Cathrineberg, sædegård, gods (350 ha i 1994) nord for
Sengeløse
En sædegård er betegnelsen for en stor gård, hvor ejeren
kunne bo - havde sæde,
til forskel fra avlsgårde og ladegårde der var knyttet til driften.
Sædegård: »Hovedsædet« for en bestemt adelig familie, modsat
en hovedgård, der godt kan haveværet drevet af en fjerntboende adelsfamilie.
Juridisk og økonomisk synonymt med begreberne herregård og hovedgård.
En sædegård var før enevældens indførelse i 1660 betegnelsen
for en hovedgård, hvor ejeren havde sin residens og husholdning. En hovedgård
(herregård) var en stor, adeligt ejet gård, med tilhørende fæstegårde. Som
afgift for fæstegårdene ydede fæstebønderne arbejde, det såkaldte hoveri, på
hovedgården – deraf betegnelsen. Denne praksis vedblev indtil midten af
1800-tallet.
Til hovedgårde, og navnlig sædegårde, var der endvidere
knyttet visse privilegier, først og fremmest skattefrihed og tiendefrihed for
jorden. En sædegård skulle være komplet, hvilket indebar, at den havde mindst
200 tønder hartkorn gods indenfor en afstand af to mil. Efter 1660 kunne
hovedgårde, og dermed også sædegårde, erhverves af ikke-adelige.