Randrup (Nordjylland)

Herregården blev oprettet i starten af 1500-tallet af gårdene i landsbyen Randrup.

Gården blev en kort overgang ejet af Jakob Seefeld, hvis ægteskab var arrangeret af Frederik II.

Randrup (Nordjylland)

Randrupvej 9

9293 Kongerslev

Region Nordjylland - Rebild kommune

Offentlig adgang: Adgang til gårdspladsen efter forudgående aftale

Ejer: J.R.L. Hjorth

Godsets størrelse: 351 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug

Forbindelser: Dalsgaard, Kongstedlund

Hovedbygning

Den første hovedbygning på Randrup blev bygget af Enevold Jensen Seefeld omkring år 1550. Den nuværende vestfløj stammer fra Seefelds bygning. Fløjens kældre bærer præg af en middelalderlig byggestil med sine tykke mure af munkesten og rå kampesten, mens fløjen ellers er opført i bindingsværk.

Denne del af hovedbygningen står som et glimrende eksempel på, hvordan den almindelige herregård så ud i tiden efter Grevens Fejde. Blot få år efter Grevens Fejde opførte Jakob Seefeld omkring 1570 et lavt rundt tårn i grundmur på fløjens gårdsside.

Sammen med to karnapper med svungne gavle dominerer tårnet i 2013 gårdens vestfløj. De to karnapper blev opført før 1735 under Severin Brønsdorff eller svigersønnen Hans Georg von Deden. I deres ejertid blev gårdsiden endvidere sat i grundmur, ligesom der blev isat større vinduer i barokstil. Længen fik dermed stort set sit nuværende udseende.

Da Marcus Pauli Hvass ejede Randrup midt i 1800-tallet, gav han hele hovedbygningen det nuværende udseende. Omkring 1840 lod han opføre den såkaldte "italienske fløj". En toetagers grundmuret bygning i senempirestil, der afslutter den middelalderlige hovedbygning mod syd.

Derudover lod han i 1865 og 1869 opføre de nuværende sidefløje mod nord og syd. Begge fløje er opført i grundmur og er i en etage.

Hovedbygningen blev i 1935 restaureret med kgl. Bygningsinspektør E. Packness som arkitekt.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.

Andre bygninger

Sydøst for hovedbygningen ligger et trelænget avlsanlæg. Avlsbygningerne brændte i både 1912, 1926 og 1936 og er hver gang blev genopført. Den ældst bevarede bygning er fra 1598, men anlægget er løbende blevet udvidet og moderniseret.

Bygningerne er opført i grundmur, plader og træ.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.

Omgivelser

Bag gården ligger en stor have, der blev udvidet af Marcus Pauli Hvass mellem 1840-1850.

Ejerhistorie

I 1490 arvede Jep Andersen Mus halvdelen af landsbyen Randrup fra sin far. Jep Andersen Mus var en yngre søn, og han arvede derfor ingen herregård fra sine forældre. Til gengæld samlede han sine gårde i Randrup og forsøgte at etablere en herregård med udgangspunkt i disse besiddelser. Det lykkedes dog ikke. Halvdelen af landsbyens gårde blev ejet af Vor Frue Kloster - et rigt kloster i Aalborg - som ikke ønskede at sælge sine besiddelser.

Det blev i stedet Mus' svoger, der formodentligt oprettede herregården Randrup. Jens Tygesen Seefeld var gift med Jep Andersen Mus' søster, Ingerd Andersdatter Bjørn. Hun havde arvet halvdelen af Randrup ved Mus' død i 1509. Hendes mand, Jens Tygesen, tilhørte den himmerlandske adelsslægt Seefeld, og ægteparret boede sandsynligvis ikke på Randrup, men snarere på Seefelds stamsæde Dalsgaard.

Thygesens søn, Enevold Jensen Seefeld, arvede Randrup i 1538 og opførte den første hovedbygning på gården. Efter hans død arvede sønnen Jakob Seefeld gården. Han var en indflydelsesrig herre, der bl.a. blev medlem af rigsrådet. Slægtens tilknytning til hoffet kom også til udtryk i sønnens, Enevold Seefelds, ægteskab med Hilleborg Daa. Ophavsmanden til parrets ægteskab var således Frederik II (1534-1588), der var kendt for at arrangere passende ægteskaber for hoffets unge mennesker.

Trods tilknytningen til kongemagten måtte Enevold Seefeld sælge Randrup i 1637 på grund af dårlige økonomi. Hovedgården omfattede på dette tidspunkt 16 tdr. hartkorn og havde et bøndergods på 10 gårde og et gadehus, og der var således ikke tale om nogen stor herregård.

Den nye ejer var Iver Krabbe, som var gift med Dorthe Juul. Hun overtog gården efter mandens død i 1641, og hendes anden ægtemand, Erik Høg, fortsatte Krabbes arbejde på at udvidde og samle gårdens jordtilliggende. Høgs søn, Iver Høg, solgte i 1675 Randrup til Peder Pedersen Brønsdorff, hvis yngste søn, Severin Brønsdorff, i 1695 blev eneejer af gården.

Severin Brønsdorff tog i modsætning til gårdens tidligere ejere fast ophold på Randrup, ligesom også hans svigersøn og efterfølger Hans Georg von Deden gjorde. Under von Deden blev Randrups fæstegods samlet og udvidet. Ved Dedens død omfattede fæstegodset 269 tdr. hartkorn, og han havde derved sikret gården skattefrihed, idet den havde et fæstegods på mere end 200 tdr. hartkorn inden for en radius af 15 km.

Von Dedens arvinger solgte i 1787 gården til den velhavende handelsmand Christian Ryberg. Ryberg solgte dog hurtigt gården videre til Frantz Hvass, som havde giftet sig med den velhavende Cecilie Færch. Hvass var uddannet teolog, men havde herefter arbejdet som forpagter. Han var påvirket af tidens ideer om bondefrigørelse og gennemførte udskiftningen af landsbyerne Skibsted og Lyngby, hvorved bøndernes jord blev samlet og deres gårde flyttet ud til jorden.

Efter Hvass' død i 1806 giftede Cecilie Færch sig med Thyge Thygesen, som ejede og forpagtede flere herregårde. Thyge Thygesen blev ligesom Frantz Hvass husket som en human og retsindig herremand af de lokale bønder.

I 1837 solgte Thygesen Randrup til sin stedsøn, Marcus Pauli Hvass, som arbejdede og gjorde karriere inden for diplomatiet. Han blev senere førstekancellist ved udenrigsdepartementet, men hans glimrende karriere blev afbrudt, da han af Frederik VI (1768-1839) blev beskyldt for at have sviret med den senere Frederik VII (1808 - 1863).

Hvass trak sig tilbage til Randrup, hvor han påbegyndte salget af fæstegodset. Han involverede sig stærkt i det offentlige liv og var herregårdsejernes repræsentant ved Viborg stænderforsamling. Hvass døde i 1864, hvorefter enken drev gården i en årrække.

I 1889 overtog sønnen, Franciscus Hvass, Randrup, hvor han udvidede skov- og plantagedriften betragteligt. Fokus var dog rettet mod det politiske liv, og han overdrog derfor gården til sin søn, Alexis Hvass, i 1910. Han solgte i 1913 Randrup til A/S Vildmoserne. Efter første verdenskrig blev Randrup på ny solgt og meget af bøndergodset blev frasolgt, før hovedgården i 1924 blev købt af W. B. Hjorth.

Ejerrække

( -1490) Anders Jakobsen Bjørn og Vor Frue Kloster

(1490-1509) Jep Andersen Mus og Vor Frue Kloster

(1509-1521) Inger Andersdatter Bjørn, gift Seefeld

(1521-1538) Jens Tygesen Seefeld

(1538-1557) Enevold Jensen Seefeld

(1557-1568) Agathe Pogwisch, gift Seefeld

(1568-1599) Jakob Seefeld

(1599-1636) Enevold Seefeld

(1634-1637) Jakob Seefeld

(1637-1641) Iver Krabbe

(1641- ) Dorthe Juul, gift 1) Krabbe og 2) Høg