• Region Midtjylland, Århus Kommune, 10 km vest for Århus
• Storskovvej 14A, 8260 Viby J
• Ingen offentlig adgang. Ses fra vej
• Godsejer Anders Holch Povlsen
• 280 ha
• Opført 1801. Ombygget 1868. Ej fredet
Constantinsborg er opkaldt efter den rige Århus-købmand
Constantin Marselis. Hans fader, den indvandrede hollandske finansmand Gabriel
Marselis, havde i 1661 købt den tidligere kongelige jagtgård kaldet Stadsgård.
Århus-bygmesteren Joh. Fr Colwitz nedrev i 1801 de i 1677
opførte bindingsværksbygninger og byggede i stedet den nuværende fritstående
hvid pudsede hovedbygning i en etage med et sort teglhængt mansardtag.
Midtrisalitten var oprindeligt ført op i to etager og afsluttet med et
pyramidetag. Risalitten med indgangsportal blev ombygget i 1868: Mod haven blev
den tre fag brede risalit afsluttet med en attika og rundbuet vindueskvist,
mens der på gårdsiden blev opført et firkantet tårn kronet med en attika og en
ejendommelig kobbertækket kuppel med balkon øverst.
Constantinsborg, der i 1683 blev beskrevet som en »kostelig
og sirlig bygning og have«, er mod nord omgivet af resterne af barokhaven med
terrasseanlæg, lindealléer og springvand.
Constantinsborg i midten af 1800-tallet, set fra haven
Ejere af
Constantinsborg
(ca. 1400) Erik Jensen Munk
(ca. 1409-1464) Peder Lykke
(1464-1480) Christoffer Lykke
(1480-1570) Slægten Lykke
(ca. 1570-1583) Valdemar Parsberg
(1583-1661) Kronen
(1661-1667) Gabriel Marselis
(1667-1699) Constantin Marselis
(1699-1703) Sophie Elisabeth Charisius
(1703-1714) Peter Rodsteen
(1714-1724) Christian Charisius
(1724-1776) Constantinus Augustus Charisius
(1776-1787) Ambrosius Charisius
(1787-1829) Hans Frederik Fædder-Charisius
(1829-1832) Anna Marie Dorothea Charisius
(1832-1847) P. B. Holm og Peder Jacob Møller
(1847-1852) P. B. Holms dødsbo og Peder Jacob Møller
(1852-1866) Peder Jacob Møller (eneejer)
(1866) F. Severin
(1866-1867) Peder Jacob Møller
(1867-1885) Henrik Pontoppidan
(1885-1938) Alfred Pontoppidan
(1938-1969) Axel Constantin Pontoppidan
(1969-1999) Jørgen A. Pontoppidan
(1999-2000) Troels Holch Povlsen
(2000-) Anders Holch Povlsen