Rantzausgave hed tidligere Kannegaard og var en mindre
adelsgård.
Rantzausgave blev oprettet som herregård i 1605 og var i
1700-tallet sædegård for adelsslægten Rodsteen. Rantzausgave blev omdøbt i
1768, efter at Ditlec Pentz' hustru havde fået testamenteret gården af Frands
Rantzau.
Rantzausgave
Rantzausgavevej 9
8355 Solbjerg
Region Midtjylland - Aarhus kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Claus G Wiese
Godsets størrelse: 102 ha + 4 ha
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug og udlejes til private eller som kontorlokaler
Forbindelser: Brændegaard, Nissumgaard
Rantzausgave drives i samdrift med bl.a. Nissumgård
Hovedbygning
Den grundmurede og hvidpudsede hovedbygning på Rantzausgave
står i to etager og med en bred og fremspringende midterkvist, der går ud på
begge sider af huset. Hovedbygningen har høj kælder, tegltag og en åben
veranda, som ligger ud til den store have.
Hovedbygningen blev oprindeligt opført i 1873 af Christian
Peter Sigvard Neergaard, men en brand i 1910 ødelagde dele af den. Herefter
blev den genopbygget med benyttelse af de gamle mure, men den blev dog gjort to
fag kortere i hver side.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er udpeget som
bevaringsværdig med høj bevaringsværdi.
Andre bygninger
Rantzausgave har flere forskellige avlsbygninger.
To fritliggende længer ligger vinkelret ved siden af
hovedbygningen og danner med denne et gårdsrum. Disse bygninger har
pudset sokkel, en kalket eller malet væg og ovenpå dette en grundmuret gavl.
Derudover fandtes en 3-længet gård, som var åben mod syd,
altså væk fra hovedbygningen og de to ovennævnte avlsbygninger. Af disse
eksisterer de to sidelænger stadig, mens den midterste længe er blevet fjernet.
Nyere avlsbygninger er opført øst for anlægget.
Hovedbygningen er ombygget og udlejes til private eller som
kontorlokaler.
Et tidligere kornmagasin er 2007 ombygget til kontorlokaler.
Fredningsstatus 2013: Dele af avlsbygningerne er udpeget som
bevaringsværdige med høj til middel bevaringsværdi.
Omgivelser
Vi har ikke oplysninger om omgivelser til Rantzausgave
Ejerhistorie
Rantzausgave ligger 7 km fra Odder syd for Århus. I
middelalderen hed gården Kannegaard, Cannegaard eller Kanne. Det var en mindre
adelsgård, som Kronen havde overtaget i 1464, fordi gården ikke havde kunnet
yde sin ledingspligt, hvilket vil sige, at de enten ikke stillede mænd til
kongens hær eller ikke betalte til den.
Mod betaling gik den tilbage til brødrene Mikkelsen, hvor
gården nedarvedes gennem de følgende generationer. I 1548 var Kannegaard ejet
af Hans og Rasmus Mikkelsen, hvis ejerskab var præget af en bitter strid om
markskel med gårdmændene i Balle. Det endte med, at Rasmus Mikkelsen og hans to
sønner dræbte to af gårdmændene på trods af, at de to var Rasmus Mikkelsens
nevøer.
I 1575 blev gården lagt til Kronens besiddelser i Hads
Herred under Aakær, hvor den en tid var bolig for godsets ridefoged.
Under Anden Karl Gustav-krig mod svenskerne i 1658-60 stod
gården øde ligesom mange andre gårde i området. Kronen gav den i 1661 til
Lisbeth Bødker som enkepension efter hendes mand, der havde været kaptajn i
hæren. Det betød, at hun måtte leve på gården og nyde dens indtægter. Denne
bevilling overgik til datteren Anna Christine Bødker i 1664, indtil hun fik en
pension i 1687.
I 1662 havde Kannegaard en størrelse på 13½ tønder hartkorn,
hvilket gjorde det til en ret lille herregård på dette tidspunkt. Kronen solgte
i 1666 gården til Axel Sehested, som igen solgte den til Mogens Friis.
I 1674 blev Kannegaard købt af admiral Jens Rodsteen, som i
1695 købte sædegårdsfrihed for gården. Kannegaard fik lagt fæstegårde og
indtægter fra tiende under sig og blev hovedsæde for slægten Rodsteen. For at
opnå 'frihed', bl.a. skattefrihed, skulle gården havde så mange fæstegårde under
sig, at det i alt gav mindst 200 tønder hartkorn.
I 1765 blev Kannegaard overdraget til Øllegaard Kristence
Rodsteen Sehested af hendes morbror Frands Rantzau. Da Frands Rantzau havde
overtaget gården, havde der været 17½ tønder hartkorn hovedgårdsjord, 65 tønder
hartkorn tiendegods og 204 tønder hartkorn fæstegods. Øllegaard Kristence
Rodsteen Sehested giftede sig i 1768 med Ditlev Pentz, som af kongen fik
tilladelse til at omdøbe gården til dets nuværende navn: Rantzausgave. Ditlev
Pentz solgte meget af fæstegodset fra, og da han i 1777 solgte Rantzausgave til
Christen Lanng, var der kun 31 tønder hartkorn fæstegods med.
Op igennem 1800-tallet havde Rantzausgave lidt over en
håndfuld forskellige ejere, og i 1910 blev den overtaget af Odder og Omegns
Udstykningsforening. Foreningen udstykkede, dvs. opdelte, Rantzausgaves jord i
20 huse og solgte derefter selve hovedgården i 1911.
I 2013 drives Rantzausgave med landbrug og skovdrift, og
gården har markdrift sammen med bl.a. Nissumgaard.
Rantzausgave udlejer hovedbygningen til både private og
kontorer. Desuden udlejes kontorlokaler, der er indrettet i et tidligere
kornmagasin.
Ejerrække
(1465- )
Peder Mikkelsen
(1467- ) Las Mikkelsen
(1497- ) Mikkel Lassen
( -1575) Hans Mikkelsen
( - ) Rasmus Mikkelsen
( -1575) Ove Rasmussen
(1575-1666) Kronen
(1666- ) Axel Sehested
( -1674) Mogens Friis
(1674-1707) Jens Rodsteen
(1707-1724) Frederik Christian Rantzau
(1724-1736) Enke efter Frederik Christian Rantzau
(1736-1765) Frands Rantzau
(1765-1767) Øllegaard Kristence Rodsteen Sehested, gift
Pentz
(1767-1777) Ditlev Pentz
(1777-1796) Christen Lanng
(1796-1803) J.B. Pape
(1803-1803) Henrik Møller
(1803-1811) P.A. Lorentzen
(1811-1836) Charlotte Sophie Walsøe, gift Secher
(1836-1844) Valdemar Engelsted
(1844-1873)
Peter Johannes Neergaard
(1873-1909)
Christian Peter Sigvard Neergaard
(1909-1910) H.S. Tingleff
(1910-1911) Odder og Omegns Udstykningsforening
(1911-1912) Ole Olsen
(1912-1940) Carl R. Olsen
(1940-1947) E. Overgaard
(1947-1953)
G. Frederiksen
(1953- )
P. Thygesen-Nielsen
(2006- )
Christian Ulrich Wiese
(2006- ) Claus G. W. Wiese