Kjeldkær

Kjeldkærs ejerforhold kan spores tilbage til 1300-tallet, hvor gården var ejet af adelsslægten Panter.

Kjeldkær har haft en temmelig omskiftelig skæbne, da gården i tidens løb både er blevet drevet som hovedgård, avlsgård og almindelig bondegård.

I 1770 byggede Hans Severin Steenstrup en ny hovedbygning, som stod indtil 1990, hvor den brændte ned.

Kjeldkærs nuværende hovedbygning er et toetages hus i grundmur med tegltag.

Kjeldkær

Kjeldkærvej 3

7182 Bredsten

Region Syddanmark - Syd- og Sønderjylland - Vejle kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Kjeldkær Hovedgaard A/S

Godsets størrelse: 194 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug

Forbindelser: Engelsholm, Lindbjerggaard

Den gamle Hovedbygning (billedet) er nedbrændt og nedrevet 1990.

Hovedbygning

Man ved ikke, hvordan Kjeldkær så ud i middelalderen og renæssancen, men der har muligvis blot været tale om en større bondegård i bindingsværk.

I 1770 lod daværende ejer Hans Severin Steenstrups en ny hovedbygning opføre. Denne var en lang, grundmuret bygning i en etage. Den var opført over en høj kælder i gult og hvidt og udstyret med en gennemgående kvist. Bygningens midterrisalit var dominerende og gennemgående, ført op i to etager og afsluttet af en høj trekantsfronton. Husets hjørner og døre var markerede med kraftige, kvadermurede pilastre.

Hans Severin Steenstrups hovedbygning nedbrændte i 1990, hvorefter daværende ejer Erla Rivhard Søren Ulbæk lod den nuværende opføre. Denne er i grundmur, i to etager og med tegltag.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

Den tidligere hovedbygning blev opført i 1770, men på en sommerdag i 1990 brændte stuehuset. Den 550 kvm. store hovedbygning i sin nuværende skikkelse blev således opført i 1992, og det er tegnet af arkitektfirmaet Fritz & Molkte fra Århus. Kjeldkær skiftede i 2006 ejer. Søren Ulbæk ejede Kjeldkær fra 1959-2006, hvorefter Susan Ulbæk, Anne Ulbæk og Lene Ulbæk overtog ejerskabet af det smukke, historiske gods.

De forventer, at godset skal udlejes som firmadomicil for de liberale erhverv såsom reklamebureau, arkitekter, entreprenørvirksomhed eller som kursuscenter.

Andre bygninger

Den tidligere avlsgård, der var i bindingsværk, brændte i 1891, hvorefter den blev genopført i grundmur. Endvidere er flere nye avlsbygninger blevet tilføjet mellem 1980 og 1998.

Fredningsstatus 2014: Avlsbygningerne er ikke fredede.

Omgivelser

Kjeldkærs hovedbygning ligger placeret i meget naturskønne omgivelser i skovklædt terræn på et lille højdedrag, der er omgivet af sænkninger.

Det ellers så omstridte gods var egentlig ikke særligt stort. Kun i en kortere periode i 1700-tallet lå der således fæstegårde af betydning under Kjeldkær. Udover hovedgården, der var fæstet bort, bestod godset af to møller, en gård i Kærbølling, en i Aslund og tre i Ravning. Derudover har der også gennem tiden været tilknyttet andre områder, bl.a. Roskær eng ved Vejle. Joachim Hardenberg udlejede engen til nogle Vejleborgere allerede i 1340, og her havde de deres humlehaver. Engen fulgte endda med, da Kronen købte og solgte Kjeldkær i 1570'erne. Hans Severin Steenstrup havde også forsøgt sig med humleavl, men uden held.

I midten af 1600-tallet var antallet af fæstegårde blevet stærkt forøget, så der hørte omkring 35 gårde til Kjeldkær, men herefter blev gården ofte sat til salg alene. I 1770 var godset igen anseeligt, men snart efter blev en del af fæstegårdene nok en gang solgt fra, så jorden blev  mere samlet om hovedgården.

Ejerhistorie

I rigsarkivet kan man endnu finde gamle pergamenter og breve fra 1500-tallet, hvor der blev ført langtrukne processer om ejendomsretten til Kjeldkær. En enke havde giftet sig igen og arvingerne fra begge ægteskaber gjorde krav på godset.

Endnu tidligere tilhørte Kjeldkær den kendte adelsslægt Panter, bl.a. den selvbestaltede småkonge Laurens Jonsen Panter i de urolige tider omkring 1340. Hans fætre, der også ejede Løgismose, overtog Kjeldkær og pantsatte den, inden begge gårde kom tilbage til den ene igen, nemlig Jens Pedersen Panter.

Hans barnebarns hustru, Mette Pedersdatter Present, arvede senere Kjeldkær. Da hun snart efter i en ung alder blev enke, giftede hun sig yderligere to gange. De børn, der kom ud af de tre ægteskaber, arvede gården, og ejerforholdene i den periode er derfor meget uklare. Gården var delt i mange arvelodder, som kunne ejes af enker, døtre eller sønner.

Efter datidens arvelod havde døtre krav på en ½ arvelod i forhold til deres brødre, hvilket betød at de i ægteskab ofte bragte mindre arvelodder på en 1/3, en 1/4 eller endog 1/8 med sig til deres ægtemænd. I de tilfælde hvor disse mindre arvelodder igen måtte deles kunne resultatet blive uoverskueligt og give anledning til årelange stridigheder. Dertil kom at arvelodder både blev solgt og pantsat mellem de forskellige ejere. Døtrene Karen og Grethe Hardenberg havde giftet sig med henholdsvis Claus Daa og Claus Bryske, mens deres niece havde giftet sig med den rige adelsmand Mogens Gøye, og de var alle meget interesseret i gården. Også Hardenberg-linjen fra det første ægteskab ejede en del af godset.

Til at starte med boede Grethe Engelbrecht og Claus Bryske på Kjeldkær, selv om den egentlig var ejet af flere parter. Claus Bryske gjorde i løbet af 1480'erne krav på endnu flere gårde, og i år 1500 fulgte hans svigersøn Ebbe Strangesen hans eksempel ved at kræve Kjeldkær til sin familie. Ebbe Strangesen kender vi blandt andet fra drabet på Poul Laxmand. Ebbe Strangesen var med til at dræbe ham, men blev ikke dømt, fordi Poul Laxmand blev kendt skyldig i landsforræderi. Tværtimod blev Ebbe Strangesen snart efter belønnet med en plads i rigsrådet. Han byttede sig til en større del af godset omkring Kjeldkær, og da han døde i 1507, giftede hans enke, Kirsten Bryske, sig med Henneke von Ahlefeldt, der bl.a. var amtmand i Kiel. Den nye mand på Kjeldkær sikrede sig også gården i 1517, men døde snart efter.

Da de to ægtemænd var døde, kom en ny mand ind i manegen, men denne gang var det niecen Mette Albrechtsdatter Bryskes mand, Mogens Gøye, der gjorde krav på godset. Han havde allerede gennem årene forsøgt at få mere af det gennem en blanding af opkøb, retssager og forlig, men det var ikke lykkedes ham. Nu satte han alle sejl til, selv om han ikke ligefrem manglede jordegods. I 1523 købte han Claus Daas enkes og hendes arvingers andele af godset, og ni år senere kunne kan kalde sig eneejer af Kjeldkær.

Bryske-slægten havde dog ikke givet op. Kirsten Ulfstand, der var Claus Bryskes svigerdatter, kastede sig ud i en lang og indædt kamp med Mogens Gøye om arveretten til gården. Da han døde i 1544, skulle man tro, tingene så lysere ud for Kirsten Ulfstand, men Mogens Gøyes barnebarn, Peder Oxe, viste sig at være lige så utrættelig og godsgrisk som sin morfader, som han i øvrigt heller ikke tøvede mod at sætte sig op imod.

Da Kirsten Ulfstand på et tidspunkt ikke overholdt det forlig, de havde indgået, lykkedes det Peder Oxe at vriste godset fra hende i 1549. Få år senere var han dog nødt til at forlade landet, fordi han ragede uklar med Christian III (1503-1559) og blev forvist på grund af økonomiske uenigheder. I den proces blev al hans ejendom konfiskeret, men hans arvinger fik lov at beholde noget af Kjeldkær. Da han rejste ind i Danmark igen i 1566, blev også han rigsråd og fik sit gods tilbage. I 1574 skilte han sig dog endelig helt af med det i et bytte med kong Frederik II (1534-1588), som solgte det videre fire år senere.

Den nye ejer var Laurids Skram, og han gjorde gården til en hovedgård igen. Gennem det meste af 1500-tallet var Kjeldkær ellers blevet drevet som en almindelig bondegård. Selvom den blev gjort til hovedgård, betød det dog ikke, at der begyndte at bo herskab her igen. Kjeldkær fungerede som en avlsgård under en større herregård, den nu nedlagte Hastrup.

Skram-familien giftede sig ind i en mecklenborgsk slægt, og da de solgte gården i 1671, var det da også mecklenborgeren Sivert von Lützow, der købte den, og han valgte modsat de tidligere ejere at bosætte sig på Kjeldkær. Derudover fik han gården anerkendt som adelig sædegård, men det viste sig at være økonomisk ulempe. Sønnen solgte da også snart Kjeldkær videre til forpagteren.

I 1731 kom gården til Gerhardt Hansen de Lichtenberg på Engelsholm. Han var en byggelysten herre, og det kom kirken i Bredsten til gode, men ikke Kjeldkær. Gården blev tværtimod reduceret til en forpagtergård under Engelsholm. Da sønnen solgte Kjeldkær i 1770, var det dog med både fæstegårde og tiender. Gården var blevet komplet, hvilket vil sige, at der hørte over 200 tønder hartkorn under hovedgården, og at man derfor fik skattefrihed for den jord. Det varede dog ikke længe.

Køberen Hans Severin Steenstrup byggede en ny hovedbygning, som stod helt indtil 1990. Han solgte også mange af fæstegårdene fra, og hans svigersøn Lauritz Ammitzbøll solgte resten af fæstegårdene og tienderne omkring år 1800.

I 1812 købte enken Christine Halling Kjeldkær, fordi hun ville blive gammel på sin fødeegn. Hun døde fem år senere, men inden gik der mange historier om, hvor mærkelig hun var. Hun skal således have fået en manisk idé om at ende som fattig og derfor være taget rundt på diverse auktioner for at spare penge. Der gik endda et rygte om, at hun sultede ihjel på grund af sin nærighed.

Den næste slægt var Godt-slægten, men økonomien var dårlig, og i 1885 gik arvingerne fra boet efter deres moder. Landmandsbanken overtog gården efter en tvangsauktion, og i begyndelsen af 1900-tallet skiftede Kjeldkær ret ofte ejere.

Kjeldkær var gennem sidste halvdel af 1900-tallet ejet af slægten Ulbæk, som i 2012 omdannede ejerskabet til aktieselskabet Kjeldkær Hovedgaard A/S, der i 2013 driver landbrug på den.

Ejerrække

(1340-       ) Laurens Jonsen Panter

(1366-       ) Jacob Jonsen Panter

(       -1387) Anders Pedersen Panter

(       -1387) Jens Pedersen Panter

(1387-       ) Jacob Villesen Rodsteen

(       -       ) Jes Jepsen Rodsteen

(       -       ) Jens Pedersen Panter

(       -1432) Laurens Jensen Panter

(1432-       ) Laurids Lauridsen Panter

(       -       ) Mette Pedersdatter Present, gift 1) Panter, 2) Hardenberg, 3) Bydelsbak

(       -       ) Eiler Hardenberg

(       -1460) Engelbrecht Bydelsbak

(       -       ) Claus Daa

(       -       ) Claus Bryske

(1460-1465) Joachim Hardenberg

(1465-1500) Erik Hardenberg

(1500-1505) Anne Rønnov, gift Hardenberg

(1500-1507) Ebbe Strangesen

(       -1517) Kirsten Clausdatter Bryske, gift 1) Strangesen, 2) Ahlefeldt

(1517-       ) Henneke von Ahlefeldt

(       -1524) Kirsten Clausdatter Bryske, gift 1) Strangesen, 2) von Ahlefeldt

(1524-1532) Claus Bryskes arvinger

(1523-1544) Mogens Gøye

(1543-1549) Kirsten Ulfstand, gift Bryske

(1549-       ) Peder Oxe

(       -       ) Arvinger efter Peder Oxe

(       -1574) Peder Oxe

(1574-1578) Kronen

(1578-1587) Laurids Skram

(1587-1606) Henrik Below

(1606-1617) Christian Thott

(1606-       ) Henrik Thott

(       -       ) Sivert von Lützow

(       -1694) Augustinus von Lützow

(1694-       ) Gøde Hansen

(       -1718) Enke efter Hansen

(1718-1731) Hans Folsach

(1731-1754) Gerhardt Hansen de Lichtenberg

(1754-1767) Christian de Linde

(1767-1770) Hans Henrik de Lichtenberg

(1770-1797) Hans Severin Steenstrup

(1797-1812) Lauritz Ammitzbøll

(1812-1817) Christine Hvas de Lindenpalm,gift Halling

(1817-1818) Hans Henrik Williamsen Halling

(1818-1825) Thomas Godt

(1825-1837) Sinnet Thagmos,gift Godt

(1837-1840) Christian Thomassen Godt

(1840-1870) Hans Heinrich Wolgehagen

(1870-1885) Thomasine Cathrine Thomasdatter Godt, gift Wolgehagen

(1885-1885) Landmandsbanken

(1885-1886) Hans Jensen

(1886-1911) Niels Hansen

(1886-1911) Jens Rasmussen

(1911-1917) I.A. Hjort

(1917-1920) Salling

(1920-1921) Vingsted Fabrikker A/S

(1921-1924) A. Andersen Kjeldal

(1924-1929) Kristine Kjeldal

(1929-1935) Kaj Christian Lerche

(1935-1941) Kristine Kjeldal

(1941-1945) P. Horn

(1945-1959) R. Rasmussen

(1959-2006) Erla Richard og Søren Ulbæk

(2006-2012) Anne Ulbæk

(2006-2012) Susan Ulbæk

(2006-2012) Lene Ulbæk

(2012-20xx) Kjeldkær Hovedgaard A/S / Jens Frede Teglgaard Jensen