Logo

Sønderskov Hovedgård

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Sønderskov Hovedgård 


Sønderskov er omtalt i kilder fra 1400-tallet. Sønderskov rummer i dag et kulturhistorisk egnsmuseum.

 

Sønderskov Hovedgård - Museet på Sønderskov

Sønderskovgårdvej 2

6650 Brørup

Region Syddanmark - Syd- og Sønderjylland - Vejen kommune

Offentlig adgang: Museet er åbent tirsdag-søndag, januar lukket

Ejer: Ejendomsanpartsselskabet Sønderskov

Telefon 40 29 37 66

www. sonderskov.dk

Hovedgård: 3.9 ha

Funktion: Museum

 


Sønderskov Hovedgård 

 

Sønderskov Hovedgård

 

Hovedbygning

Sønderskovs hovedbygning er et trefløjet anlæg. Hovedfløjen er i to etager og flankeres af to lavere sidefløje, der åbner sig mod nord. Sidefløjene er, trods deres lavere højde, i to etager, ligesom hovedfløjen. Alle tre fløje har kælder.

Den grundmurede bygning er hvidkalket og karakteriseres af et markant rødt tegltag med skrågavle. Hoveddøren er udført i egetræ og har bevaret sine oprindelige dørhåndtag, der er udført af Thomas Juel, der lod bygningen opføre i 1620.

Hovedbygningen er blevet stærkt ombygget siden opførelsen. Oprindeligt var hovedfløjen flankerest af to høje tårne i fire etager mod henholdsvis øst og vest. Tårnenes højde blev omkring 1720 reduceret og omdannet til de nuværende spinkle sidefløje. 

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.

 

Sønderskov Hovedgård 


Sønderskov Hovedgård

 

Andre bygninger

Nord for hovedbygningen - adskilt af en landevej - ligger Sønderskovs tidligere avlsgård.

Det trelængede anlæg, der åbner sig mod hovedbygningen, er opført i grundmur i 1958-1959.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.  

 

Sønderskov Hovedgård

 

Omgivelser

Sønderskov er omkranset af vandfyldte grave og ligger omgivet af skov.

Syd og øst for hovedbygningen ligger parken. 

 

Sønderskov Herregård er en herregård beliggende i Folding Sogn ved Brørup i landsdelen Sydjylland. Den huser nu, "Museet på Sønderskov", egnsmuseet for Vejen Kommune.

Sønderskov hørte i middelalderen til Ribe domkapitel. Thomas Juel opførte den nuværende hovedbygning og anlagde det store voldsted i 1620. En senere ejer var Frederik Christian Otto Wedel-Jarlsberg. Med tiden forfaldt hovedgården og det meste af jorden blev solgt fra. På et tidspunkt var Sønderskov, på trods af fredning, tæt på at blive nedrevet. Det blev forhindret ved Helge Kragelunds køb af bygningerne i 1986. Over det næste par år gennemgik Sønderskov en omfattende restaurering og modtog i 1992 Europa Nostra-prisen. Samme år blev Sønderskov åbnet som statsanerkendt museum for Brørup, Vejen og Holsted kommuner. Efter kommunesammenlægningen har museet fået kulturhistorisk ansvar for hele den nye Vejen Kommune.

 

Ejerhistorie

Sønderskov tilhørte i 1448 Jakob Nielsen. Han var ikke adelig og måtte derfor ikke eje herregården, som han havde giftet sig til. Jakob Nielsen overdrog i forlængelse heraf sin egen, hustruens og muligvis også sønnernes andel af gården til Ribe domkapitel.

 

Blot fyrre år senere havde kapitlet imidlertid skilt sig af med gården, der i 1483 var ejet af Henrik Steen, der var i familie med Jakob Nielsens hustru. Gården blev ved hans død delt mellem sønnen, Niels Steen og datteren Anne Steensdatter. Anne Steensdatter overtog med tiden hele gården, som hun bragte med ind i ægteskabet med Thomas Galskyt.

 

Gården tilhørte i løbet af hele 1500-tallet slægten Galskytte indtil Bege Clausdatter Emmikesen i 1600 solgte gården til Børge Rosenkrantz. Rosenkrantz opholdt sig mest på sin skånske herregård Ørup og boede således ikke på gården, som efter hans død 1614 blev solgt til Thomas Juel.

 

Juel opførte den nuværende hovedbygning, ligesom han efter sigende selv har lavet alt smedejernsarbejde på gården. Ifølge rygterne skulle han på et tidspunkt være blevet overrasket af Christian IV (1577-1648) iført sit arbejdstøj og var da så beskidt, at kongen ikke kunne genkende adelsmanden.

 

Thomas Juels nevø Manderup Due arvede i 1648 gården efter sin barnløse onkel. Due var lensmand i Thy og opholdt sig i modsætning til sin søn Jørgen Skeel Due - der arvede såvel Sønderskov som lensmandsposten - ikke så meget på Sønderskov. Jørgen Skeel Due, der var en meget berejst og veluddannet mand, slog sig imidlertid ned på gården, hvor han havde en betragtelig stab.

Efter hans død overtog sønnen Jørgen Christoffer Due gården. Han var stærkt forgældet, og Sønderskov forfaldt i løbet af hans tid på gården. Tilstanden var så dårlig, at der gik rygter om, at han hverken pløjede eller tilsåede gårdens marker.

 

I 1720 måtte han pantsætte gården til Hans Bachmann, der senere købte den. Hans datter Christine Margrethe Bachmann overtog Sønderskov i 1747 og bragte den i 1750 med ind i ægteskabet med Samuel Nicolaus Claudius, der var amtsforvalter i Slesvig.

 

Claudius ønskede at forbedre gårdens drift og gik i gang med at øge fæstebøndernes hoveri. Fæstebønderne klagede over det øgede hoveri, og myndigheder gav - til Claudius store fortørnelse - dem delvist ret i deres klager. Claudius blev derfor pålagt at indskrænke hoveri, og i frustration herover valgte han i 1769 at sælge Sønderskov.

 

Dette salg satte startskuddet for en periode med mange forskellige ejere, der kun sad på gården i kort tid. I løbet af denne tid blev store dele af gårdens fæstegods frasolgt, men også selve hovedgårdsjorden blev udstykket og frasolgt.

 

Først da Peder Momsen i 1819 købte Sønderskov, blev ejerskabet mere stabilt. Efterkommere af Peder Momsen sad på gården indtil 1925, hvor den i forbindelse med en byttehandel kom i J. Bundsgaards besiddelse.

 

Gårdens historie i 1900-tallet er - som i 1700-tallet - præget af mange ejere og hyppige handler. Op gennem 1970'erne og 1980'erne gik Sønderskov i forfald. Imidlertid købte tømrermester Helge Kragelund gården i 1986 og foretog gennem de næste syv år en gennemgribende restaurering.

Museet på Sønderskov har til huse på gården. Museet er kulturhistorisk egnsmuseum med ansvarsområde i såvel arkæologisk som nyere tids historie. 

 

Ejerrække

(1390-       ) Niels Lagesen Rudbek

(       -1448) Jakob Nielsen

(1448-1483) Ribe Domkapitel

(1483-1505) Henrik Steen

(       -       ) Niels Henriksen Steen

(1532-1548) Thomas Galskyt

(1548-1554) Peder Thomesen Galskyt

(1554-1574) Otte Galskyt

(1574-1593) Albert Pedersen Galskyt

(1593-1600) Bege Clausdatter Emmiksen, gift Galskyt

(1600-1600) Christoffer Rosenkrantz

(1600-1600) Johanne Galskyt

(1600-1614) Børge Rosenkrantz

(1611-1614) Palle Rosenkrantz

(1614-1647) Thomas Juel

(1647-1648) Maren Bølle, gift Juel

(1649-1660) Manderup Due

(1660-1701) Jørgen Skeel Due

(1701-1718) Albert Skeel Due

(1718-1720) Jørgen Christoffer Due

(1720-1745) Hans Bachmann

(1745-1746) Christina Margrethe Clausen, gift Bachmann

(1746-1750) Christine Margrethe Bachmann, gift Claudius

(1750-1769) Samuel Nicolaus Claudius

(1769-1775) Jens Fr. Wodschou

(1775-1776) Frederik Christian Otto Wedel Jarlsberg

(1776-1779) Boet efter Frederik Christian Otto Wedel Jarlsberg

(1779-1784) Søren Bjerring

(1784-1784) T.J. de Thygeson

(1784-1793) Hans Gundorph

(1793-1797) Jens Hundevadt

(1797-1804) Christian Saxesen

(1804-1812) Peter Momsen

(1812-1812) Interessentskab: C. Thomsen, Ditlev Monrad og A.N. Flensborg

(1812-1812) von Tersling

(1812-1815) Henrik J. G. Grandjean

(1815-1819) Joachim Godske Wedell-Wedellsborg

(1819-1846) Peter Momsen

(1846-1887) Jens Rahr Momsen

(1887-1894) Enkefru Momsen

(1894-1925) Peter Momsen

(1925-1925) J. Bundsgaard

(1925-1926) Frederik Legarth

(1926-1927) A. Krause

(1927-1929) M. Andersen

(1929-1939) Niels Brüel

(1939-1962) Johannes Lind

(1962-1986) D. Karstens

(1986-1992) Helge Kragelund

(1992-20xx) Museet på Sønderskov, omdannet år 2000 til et ejendomsanpartsselskab.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,9 (8 stemmer)
Siden er blevet set 4.627 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her