Refsnæs tilhørte i mere end 200 år slægten Seefeld.
Refsnæs var en af de første herregårde, der blev solgt til
borgerlige.
Den nuværende hovedbygning blev opført i 1791.
Refsnæs
Refsnæsvej 3
9293 Kongerslev
Region Nordjylland - Aalborg kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Louise K Westenholz, Karin Elisabeth Westenholz
Telefon 98 33 15 67
Godsets størrelse: 395.8 ha + 9.8 ha
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug
Forbindelser: Constantinsborg
Hovedbygning
Ifølge Pontoppidans Danske Atlas blev den tidligere
hovedbygning opført af Hans Fædder i midten af 1700-tallet. Kernen i den
nuværende hovedbygning blev opført godt halvtreds år senere af Fædders søn. Han
lod i 1791 opføre den nuværende hovedfløj, der er i én etage.
Østfløjen, der er af bindingsværk og delvis i to etager,
blev opført i 1840'erne, mens den enkle vestfløj blev opført i 1899.
Fredningsstatus 2013: Hovedfløjen og østfløjen er fredet.
Andre bygninger
Syd for hovedbygningen lå tidligere et imponerende
firelænget avlsanlæg, der lukkede sig om en rektangulær gårdsplads. I 2013 er
den vestlige længe, der blev opført i 1891-1892 i kampesten, revet ned, ligesom
de bindingsværksfløje, der lukkede gårdspladsen mod nord er fjernet.
Tilbage står en bindingsværksstald mod øst, såvel som
anlæggets mest fremtrædende element: En meget lang bindingsværkslade opført i
1612. Laden er så stor, at der er plads til at køre vognlæs ind i bygningen til
af- og pålæsning. Bindingsværksladen skal efter sigende være opført af
Christoffer Seefelds hustru i 1612, hvor manden deltog i Kalmarkrigen
(1611-1613), mens de øvrige længer blev opført af Viffert Seefeld, der døde i
1662.
Flere nyere længer føjer sig til anlægget vest for
gårdspladsen og hovedbygningen.
Fredningsstatus 2013: Laden fra 1612 er fredet.
Omgivelser
På Refsnæs mark findes der en speciel stensætning bestående
af to parallelle stenrækker. Stensætningen er ca. 86 meter lang og består af i
alt 100 sten. Det har ikke været muligt at datere stensætningen.
I den store have er flere lindealléer bevaret.
Ejerhistorie
Refsnæs' historie kan føres tilbage til første del af
1300-tallet. I 1337 tilhørte gården en Niels Pedersen, men omkring 1400
tilhørte den Jep Mogensen Seefeld, hvis efterkommere ejede gården i næsten
tohundrede år.
I lange perioder var ejerforholdene ganske komplicerede, da
ejerskabet i flere omgange var delt mellem en lang række ejere. Eksempelvis
blev Refsnæs efter 1612 ejet af Christoffer Seefelds fire børn Enevold,
Viffert, Jørgen og Marine Seefeld. Enevold Seefeld solgte sin del til sin bror
Viffert Seefeld i 1627. Jørgen Seefeld, der var medlem af rigsrådet, døde i
1662 - samme år som Viffert Seefeld. Deres søster Marine Seefeld var ugift, og
da hun døde i 1678, var godset forgældet.
Kreditorerne solgte derfor Refsnæs til købmanden Christoffer
de Hemmer fra Aalborg. Dermed blev Refsnæs en af de første herregårde, der
efter enevældens indførelse blev solgt til en dansk handelsmand. I 1730 gled
Refsnæs imidlertid ud af slægtens eje, da kreditorer i 1730 gjorde udlæg i boet
efter Christoffer de Hemmers barnebarn.
Den nye ejer blev Friederich von Arenstorff, der købte
gården på auktion. Hans ejertid blev præget af økonomiske problemer. Dels havde
han vanskeligt ved at betale købssummen, og hans kreditorer gjorde derfor udlæg
i Refsnæs, dels viser regnskaber fra perioden, at der var et underskud på
driften.
Arenstorff formåede dog at holde fast på Refsnæs frem til
sin død i 1739. I 1742 solgte hans sønner Refsnæs til Hans Fædder, der
tidligere havde været forpagter på flere større gårde. Han stammede fra en
aarhusiansk købmandslægt, men slægten stammede oprindeligt fra Skotland.
Fædders ældste søn, Jens Jørgen Fædder, overtog gården i 1765. Fædder, der blev
adlet i 1785, var gift med en datter af ejeren fra herregården Constantinsborg.
Ægteparrets søn overtog stamhuset Constantinsborg, og Refsnæs gled efter
Fædders død i 1798 ud af slægtens eje.
Efter Fædders død skiftede Refsnæs i første halvdel af
1800-tallet jævnligt ejere. I 1853 blev gården imidlertid købt af Rolf Krake
Westenholz, hvis efterkommere stadig ejer gården. I 2013 var Refsnæs således
ejet af Karin Elisabeth Uebing gift Westenholz og Louise Kristina Westenholz.
Ejerrække
(1337) Niels Pedersen
(1400) Jep Mogensen Seefeld
(1434- ) Morten Jepsen Seefeld
( - ) Birgitte Poulsdatter Hvide, gift Seefeld
( - ) Oluf Mortensen Seefeld
( - ) Jørgen Mortensen Seefeld
( - ) Jens Mortensen Seefeld
( - ) Sofie Sefeldsdatter
( - ) Knud Thomesen Vognsen
( - ) Las Bratze
(1504- ) Morten Knudsen Vognsen
(1504-1537) Niels Jensen Seefeld
(1537-1542) Jens Nielsen Seefeld
(1537-1552)
Laurids Nielsen Seefeld
(1552-1565)
Otto Lauridsen Seefeld
(1552-1665)
Viffert Lauridsen Seefeld
(1552-1612)
Christoffer Lauridsen Seefeld
(1612-1627)
Enevold Christoffersen Seefeld
(1612-1662)
Viffert Christoffersen Seefeld
(1612-1662) Jørgen Christoffersen Seefeld
(1616-1678) Marine Christoffersdatter Seefeld
(1678-1679) Boet efter Marine Seefeld
(1679-1684) Christoffer de Hemmer
(1684-1695) Magdalene von Ginchel, gift 1) de Hemmer, 2)
Lassen
(1684-1702) Christian Christoffersen de Hemmer
(1684-1704) Christoffer Christoffersen de Hemmer
(1704-1730) Christoffer Christoffersen de Hemmer
(1730-1739) Friedrich von Arenstorff
(1739-1742) Boet efter von Arenstorff
(1742-1753) Hans Fædder
(1753-1765) Mette Cathrine Bay, gift Fædder
(1765-1798) Jens Jørgen Hansen de Fædder
(1798-1801) Hans Gundorph
(1801-1805) Cecilie Bødker, gift Gundorph
(1805-1806) H.J. Lindahl og Johan Conrad Schuchardt
(1806-1840) Iver Adolph Ludvig Juul
(1840-1852)
Josias Thor Straten
(1852-1853)
Erik Christian Storm
(1853-1882) Rolf Krake Westenholz
(1882-1904) Ane Kirstine Hjorth, gift Westenholz
(1904-1923)
Frederik Thomas Westenholz
(1923-1941)
Ane Agathe Hjorth, gift Westenholz
(1941-1970)
Rolf Westenholz
(1970-2003)
Thomas Ulrik Westenholz
(2003- )
Karin Elisabeth Uebing, gift Westenholz og Louise Kristina Westenholz