Rosenvold blev opført i 1585, hvilket en indskrift over
vestfacadens hoveddør i dag indikerer.
I perioden 1630-1658 var Rosenvold ejet af Kirsten Munk - en
af Christian IV's tidligere koner til venstre hånd.
Rosenvold har siden 1660 været i slægten Rantzaus eje.
Rosenvold er blevet Ombygget 1817 og gennemgribende renoveret 1865-66 og igen
1927-31.
Rosenvold Gods
Rosenvoldvej 21
7140 Stouby
Region Midtjylland - Hedensted kommune, 23 km øst for Vejle
Offentlig adgang: Ingen offentlig adgang - kan ses fra vej
Ejer: Carl Johan Ulrik greve Rantzau
www.rosenvold.dk
Telefon 75 69 11 58 . godskontor@rosenvold.dk
Godsets størrelse: 795 ha + 12 ha, 795 ha, heraf skov 583 ha
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning og
boligudlejning
Forbindelser: Asdal, Boller (Østjylland), Krengerup, Rohden,
Ørumgård (Midtjylland)
Hovedbygning
Rosenvolds hovedbygning blev opført af Karen Gyldenstierne i
1585. Årstallet står på en indskrift over vestfacadens hoveddør. Oprindeligt
var indskriften placeret over indgangsdøren til trappetårnet, der nu er revet
ned.
Bygningens eneste fløj er opført i to etager med høj kælder
i røde munkesten. Vestfacaden har i nord og syd runde hjørnetårne. I
forbindelse med en større renovering i 1817 blev det gamle firkantede
trappetårn på østfacaden revet ned, og gavlene blev halvt afvalmede. En større
indvendig renovering fandt også sted.
Mellem 1865-66 foretog arkitekt J. H. Nebelong en del
forandringer på Rosenvold, så den fik et mere udpræget præg af nyrenæssance,
bl.a. ved brug af tidens moderne cementforsiringer. I den forbindelse blev
hjørnetårnene ført op i husets fulde højde, de tidligere små vinduer blev
skiftet ud med nogle større, som fik pudsede indfatninger, og graven, som omkranser
både hovedbygningen og avlsbygningen, blev igen fyldt med vand.
Hovedbygningen blev atter udsat for en større renovering
såvel indvending som udvendig imellem 1927-31 ved arkitekt J. Ingwersen.
Nebelongs gamle renæssancestil blev her mere eller mindre fjernet.
Fredningsstatus 2013:
Hovedbygningen er fredet.
Rosenvolds fritstående hovedhus flankeret af to runde,
vestvendte hjørnetårne rejser sig på havesiden mod vest direkte af voldgraven.
På den østvendte gårdside derimod er alle spor af voldgrave udslettet.
Bygningen er i to etager, opført af røde mursten med et teglhængt sadeltag. Den
øvre etages vinduer fremtræder med iøjnefaldende kurvehanksbuer.
Renæssanceborgen mistede i 1817 sine gavle og østvendte trappetårn. Siden blev
huset ombygget i historisk stil af betonarkitekten JH Nebelong. Bortset fra
tårnhætterne på de af Nebelong forhøjede hjørnetårne blev hans øvrige indgreb
fjernet ved Jens Ingwersens restaurering af Rosenvold omkring 1930.
Rosenvolds inskriptionstavle oplyser, at borgen er opført i
1585 af Karen Gyldenstierne, enke efter marsken Holger Rosenkrantz til Boller,
for hendes to sønner Otte og Frederik. Formentlig er byggeriet allerede begyndt
i rigsmarskens levetid før 1575, men først afsluttet i 1585. Også Bollers
inskriptionstavle tillægger fru Karen æren af det byggeri, der klart var
begyndt i gemalens levetid.
De vanartede, og måske degenererede, sønner gik det grueligt
galt. Frederik arvede Rosenvold i 1599, men endte i landflygtighed og tidlig
død i udlandet efter sin uheldige affære med datteren fra Egeskov, Rigborg
Brockenhuus. Otte og hans østjyske godser gik til i vellevned. Ved hans død i
1621 blev Rosenvold sammen med Boller købt af (hr. 4.'s godssamlende
svigermoder Ellen Marsvin og siden
i 1630 overladt til datteren Kirsten Munk, da denne blev
bortvist fra hoffet. Efter Kirsten Munks død i 1658 blev Rosenvold solgt til
amtmand Henrik Rantzau. Den store og livskraftige Rantzauslægt ejer fortsat det
smukt beliggende gods ved nordsiden af Vejle Fjord.
Andre bygninger
Avlsbygningen stammer delvist fra J. H. Nebelongs renovering
af hovedbygningen i 1865-66. Den er placeret øst for hovedbygningen og er
opført i grundmur samt bindingsværk. Også i 1959 gennemgik den en større
modernisering.
Fredningsstatus 2013:
Avlsbygningen er ikke fredet.
Omgivelser
Rosenvold ligger på et lavt engareal ud mod den nordlige
side af Vejle Fjord. Gården er stadig omgivet af den gamle voldgrav, som atter
blev fyldt med vand i 1866.
Der kan stadig ses spor af
det tidligere Staksevold nordøst for Rosenvold.
Rosenvold er en herregård, der ligger på nordsiden af Vejle
Fjord. Det berettes, at det nuværende Rosenvold ligger på en ældre bygnings
plads, kaldt Staksevold, der skal være opført, efter at en tidligere borg af
samme navn var blevet ødelagt. Gården ligger 4 km sydøst for Stouby i
Stouby Sogn, Bjerre Herred, Hedensted Kommune. Hovedbygningen er opført i 1585
af Karen Gyldenstierne. Et trappetårn blev nedrevet i 1817 og bygningen blev
ombygget 1865 af Johan Henrik Nebelong.
Rosenvold Gods er på 795 hektar
Ejerhistorie
Omkring 1550 fik Holger Rosenkrantz ejerskabet over gården
Staksevold, som lå placeret i nærheden af det sted, hvor Rosenvold ligger i
dag. Muligvis var gården i tidligere tider krongods.
Holger Rosenkrantz ejede på dette tidspunkt også herregården
Boller, og ved hans død i 1575 overtog enken, Karen Gyldenstierne, derfor både
Staksevold og Boller. Hun nedrev Staksevold og etablerede i stedet herregården
Rosenvold, som blev lagt under Boller.
I følge en gammel indskrift på Rosenvold lod Karen
Gyldenstierne gården opføre til sine sønner. Den ældste af dem overtog Boller,
mens den yngste, Frederik Rosenkrantz, overtog Rosenvold i 1599. Han var
kammerjunker ved hoffet, men kom hurtigt ud i store problemer, da han samme år
blev beskyldt for at være fader til Rigborg Brockenhuus's nyfødte barn. Rigborg
Brockenhuus var en af dronningens hoffrøkener. Rigborg Brockenhuus blev indespærret
på Egeskov, mens Frederik Rosenkrantz blev landsforvist. Ganske få år efter
døde han.
Rosenvold blev herefter overtaget af broderen, Otte
Christoffer Rosenkrantz, og dermed havde Boller og Rosenvold igen samme ejer.
Ved Otte Rosenkrantz død i 1621 var hans godser dog dybt forgældede. Rosenvold
blev derfor solgt til den mægtige godsejer Ellen Marsvin.
I 1630 gav Christian IV (1577-1648) ordre til, at Ellen
Marsvin skulle afstå godserne til datteren Kirsten Munk. I 1615 var hun blevet
gift med kongen, som hun i alt fik 12 børn med. Beskyldninger om Kirsten Munks
utroskab betød dog, at kongen i 1630 gav ordre til, at hun skulle forlade
hoffet og tage ophold på hendes mors jyske godser, Boller og Rosenvold.
Modsat mange andre af de jyske herregårde kom Rosenvold
gennem 1600-tallets krige uden store skrammer. Det skyldes bl.a. Kirsten Munks
stilling som svigermoder til Corfitz Ulfeldt. Han var i 1630 blevet gift med
Leonora Christine, datter efter Christian IV og Kirsten Munk, men måtte i 1651
flygte fra Danmark til Sverige pga. anklager om, at han ville myrde kongen. I
Sverige konspirerede han mod Danmark og deltog derfor på svensk side i Første
og Anden Karl Gustav Krig 1657-60. Danmark tabte krigene og måtte afstå Skåne,
Halland og Blekinge, men Rosenvold blev sparet for besøg fra de svenske hære.
I 1658 døde Kirsten Munk. To år senere solgte hendes
arvinger Rosenvold videre, og dermed var Boller og Rosenvolds lange forbindelse
med hinanden forbi. Den nye ejer af Rosenvold var Henrik Rantzau. Denne berømte
adelsslægt har lige siden haft ejerskabet til gården.
I 1726
overtog greve Christian Rantzau Rosenvold. Han var stiftsamtmand over
Fyn og Langeland samt amtmand over Odense og flere andre fynske amter. I 1756
oprettede Christian Rantzau et grevskab kaldet 'Det Rantzauske grevelige
Forlods', der foruden Rosenvold bestod af Asdal, det halve Hammelmose samt
bondegårde i Jylland og på Sjælland. Grevskabet skulle nedarves udelt til
nærmeste slægtning og måtte hverken sælges eller pantsættes. Oprettelsen af
grevskaber var en måde at sikre godsets overlevelse for efterkommerne, så det
ikke blev delt mellem mange arvinger. Christian Rantzau døde i 1771.
Under Carl Adolph Rantzaus ejerskab af Rosenvold blev Asdal,
det halve Hammelmose og strøgodset solgt fra grevskabet i 1793. Dermed var
Rosenvold det eneste tilbageværende gods under grevskabet. Nok var bøndergodset
ikke så stort som før frasalget, men grevskabet sad nu på en stor kapital.
Ordet forlods, som indgik i grevskabets navn, hentyder netop til, at en stor
del af formuen bestod af rede penge snarere end jord. Efter en større
renovering af Rosenvold i 1817 blev det samtidig også Rantzau'ernes foretrukne
opholdssted.
I 1921, hvor Carl Frederik Rantzau ejede Rosenvold, overgik
den til fri ejendom efter grevskabets ophævelse som følge af
lensafløsningsloven af 1919. Før gik godserne i arv til den førstefødte søn
eller den nærmeste mandlige arving. Med loven blev lenene gjort frie, hvilket
altså betød, at man skulle følge de almindelige arveregler, og at ejendommene
kunne sælges videre til personer uden for slægten. Rosenvold forblev dog i
slægten Rantzaus eje.
I 2013 er herregården
fortsat i slægtens eje.
Rosenvold
ca. 1930 - www.rosenvold.dk/historie/
Ejere af Rosenvold
(1327-1350) Ubekendte ejere
(1350-1550) Kronen
(1550-1575) Holger Ottesen Rosenkrantz
(1575-1599) Karen Gyldenstierne (enke)
(1599-1599) Frederik Rosenkrantz (søn)
(1599-1621) Otte Christopher Rosenkrantz (bror)
(1621-1630) Ellen Marsvin (gift m. Ludvig Munk)
(1630-1658) Kirsten Munk (datter)
(1658-1660) Kirsten Munks dødsbo (v. datteren Elisabeth
Augusta)
(1660-1674) 1.Henrik Rantzau (1599-1674)
(1674-1687) 2.Henrik Rantzau (brorsøn)(1630-1687)
(1687-1719) 3.Otto Rantzau (halvbror)(1632-1719)
(1719-1726) 4.Frederik greve Rantzau (søn)(1677-1726)
(1726-1771)
5.Christian lensgreve Rantzau (bror)(1684-1771)
(1771-1814)
7.Carl Adolph lensgreve Rantzau (søn)(1742-1814)
(1814-1822) 8.Frederik Siegfred lensgreve Rantzau
(bror)(1744-1822)
(1822-1828) 9.Christian Jens lensgreve Rantzau
(søn)(1777-1828)
(1828-1846) 10.Frederik Sigfred lensgreve Rantzau
(søn)(1809-1846)
(1846-1904) 11.August Frederik lensgreve Rantzau (søn)(1840-1904)
(1904-1906) 12.Cai lensgreve Rantzau (søn)(1870-1906)
(1906-1925) 13.Carl Frederik lensgreve Rantzau (farfars
brorsøn)(1846-1925)
(1925-1943)
14.Jens Christian lensgreve Rantzau (søn)(1873-1946)
(1943-1967) 15.Daniel greve Rantzau (søn)(1903-1982)
(1967-2009) 16.Carl Iver greve Rantzau (søn)(1940-)
(2009-20xx) 17. Carl Johan Ulrik greve Rantzau (søn) (1986-)