Søgaards historie byder på mange indviklede arvestridigheder
og komplicerede ejerforhold.
Under Anden Verdenskrig blev Søgaard benyttet som tysk
kaserne.
Søgaard brændte under Torstensson-krigen i vinteren mellem
1643 og 1644 og blev ikke genopført før 1834.
Med arkitekt J.K. Jepsen i spidsen blev hovedbygningen i
1934 omformet til en hvidkalket administrationsbygning i to etager med
gennemgående kamtakkede tværfløje.
Søgaard (Sønderjylland)
Søgård Hovvej 1
6200 Aabenraa
Region Syddanmark - Syd og Sønderjylland - Aabenraa kommune
Offentlig adgang: Kan ses fra vej - offentlig adgang til
forpladsen
Ejer: Staten - Forsvarskommandoen
Telefon 72 82 07 00
Godsets størrelse: Ingen oplysninger
Funktion: Kaserne
Forbindelser: Ladegaard, Skovbølgaard, Aarupgaard, Graasten
Hovedbygning
Forskellige billeder og stik fra renæssancen giver et
billede af, hvordan det gamle Søgaard så ud. Hovedbygningen lå på et voldsted
på søens sydlige side og var et trefløjet anlæg i to etager med stejle gavle og
en port i den fjerde side. Anlægget blev i 1569 beskrevet som firfløjet, og
dets tilknyttede huse skulle være opført i 1400- og 1500-tallet. På et stik fra
1590 ses også en mur, der deler Søgaard i to. Gården havde da også i en lang
periode flere forskellige ejere.
Under Torstensson-krigen i vinteren 1643 og 1644 brændte
Søgaard og blev ikke genopført, før Gustav Friderich Güntzel i 1834 overtog
gården. Han flyttede hovedbygningens placering til nord for søen og opførte her
en hvidkalket, enetages længe i grundmur. Den relativt beskedne bygning blev i
årene 1858 til 1860 gjort mere herskabelig ved bygmester H.C. From. Ud mod søen
forsynede han hovedbygningen med fem kamtakkede kviste. I den vestvendte ende
af bygningen tilbyggede han et tværhus, hvis sydlige ende blev opført i to
etager som en høj pavillon.
Denne hovedbygning forsvandt, da Søgaard overgik til militære
formål i 1934. Med arkitekt J.K. Jepsen i spidsen blev Søgaard forvandlet til
en hvidkalket administrationsbygning i to etager med gennemgående kamtakkede
tværfløje.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
I 1919 blev der opført en trefløjet avlsgård, men før den
tid ved man ikke meget om avlsgårdens udseende. Dog står der stadig en lade fra
1780. Den er opført i rødsten, har stråtag og gavle med runde fordakninger over
portene.
Vest for hovedbygningen var der mellem 1936 og 1937 en
toetagers trefløjet kaserne af røde sten. I 1939 blev der opført et
gymnastikhus med badeanstalt.
Fredningsstatus 2013: Laden fra 1780 er fredet.
Omgivelser
Søgaard ligger, som navnet antyder, tæt ved en større sø. På
den sydlige side af søen kan man stadig se rester fra det gamle voldsted, hvor
det oprindelige Søgaard var placeret.
Ejerhistorie
Hverken de sidste generationer af Ahlefeldter eller Godske
von Thienen opholdt sig på Søgaard. Dette skyldtes blandt andet, at der ikke
var midler til at opføre en ny hovedbygning efter branden. Først da Søgaard
overgik til Werner von der Schulenburg, der var nevø til Godske von Thienen,
begyndte der at komme liv på den gamle herregård igen. Werner von der
Schulenburg var meget interesseret i oplysningstidens reformideer. Som resultat
heraf begyndte han i 1791 at udparcellere Søgaards hovedgårdsmark og året efter
fik bøndernes deres ejendom i arvefæste. Samtidig blev hoveriet, dvs. bøndernes
pligtarbejde for herremanden, næsten afskaffet og udskiftet med en pengeafgift
og livegenskabet blev ophævet. Livegenskabets ophævelse betød blandt andet at
bønderne ikke længere var bundet til en bestemt herregård.
Efter grev Schulenburgs død i 1810 sad hans enke nogle år på
Søgaard. I 1817 overgik godset til en fjern slægtning, Leopold Schulenburg.
Under hans tid som ejer forvandlede Søgaard sig. Man begyndte at plante skov og
dyrke raps og roer. Da Leopold Schulenburg solgte Søgaard i 1834, tog den nye
ejer fat på væsentlige forbedringer og ombygninger af avlsbygningerne, ligesom
der blev opført en ny hovedbygning. Hovedbygningen blev senere udvidet af den
næste ejer.
Gennem sidste halvdel af 1800-tallet og begyndelsen af
1900-tallet var Søgaard kendetegnet ved en række hurtige ejerskifter. Det var
først i 1934, da staten købte godset, at der for alvor kom ændringer til. Langt
størstedelen af jorden blev udparcelleret, mens hæren overtog selve Søgaard og
de nærliggende søer og marker. Bygningerne blev lavet om til kaserne, som under
Anden Verdenskrig blev overtaget af de tyske tropper. Først 16. oktober 1945
forlod de sidste tyske soldater gården, der igen blev en dansk kaserne, hvilket
den stadig er i 2014.
Ejerrække
( -1344) Kronen
(1344-1355) Henneke Limbek
(1355-1357) Kronen
(1357-1375) Luder Limbek
(1375-1398) De holstenske grever
(1398-1404) Claus Ahlefeldt
(1404- ) Anne Pogwisch, gift Ahlefeldt
( -1466) Benedikt Ahlefeldt
( - ) Claus Ahlefeldt
( -1500) Jørgen Ahlefeldt
( -1513) Benedikt Ahlefeldt
( -1497) Henneke Walsdorp
(1497-1498) Hertug Frederik
(1500- ) Anna Meinstorp, gift 1) Rosenkrantz, 2)
Ahlefeldt
(1513- ) Eibe Rantzau, gift Ahlefeldt
(1535-1559) Frantz Ahlefeldt
(1535-1559) Gregers Ahlefeldt
(1559- ) Anna Ahlefeldt, gift Ahlefeldt
(1559- )
Cathrine, gift Ahlefeldt
(1559- ) Mette Ahlefeldt
(1559- )
Dorothea Ahlefeldt, gift 1) Ahlefeldt, 2) Rantzau
( -1589)
Daniel Rantzau
( -1580) Hans Ahlefeldt
(1580-1593)
Margarethe Rantzau, gift Ahlefeldt
(1593-1616)
Gregers Ahlefeldt
(1616-1663) Hans Ahlefeldt
(1619-1657) Frederik Ahlefeldt
(1657-1686) Frederik Ahlefeldt
(1686-1708) Frederik Ahlefeldt
(1708-1722) Carl Ahlefeldt
(1722-1725) Boet efter Carl Ahlefeldt
(1725-1744)
Godske von Thienen
(1744-1786)
Hieronymus von Thienen
(1786-1810)
Werner v. d. Schulenburg
(1810-1817)
Johanna Maria Meier, gift v. d. Schulenburg
(1817-1834)
Leopold Wilhelm v. Schulenburg
(1834- ) Gustav Friderich Güntzel
( -1852) Enken efter Gustav Friderich Güntzel
(1852-1898) E.S.E. Heltzen
(1898-1908)
Axel Heide
(1908-1912)
Villars Lunn
(1912-1934)
Andreas Raben
(1934-20xx) Den danske stat