Refstrup var ejet af Laurids Ebbesen fra den gamle danske
adelsslægt, Udsen, midt i 1600-tallet.
Gården har været udsat for et stort antal tvangsauktioner.
Hovedbygningen, der blev bygget i 1741, var oprindeligt en
trelænget gård. I dag er kun midterfløjen tilbage.
Refstrup
Refstrupvej 18
7321 Gadbjerg
Region Syddanmark - Syd- og Sønderjylland - Vejle kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Jan Steffensen, Susanne Frank-Steffensen
Telefon 76 40 01 03 + 24 22 93 88
Godsets størrelse: Ingen oplysninger
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug
Hovedbygning
Hovedbygningen fremstår i dag som et grundmuret hus i én
etage. Den blev opført under Marie Margrethe Bachmanns ejerskab i 1741. Dengang
var det en trefløjet bygning, men kun midterfløjen står tilbage i dag.
Hovedbygningen er rejst på en lav sokkel med kælder under den østlige del. Der
findes ikke mange udsmykninger på bygningen. Dog er der en smal risalit på
sydsiden, der er ført op i en høj, spinkel trekantsfronton. Den menes dog at
være noget yngre end selve bygningen. Risalittens sider og bygningens hjørner
er behandlet med rødkalket rustikfugning, mens resten af murværket er
hvidkalket.
Nye ejere gennemførte i 1990'erne en gennemgribende
restaurering af Refstrup.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Under opførelsen af hovedbygningen i midten af 1700-tallet
blev en avlsbygning i bindingsværk også opført. Den er dog efterfølgende blevet
revet ned.
Mod vest findes en avlsbygning fra 1850.
Omgivelser
Refstrup ligger højt i terrænet ved Omme å.
Ejerhistorie
Refstrup blev nævnt første gang i 1426, hvor Jes Knudsen
solgte gården til Albert Jensen, der stammede fra slægten Barfod. Hans datter,
Anne Barfod, giftede sig med Erik Vesteni, som overtog gården efter Albert
Jensens død. Ægteparret Vesteni og Barfod blev dog ikke på Refstrup i hele
deres levetid. Omkring år 1500 overlod de gården og godset til svigersønnerne
Palle Juel og Rasmus Skade, hvorefter de selv tog ophold på Randers
Helligåndskloster.
I løbet af 1500-tallet synes gården at være gået i arv i
familierne Skade og Juel. Rasmus Skades datter, Maren Skade, giftede sig med
Niels Madsen, der havde et noget blakket ry. I 1537 blev han beskyldt for -
sammen med sin søn - at have udnyttet ufreden omkring Grevens Fejde (1534-1536)
til at stjæle en brevkiste. I en brevkiste opbevarede man vigtige dokumenter,
som skøder, testamenter, pantebreve m.v. Anklagen kunne dog ikke bevises.
Niels Madsen Skades søn har også haft del i gården, men i
1589 blev det Herman Juel som overtog Refstrup som eneejer. Han var gift med
Marine Jensdatter Juel, arving efter ovennævnte Palle Juel, og parret havde
boet på Refstrup siden 1577.
Herman Juel var fra den gamle adelsslægt, Juhl, og fjernt
beslægtet med sin kone. I sine unge år gjorde han krigstjeneste i udlandet. På
Refstrup blev parret dog ikke boende hele deres liv. I 1581 blev Herman Juel
lensmand, kongens repræsentant på Kalundborg, seks år senere fik han samme
stilling på Dragsholm, og i 1595 blev han forflyttet til Visborg Slot på øen
Gotland, hvor han døde og blev begravet i 1607.
I 1640 købte Laurids Ebbesen fra slægten Udsen Refstrup.
Dermed var gården atter ejet af en mand fra en gammel dansk adelsslægt. Ebbesen
gjorde i mange år tjeneste hos kongen, men mest kendt er han for den store
formue, han samlede gennem flere ægteskaber. Takket være sit første ægteskab
med Ellen Gøye gik Ebbesen fra at være herremand til at bestride
lensmandsposter på bl.a. Københavns Slot, Skanderborg og Aakjær. I 1620'erne
var han blandt landets største godsbesiddere. I 1626 døde Ellen Gøye, hvorefter
Ebbesen, der selv var tæt på de 70, giftede sig med den 19-årige Lisbet
Arenfeldt. Hun døde dog 5 år efter, hvormed Ebbesen fik tildelt en del af
arven. Han nåede at blive gift endnu engang, inden han i 1646 døde barnløs.
Laurids Ebbesens enke, Sofie Staverskov, overtog herefter
Refstrup, men gav den videre til sin egen datter, Magdalene Kruse, som drev den
sammen med sin mand Herman Kaas. Han døde i 1658 og nåede derfor lige præcis
ikke at opleve de rædsler, som Refstrup og store dele af Jylland blev udsat for
under Karl Gustav krigene i 1658-60.
De svenske og polske troppers hærgen betød, at gården
bagefter lå øde hen. Gården var blevet plyndret og hovedgårdens marker havde
ikke været dyrket i tre år. Fæstebønderne var flygtet eller døde, bygninger og
marker var lagt øde, og det var svært at finde nye fæstere. Magdalene Kruse
måtte sande, at hun ikke var i stand til at få godset på fode igen. Hun måtte
afgive gården til én af sine kreditorer, Didrik Blome, der i sin ejertid blev
kendt som bondeplageren.
I starten af 1700-tallet overtog Joachim Christoffer Zepelin
Refstrup. Han var adelsmand fra Mecklenburg og var dermed en af mange tyske
adelsmænd, som på dette tidspunkt kom til Danmark og overtog flere godser.
I 1732 overtog August Christian Paulsen Refstrup, men han
døde allerede 6 år efter. Hans enke, Marie Margrethe Bachmann, drev herefter
gården videre. Det var under hendes ejerskab, at den nuværende hovedbygning
blev opført, men samtidig var hun også kendt som en hårdhændet dame, der ikke
behandlede områdets bønder specielt kærligt. Efter hendes død skiftede gården
jævnligt ejer i en lang årrække.
Claus Tommerup Henriksen overtog i 1783 Refstrup, og under
hans ejerskab skete der store forandringer i gårdens størrelse og drift. I 1785
fik han kongens tilladelse til at sælge fæstegårdene, uden at gården mistede
sin status som herregård - og sin skattefrihed. I 1790 fik han yderligere
tilladelse til at udparcellere hovedgården, hvorefter gården ikke havde nær den
størrelse, som den tidligere havde haft. På én af de parceller, som blev
udstykket fra gårdens jord, blev Lille Refstrup bygget. Siden den tid er selve
hovedgården, som før bare hed Refstrup, blevet kaldt Store Refstrup.
Gennem 1800- og 1900-tallet har Refstrup haft mange ejere og
ofte været udsat for en tvangsauktion. I 1950 overtog Statens Jordlovsudvalg
gården og udstykkede endnu engang store arealer fra gården.
Ejerrække
( -1426) Jes Knudsen
(1426- ) Albert Jensen
( - ) Erik
Vestenie
( - ) Palle
Juel
( -1537) Rasmus Skade
(1537-1572) Niels Madsen Skade
( - ) Mads
Nielsen Skade
( - ) Peder
Juel
(1589-1607) Herman Juel
(1607- )
Christence Juel, gift 1) Juel, 2) Krabbe, 3) Gyldenstierne
( -1626) Knud Gyldenstierne
(1626-1631) Christoffer Gersdorff
(1631-1640) Caspar Gersdorff
(1640-1646) Laurids Ebbesen
(1646- ) Sophie
Staverskov, gift 1) Kruse, 2) Ebbesen
(1646-1658) Herman Kaas
(1658-1664) Magdalene Kruse, gift Kaas
(1664-1681) Didrik Blome
(1681-1700) Kaj Blome
(1700- ) Mette v. d. Brincken, gift 1) Blome, 2) Zepelin
( -1722) Joachim Christoffer Zepelin
(1722-1731) Catrine Iversdatter Erritzøe, gift 1)
Ammitzbøll, 2) Markussen
(1731-1732) Hans Markussen
(1732-1738)
August Christian Paulsen
(1738-1753)
Marie Margrethe Bachmann, gift 1) Paulsen, 2) Seidelin
(1753-1755) Søren Seidelin
(1755-1756) Laurids Thistrup
(1756-1757) Sophie Amalie Bagge, gift 1) Thistrup, 2)
Hurtigkarl
(1757-1772) H.S. Steenstrup
(1772-1777) Ulrik Adolf de Trappaud
(1777-1781) Malthe Friis
(1781-1783) Boet efter Malte Friis
(1783- ) Mogens
Lottrup
(1783-1790) Claus Tommerup Henriksen
(1790-1794) Niels Tommerup Henriksen
(1794-1798) Hans Andreasen Tørsleff
(1798-1804) Hans Clausen
(1804-1809) C.C. Sander
(1809-1811) P. Chr. Berg
(1811-1815) J. Sehested
(1815-1816) Alexander Krøll
(1816- ) J.H.
Hviid
(1816-1839) Jens Sehested
(1839-1864) Hans Heinrich Godt
(1864-1869)
Seerup
(1869-1871)
C. Thisted
(1871-1872)
R. Andersen
(1872-1874)
L. E, Munch
(1874-1875) L. Larsen
(1875- ) Paul
Olsen
( -1888) Kreditforening
(1888-1904) O A. Petersen-Fenøe
(1904- ) Friis
(1904- ) Jensen
(1904-1915) Johan Andersen
(1915-1946) E. Schou
(1946-1950) Forskellige ejere
(1950- ) Staten
( - ) H.
Nørskov Madsen
( -1992) Erik
Nørskov Madsen
( -1992)Annegrethe Nørskov Madsen
(1992-1998) Lone Egebjerg Thøgersen
(1992-1998) Mogens Steen Hansen
(1998- ) Jan Steffensen
(1998- ) Susanne Frank-Steffensen