Søndergårde er en gammel sædegård, som nævnes første gang i 1497.
Er nu er en avlsgård under Erholm Gods. Gården ligger i Rørup Sogn, Vends
Herred, Assens Kommune.
Søndergaarde tilhørte i 1500-tallet slægten Brockenhuus. I
1759 kom Søndergaarde under herregården Erholm og gården hører fortsat under
godset i 2013.
Hovedbygningen består af to fløje.
Søndergaarde
Søndergårdevej 9
5560 Aarup
Region Syddanmark - Fyn og øer - Assens kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Erholm Gods A/S
Hovedgård: 261 ha
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug
Forbindelser: Wedellsborg, Erholm
Søndergårde hører under Erholm Gods. Se Erholm
Hovedbygning
Den nuværende hovedbygning på Søndergaarde blev opført i
1876 og består af to fløje i én etage. De to fløje ligger mod syd og øst og er
bygget i vinkel. Den ene fløj har en gennemgående frontspids.
Hovedbygningen ligger på en borgbanke omgivet af voldgrave.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Avlsbygningerne ligger nord for hovedbygningen. To
parallelle bygninger omkranser gårdspladsen, der fører ned mod en bro over
voldgraven til hovedbygningen. Mod nordvest ligger et tolænget, vinkelret
anlæg.
Mod nordøst ligger en beboelsesbygning fra slutningen af
1800-tallet.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Omgivelser
Søndergaarde hører under Erholm Gods.
Ejerhistorie
Søndergaarde var ejet af Henrik Brockenhuus i 1493. Henrik
Brockenhuus' to sønner, Ejler og Claus Brockenhuus, arvede gården, hvor
sidstnævntes søn, Ejler Brockenhuus, blev enearving til Søndergaarde. Ejler
Brockenhuus er en af Danmarkshistorien kendte og mest farverige adelsmænd.
Han blev i 1584 frataget sit gods og sat i fængsel på
Dragsholm på grund af sit forargelige levned. Ejler Brockenhuus' hustru var
søster til Otto Emmiksen, som døde i 1579. Ejler Brockenhuus forførte svogerens
enke, Margrete Rantzau, men efter tidens retsopfattelse var der tale om et
forhold mellem familiemedlemmer, der betragtedes som blodskam og medførte
dødsstraf.
Forhistorien var, at da Frederik II (1534-1588) i 1581
besøgte Odense, var der en morgen blevet opslået et anklageskrift på
slotsporten, der beskyldte Ejler Brockenhuus og Margrete Rantzau for at have
fået et barn sammen. Kongen fik sagen undersøgt og da det viste sig at være
sandt, stævnede han parret. De nåede imidlertid at flygte og ved familiens
hjælp blev de begge benådet af kongen, hvis de lovede aldrig at komme hjem til
Danmark.
Med dødstruslen hængende over hovedet vovede Ejler
Brockenhuus sig dog snart hjem til Søndergaarde. Her begyndte han at komme med
trusler mod kongen og egnens adel og i 1582 lod kongen ham fængsle. Han blev
ført til Københavns Slot og kongen havde bestemt, at han offentligt skulle
tiltales i Odense i 1584. Men under de foreløbige forhør kom der så mange
forargelige vidneudsagn frem om Ejler Brockenhuus og hans søstres samliv, at
kongen opgav en offentlig retsforfølgelse og i stedet lod ham fængsle på
Dragsholm.
Her sad Ejler Brockenhuus og skrev lange breve til
regeringsmedlemmerne og senere til Christian IV (1577-1648). I disse breve
beskyldte han rigsrådet for at have forgiftet Frederik II og for at have planer
om at gøre det samme med den nye konge. Efter anklagerne blev fængslingen i
1600 gjort livsvarig. I 1607 sendte han en hel bog fuld af profetier og
fantasier til kongen, men kort efter døde han.
Allerede ved dommen i 1584 havde sønnen Claus Brockenhuus
overtaget Søndergaarde. Han solgte godset til Hans Lindenov med tilnavnet
"den rige". Hans Lindenov var en af landets største godsejere og sad
også på flere af Kronens vigtigste len. Hans søn, Hans Lindenov den yngre,
overtog Søndergaarde foruden en række andre herregårde.
Hans Lindenov var gift med Christian IV's datter med Kirsten
Munk, Elisabeth Augusta. Kirsten Munk var i 1615 blevet Christian IV's anden
hustru. Hun fødte 12 børn i sit ægteskab med kongen, hvoraf otte overlevede.
Kongen og Kirsten Munk havde et tæt forhold, men i 1626 indledte hun et forhold
til rhingreve Otto Ludvig. Da kongen i 1630 fandt ud af dette, blev hun tvunget
bort fra hoffet og måtte tage ophold på sine jyske godser Boller og Rosenvold.
Fem af kongens og Kirsten Munks døtre blev gift med danske
adelsmænd - heriblandt Hans Lindenov, Corfitz Ulfeldt og Hannibal Sehested. Ved
at holde adelsmændene tæt på sig håbede kongen, at de ville være loyale over
for ham. Hans Lindenov blev i maj 1640 optaget i rigsrådet. Han sluttede sig
hverken til Corfitz Ulfeldt eller Hannibal Sehested, der rivaliserede om magten
og kongens gunst. Da Christian IV reelt fængslede Kirsten Munk på Boller i
1646, stod svigersønnerne dog sammen i opposition til kongen.
I perioden mellem Christian IV's død og Frederik III's
(1609-1670) kroning var Hans Lindenov og de øvrige svigersønner aktive for at
få ægteskabet mellem Kirsten Munk og Christian IV anerkendt. Dette lykkedes dog
ikke. I 1651 fratog Frederik III svigersønnerne al politisk indflydelse, og
samtidig nægtede hans rigsråd at anerkende giftermålet mellem Kirsten Munk og
Christian IV - børnene var altså reelt ikke kongelige, men blot uægte børn, og
de havde ingen krav på kongelig status og respekt.
Da både Corfitz Ulfeldt og Hannibal Sehested blev styrtet i
1651, bøjede Hans Lindenov sig for magten - til stor irritation for hans kone,
Elisabeth Augusta. Ægteskabet var ikke længere en god politisk alliance, men
blot en klods om benet. Forholdet til hustruen og svigermoderen Kirsten Munk
udviklede sig med tiden fra slemt til værre: Kirsten Munk hadede ham for at
have indgået forlig med Frederik III, og fordi han forsøgte at få sønnen
Valdemar Christian til at forsone sig med kongen. Hans Lindenov døde i 1659
under svenskernes belejring af København.
Søndergaarde var en mindre herregård i Lindenov'ernes
udstrakte besiddelser og hans enke, Elisabeth Augusta, solgte i 1662
Søndergaarde til Trinitatis kirke. Svogeren Corfitz Ulfeldt havde også ejet en
lille del af godset, men i 1664 fratog Frederik III ham den del, så kirken nu
ejede hele godset. I 1677 solgtes Søndergaarde til Wilhelm Frederik Wedell, og
gården blev nu underlagt det nyoprettede grevskab Wedellsborg. Wilhelm Wedells
barnebarns enke, Conradine Christiane Danneskiold-Samsøe, solgte Søndergaarde
til Hans Simonsen på Erholm i 1759.
I dag er Søndergaarde fortsat en del af Erholm Gods, der er
ejet af slægten Cederfeld de Simonsen.
Ejerrække
(1493-1527) Henrik Brockenhuus
(1527-1546) Eiler Henriksen Brockenhuus / Claus Henriksen
Brockenhuus
(1546-1566) Claus Henriksen Brockenhuus
(1566-1607) Eiler Clausen Brockenhuus
(1607-1640) Claus Eilersen Brockenhuus
(1640-1642) Hans Johansen Lindenov
(1642-1657) Hans Hansen Lindenov / Jacob Hansen Lindenov
(1657-1659) Hans Hansen Lindenov
(1659-1662) Elisabeth Augusta Munk gift Lindenov
(1662-1677) Corfitz Ulfeldt
(1677-1706) Wilhelm Frederik von Wedell
(1706) Conradine Christiane af Danneskiold-Samsøe gift von
Wedell
(1706-1708) Hannibal von Wedell
(1708-1725) Anne Cathrine Christiansdatter Banner gift von
Wedell
(1725-1757) Christian Gustav von Wedell
(1757-1759) Hannibal von Wedell
(1759-1768) Hans Simonsen
(1768-1822) Lorentz Christian Ernst Cederfeld de Simonsen
(1822-1836) Hans Vilhelm Cederfeld de Simonsen
(1836-1899) Hans Christian Joachim Cederfeld de Simonsen
(1899-1936) Hans Christian Frederik Wilhelm Cederfeld de
Simonsen
(1936-1980) Hans Christian Carl Frederik Cederfeld de
Simonsen
(1980-1997) Hans Cederfeld de Simonsen
(1997-20xx) Erholm Gods A/S v/a Hans Cederfeld de Simonsen /
Hans Christian Michael Cederfeld de Simonsen / Anders Morten Cederfeld de
Simonsen / Jan Ivar Cederfeld de Simonsen
