovedbygningen dog genopført, denne gang dog kun i en etage.

I 1909 under Frederik greve Brockenhuus-Schacks ejerskab var hovedbygningen dog blevet så forfalden, at greven rev bygningen ned og opførte til gengæld den nuværende hovedbygning i villastil. Dog blev den sydlige fløj dog først tilføjet i 1938 under W. Harrsens ejerskab.

Sørups hovedbygning fremstår i 2014 som et trefløjet anlæg, der er åbent mod øst ud mod avlsbygningerne. Alle fløje er opført i en etage over kældre, og de står ligeledes alle med røde mursten og rødt tegltag. Midterfløjen har på den vestlige facade ud mod haven en frontspids, et højt gavlformet parti, hvor muren når helt op til tagryggen, hvilket her giver bygningen en ekstra etage. På den modsatte facade på midterfløjen er der endnu en frontispice, som ligger ude i siden ved hjørnet til den sydlige fløj. På alle fløjene brydes de røde mursten af hvide vindueskarme, hvide gavle, samt hvide sten i hjørnerne. På den sydlige fløj ind mod gården er der derudover et højt tårn, som står i røde mursten, der brydes af hvide lodrette søjler. Tårnet har endvidere spidst rødt tag.

Fredningsstatus 2014: Hovedbygningen er udpeget som bevaringsværdig med høj bevaringsværdi.

Andre bygninger

Avlsbygningerne ligger øst for hovedbygningen. Her ligger først et tolænget anlæg med gule mure samt rødt tegltag. De to lange længer samles i det nordøstlige hjørne. Syd for dette anlæg ligger en meget bred fløj, som ligeledes står med gule mure. Denne har dog rødt mansardtag. Yderligere øst for disse to anlæg ligger flere avlsbygninger, som ligeledes står i gule mure. Disse har sorte tegltage.

I 1797 var ladegården bygget i mur- og egebindingsværk og havde stråtag.

Fredningsstatus 2014: Dele af avlsbygningerne er udpeget som bevaringsværdige med høj eller middel bevaringsværdi.

Sørup Herregård

Omgivelser

Syd for hovedbygningen ligger en have, som mod sydvest går over i en skov. Stik mod vest ligger en stor sø.

Sørup Herregård

Ejerhistorie

Der vides ikke meget om de første ejere af Sørup. Den første kendte ejer af gården var Jacob Nielsen, der var ejer af Sørup i 1381 og 1388. Sørup var formodentligt blevet oprettet som herregård allerede i 1200-tallet af den lille bondeby Siøthorp. I 1398 har først Peder Jensen Sparre ejet Sørup, men senere samme år har Torben Pedersen ejet gården. I 1419 ejede Karl Nielsen Sørup, mens den i 1425 var ejet af Jacob Jep Jensen. Hans to sønner, Jens og Per Ibsen Jepsen, arvede Sørup efter deres fader og de sad på gården indtil 1456, hvor Christoffer Jensen Basse overtog den, hvorefter gården forblev i Basse-slægten gennem fem slægtled.

Christoffer Jensen Basse blev efterfulgt af sønnen Basse Christoffersen, som herefter efterfulgtes af først sønnen Christoffer Basse og derefter af en anden søn, Erik Basse. Sidstnævnte var gift med Anne Pedersdatter og deres søn, Peder Basse, arvede Sørup efter faderens død i 1582.

Peder Basse giftede sig i 1584 med Sophie Nielsdatter Parsberg og han havde fra 1598 flere forleninger, altså landområder han bestyrede, men ikke ejede, i både Danmark og Norge. Han deltog derudover i Kalmarkrigen mod svenskerne mellem 1611 og 1613 som ritmester. Driften af Sørup tog Peder Basse sig dog også af og ligesom mange andre af den tids herremænd gik han over til en mere intensiv drift for at få størst muligt udbytte af de høje landbrugspriser. Han fik i den forbindelse tilladelse fra Christian IV (1577-1648) til at nedbryde det resterende af Sørup landsby. Peder Basse døde i 1639, men da hans sønner var døde forinden, var han det sidste mandlige medlem af slægten, hvorfor Sørup gik i arv i kvindelinjen, hvor gården blev delt i flere dele.

Efter 1642 blev Sørup delvist samlet igen af Kjøn Jochum Grabow, hvis kone Anne Steensen havde arvet en part af gården fra sin moder, Margrethe Basse. Kjøn Jochum Grabow deltog i både Torstensson-krigen (1643-1645) og Første og Anden Karl Gustav-krig (1657-1660) mod svenskerne som først skibschef og senere eskadrechef i flåden. Efter hans død solgte enken Anne Steensen i 1672 deres del af Sørup til Bolle Luxdorph, som derefter købte resten af gården og dermed samlede Sørup igen.

Udover Sørup ejede Bolle Luxdorph en række andre herregårde og hans rigdom gjorde ham i stand til at testamentere to fripladser på Herlufsholm, hvorfra han selv var student. Han gjorde karriere som embedsmand og han var tæt knyttet til rigskansleren Peder Griffenfeld. Efter dennes fald fortsatte Bolle Luxdorph dog med at gøre god karriere og i 1679 blev han ophævet til adelstanden. I 1690 faldt han dog i unåde hos Christian V (1646-1699), hvorfor han blev afskediget fra sine embedsposter. Sørup samt flere andre gårde testamenterede han til sin svigersøn, Adam Christopher Knuth, der i forvejen ejede flere herregårde.

I 1714 oprettede Adam Christopher Knuth grevskabet Knuthenborg. I 1743 oprettede hans anden hustru, Ida Margrethe Reventlow, baroniet Conradsborg til parrets yngste søn, Conrad Ditlev Knuth. Baroniet Conradsborg bestod af familiens sjællandske besiddelser Sørup, Sandbygaard og Rosengaard. Et baroni kunne hverken sælges, pantsættes eller deles ved arv og var en måde at sikre slægtens besiddelser udelte. I 1797 opnåede Conrad Ditlev Knuth dog tilladelse til at ophæve baroniet og erstatte det med en fideikommis-kapital, der var en slags fond, hvor værdierne ligeledes var båndlagt til følgende generationer.

Ved ophævelsen af baroniet i 1797 blev Sørup solgt på auktion til Jens Dahl. Gården blev solgt med omkring 50 tønder hartkorn fri hovedgårdsjord, hvilket var en meget almindelig størrelse, mens tilliggendet af fæstegårde var på ca. 131 tønder hartkorn. Han fik i sin ejertid bragt gården tilbage i god drift.

I 1813 solgte Jens Dahl Sørup til Heinrich Callisen, som beholdt gården helt indtil 1828 til trods for, at det var dårlige tider for landbruget. I 1828 blev Sørup købt af Thor Muus, om hvem det fortælles, at han først efter købet opdagede, at skoven Humleore fulgte med. Sønnen W.H. Muus arvede Sørup ved faderens død i 1881. Han havde allerede været forpagter på Sørup siden 1869. I 1907 solgte enken efter W.H. Muus Sørup til greven Frederik Brockenhuus-Schack, som solgte gården videre i 1918 til P. Madelung. Han solgte dog gården samme år til Justus Ulrich, der beholdte Sørup indtil 1923.

Sørup ejes i 2013 af Sørup Avlsgård A/S. Hovedbygningen er indrettet som hotel og det er således muligt at holde ferie, fester samt konferencer på den.

Ejerrække

(1348-1381) Kronen

(1381-1398) Jacob Nielsen

(1398-1398) Peder Jensen Sparre

(1398-1419) Torben Pedersen Sparre

(1419-1425) Karl Nielsen Gris

(1425-1456) Jacob Jep Jensen

(1456-1485) Christoffer Jensen Basse

(1485-1510) Basse Christoffersen Basse

(1510-1530) Christoffer Basse

(1530-1582) Erik Basse

(1582-1639) Peder Eriksen Basse