Rolsøgaard

Rolsøgaard eksisterede allerede i 1328, hvor den blev nævnt i dokumenter fra striden mellem Christoffer den anden og de holstenske grever.

Rolsøgaard blev tidligere kaldt Rolsegaard.

Den nuværende Rolsøgård udgør et imponerende anlæg, der er smukt beliggende i det kuperede terræn.

Rolsøgaard

Rolsøgårdvej 26

8420 Knebel

Region Midtjylland - Syddjurs kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Niels-Ole Jørgen Jensen

Telefon 86 36 52 85

Godsets størrelse: 122 ha hvoraf de 105 ha er landbrug

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug

Forbindelser: Kvelstrup, Vosnæsgaard, Lyngsbækgård

Rolsøgaard

Hovedbygning

Hans Jacobsen opførte i slutningen af 1600-tallet en ny trelænget hovedbygning i bindingsværk. Under Thorn Thornsohn blev hovedbygningen i sidste halvdel af 1700-tallet renoveret, og den midterste hovedfløj blev fornyet.

Under landbrugets blomstringstid i slutningen af 1800-tallet blev hovedbygningen endnu engang renoveret. Hovedfløjen, der er opført i røde sten, blev således opført af Christian Ludvig Hansen i 1880 - og den nuværende hovedfløj bærer, med sine detaljer omkring vinduer og døre, præg af periodens historicistiske arkitektur. Sidefløjene, der står i bindingsværk, er imidlertid væsentlig ældre. De stammer således fra Hans Jacobsens byggeri omkring 1695 og er ikke blevet ændret væsentligt ved de senere ombygninger.

Såvel hovedfløj som sidefløje er i én etage. Alle fløje har tegltag.
Hovedbygningen blev renoveret 1955-1965 og 1993.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

Rolsøgaard

Andre bygninger

Avlsgården nedbrændte i 1922, og de nuværende avlsbygninger er opført i 1925 af Christian Ludvig Hansens søn, Poul Hansen, året før han solgte Rolsøgaard. Der er tale om bl.a. en gulkalket trempelbygning og en stor lade, der sammen med hovedbygningen udgør et helstøbt gårdsanlæg.

Fredningsstatus 2013: Avlsgården er ikke fredet.

Rolsøgaard

Omgivelser

Landsbyen Rolsøgaard er opstået på tidligere hovedgårdsmarker i begyndelsen af det 20. århundrede.
Rolsøgaard er placeret på eller i nærheden af det gamle voldsted, hvor det oprindelige anlæg lå.

Vest for hovedbygningens ene fløj findes en lille sø, der udgør resterne af Rolsøgaards tidligere voldgrave.

Ny have blev anlagt af havearkitekt Gylling i Anton Ovesens ejerperiode.

Rolsøgaard

Rolsøgaards nuværende hovedbygning er opført i 1880. Koloreret postkort fra ca. 1900 lånt af Hans Iver Sørensen.

Rolsøgaard

Folkeholdet på Rolsøgaard 1943. Fra venstre Metha Klinge, frk. Mogensen, Ella, Jønson, forvalter Ejner Olsen, forkarl Viggo Dam, Rasmus Jensen, Ejvind Jensen, Villy Christensen, Ejner Lindberg, Severin Jacobsen, Kristian, yderst til højre havemanden ”lille Søren” / ”Søren Gartner”. Metha Klinge er pudsigt nok oldemor til Nikolaj på ”folkeholdsbilledet” 2016, se senere. Molsarkivet.

Ejerhistorie

Den første kendte ejer af Rolsøgaard var Jens Hviding, der ejede gården i 1328. Den næste ejer, hvis navn kendes, var Morten Nielsen Vognsen, der ejede Rolsøgaard i 1448. Gården blev i hans slægts eje indtil begyndelsen af 1600-tallet, og den blev gennem ægteskaber knyttet til ejere af såvel Kaas som Sostrup.

I 1606 blev gården solgt til Hans Nielsen Skade, og i 1691 solgte Otto Andreas Lindenquist, der var gift med Hans Nielsen Skades barnebarn, gården til Bodil Pedersdatter, der var enke efter en herredsfoged i Strandkær.

To år senere giftede Bodil Pedersdatter sig igen, og gården blev skødet til hendes nye ægtefælle Hans Jacobsen. Hans Jacobsen var en velbegavet herre og en dygtig landmand. Han var i 1670 blevet udnævnt til kgl. ridefoged på Mols og blev i løbet af 1680'erne byfoged i Ebeltoft. Få år efter at han erhvervede Rolsøgaard, købte Hans Jacobsen i 1699 den nærliggende herregård Lyngsbækgaard.

Allerede i 1636 havde den daværende ejer Hans Nielsen Skade klaget over, at Rolsøgaard var for lille - der var blot en halv snes fæstebønder under gården og en årlig indtægt på 100 dalere. I 1695 fik Hans Jacobsen endelig tilladelse til at udvide Rolsøgaards jordtilliggende ved at lade bymarken lægge under hovedgården og nedbryde landsbyen Rolsø. Få år efter udvidelsen var blevet gennemført, solgte Hans Jacobsen imidlertid gården i 1706.

Den nye ejer var Joachim Gersdorff, hvis familie ejede bl.a. Iisgaard. Joachim Gersdorffs eneste søn, Christian Gersdorff, arvede Rolsøgaard, og gården - såvel som familiens øvrige besiddelser - blev i slægtens eje, indtil hans søn, der også hed Joachim Gersdorff, i 1768 solgte først Rolsøgaard og senere de to øvrige gårde på Mols.

Køberen var den tidligere forpagter på Vosnæsgård Thorn Thornsohn, der ejede Rolsøgaard frem til sin død i 1790, hvor gården blev købt af Thornsohns svigersøn Iver Hansen fra herregården Laage.

Iver Hansen solgte gården i 1807, og der fulgte en periode med skiftende borgerlige ejere. Et karakteristisk træk ved mange af de borgerlige herregårdsejere var, at gårdene handledes relativt hyppigt, og at de derfor som tommelfingerregel ikke blev så længe i én slægts eje.

En undtagelse fra denne regel indtraf imidlertid i 1816, hvor Niels Poulsen, der tidligere havde været forpagter på Nørlund og Torstedlund, købte Rolsøgaard. Hans sønner konsoliderede familiens besiddelser og erhvervede i fællesskab bl.a. Quelstrup. Den ældste søn, Poul Risager Poulsen, blev eneejer af Rolsøgaard i 1844, og ved hans død i 1878 var det svigersønnen Christian Ludvig Hansen, et barnebarn af den tidligere ejer Iver Hansen fra Laage, der overtog gården.

Efterkommere til Niels Poulsen ejede Rolsøgård frem til 1926. Efter en brand i 1922, hvor ladegården blev lagt øde, solgtes en del af jorden til Statens Jordlovsudvalg, der oprettede 10 statshusmandsbrug, som nu udgør landsbyen Rolsø. Selve hovedparcellen blev i 1926 solgt til J. Petersen, der allerede i 1938 solgte gården videre til den tidligere ejer af Møgelkær, slagtermester Anton Ovesen, der igangsatte en række restaureringsarbejder. Gården blev i 1946 overtaget af svigersønnen J. Sørensen.

Rolsøgaard

Beliggenhedsplanen fra 1803 afslører, at Rolsøgaards gamle avlsgård har set nøjagtigt ud som Lyngsbækgårds: et stort trefløjet anlæg, med en ekstra stor lade liggende direkte over for hovedbygningen. Haugsted 1946.

Ejerrække

(1328 ) Jens Hviding

(1448 ) Morten Nielsen

(1511 ) Gunde Nielsen

(1561- ) Jørgen Gundesen

( - ) Mikkel Nielsen Hvas

(1576-1606) Erik Krag

(1606-1606) Jørgen Krag

(1606- ) Hans Skade

(1655-1662) Vogn Hvas

( -1669) Kirsten Skade, gift Hvas

(1669-1687) Jesper Vognsen