Pederstrup

• Herregården Pederstrup (Reventlow Museet) på Lolland.

• Lolland, Lolland Kommune, 14 km nordøst for Nakskov

• Pederstrupvej 124, 4913 Horslunde, 54 84 44 00 , www.aabne-samlinger.dk

• Hovedbygning indrettet som Reventlow-Museet. Park

• Den selvejende institution Statsminister C. D. F Reventlows Minde /Museum Lolland-Falster

• Avlsgården Johannes Erik Nielsen

• 205 ha (avlsgården)

• Opført 1813-1822. Ombygget 1858-60. Restaureret og ført tilbage til oprindeligt udseende 1938-40. Renoveret 1985-87

VIGTIGE ÅRSTAL

1340 Ved drosten Laurids Jonsen Panters død overlades hans gods i Pederstrup til Halsted Kloster.

1354 Valdemar Atterdag overtager Pederstrup, der oprettes som kronlen.

1576 Ved mageskifte med Fr. 2. tilfalder Pederstrup adelsslægten Venstermand.

1725 Grev Chr. Ditlev Reventlow til Christiansborg (Christianssæde) erhverver Pederstrup.

1813 C.F. Hansen begynder opførelsen af den nuværende hovedbygning.

1858 Ferd. Meldahl udvider og ombygger hovedbygningen.

1938 Viggo Sten Møller gendanner C.F. Hansens bygningsværk.

1940 Reventlowmuseet på Pederstrup åbner,

1997 Kulturminister Ebbe Lundgaard overvejer at fratage dette et af Danmarks nationale klenodier sin statsstøtte.

Pederstrups smukke enkle hovedbygning står som et værdigt mindesmærke over to af Danmarkshistoriens store mænd omkring år 1800: Bygningen er opført af klassicismens ypperste arkitekt herhjemme, C.F. Hansen (1749-1845). Bygherren er statsminister Christian Ditlev Frederik Reventlow (1748-1827), hvis navn er uløseligt knyttet til stavnsbåndets ophævelse og de store landboreformer i 1700-tallets slutning.

• Bygningen

Som landejendom betragtet er Pederstrup vor fornemste repræsentant for klassicismens empirestil. Den 13 fag lange hovedbygning står på en høj sandstenssokkel i fem skifter. Hvide mure under et blåglaseret tegltag. Det kraftigt fremspringende midtparti med trekantsfronton og karakteristisk tandsnitsmønster fremhæver bygningens sandstensindfattede klassiske hovedindgang.

Pederstrup blev opført 1813-1822 og er »byarkitekten« C.F. Hansens eneste danske herregårdsbyggeri. Empirehuset blev rejst over et ældre herregårdsanlæg fra 1686. Under det meste af hovedbygningen er bevaret hvælvede kældre fra 1600-tallet, og bygningens ydre omfang og stueetagens rumfordeling adskiller sig ikke nævneværdigt fra den i det tidligere barokhus. Byggeriet blev igangsat i 1813, da bygherren C.D.F. Reventlow trak sig tilbage fra statsministerposten. På grund af de vanskelige tider i kølvandet på statsbankerotten samme år trak arbejdet ud, og først ni år senere kunne Reventlow lade indsætte en sandstenstavle over den nye hoveddør, som forkyndte: »GUDS FRED HVILE HER OVER STORE OG SMAAE. HUSET FORNYEDES 1822«.

Statsministerens kønne, beskedne og enkle hus, der mere havde karakter af et landsted end en traditionel dansk herregård, fik ikke lov til at stå uberørt i mange år. Som en af de første herregårde i Danmark blev Pederstrup udsat for historismens stilopfattelse i den periode, der er blevet kaldt »mørketiden« for vore herregårde.

Statsministerens barnebarn grev Ferdinand Reventlow arvede Pederstrup i 1851 og lod i 1857-60 den anerkendte modearkitekt Ferdinand Meldahl udvide Pederstrup. Bygherren betingede sig dog heldigvis, at C.F. Hansens bygning både i det ydre og indre forblev urørt. Meldahl opførte derfor ganske behændigt to tværstillede fløje med kraftige runde hjørnetårne, mens C.F. Hansens bygning til overflod blev forsynet med kviste og spir. Resultatet blevet tidstypisk mægtigt »Loire-inspireret« fransk renæssanceslot.

Efter lensgreve Chr. Einar Reventlows død i 1929 valgte hans enke ansporet af lensloven af 1919 at afhænde sine lollandske besiddelser til fordel for familiens fynske hovedgods Brahetrolleborg. I 1938, symbolsk nok i 150-året for stavnsbåndets ophævelse, lykkedes det for den nyoprettede institution »Statsminister C.D.F. Reventlows Minde« at erhverve Pederstrup på gunstige vilkår Under ledelse af arkitekten Viggo Sten Møller blev hovedhuset »befriet« for Meldahls tilbygninger, spir og andre ny-renæssanceelementer. Finansieret af Carlsbergfondet og nådige gaver fra Reventlow-familien blev Reventlow-Museet skabt 1938-40. Få måneder efter besættelsen kunne man, den 21. juli 1940, åbne dette nationale monument for, med historikeren Erik Arups ord, »den ædleste statsmand, Danmark har fostret«.

Havestuen på Pederstrup, kaldet »Thorvaldsensalen«.

• Interiør

Husets indre harmonerer smukt med det ydre. Museet er på en gang overskueligt og samtidig stilfuldt og enkelt indrettet. I husets velmalede stuer findes en lang række fornemme vidnesbyrd om Reventlows virke på Lolland og i Danmarkshistorien under de store landbrugsreformer i slutningen af 1700tallet.

Samlingerne består af malerier, skulpturer, kobberstik, tegninger, litografier, landkort, keramik, porcelæn, jernovne og møbler samt C.D.F. Reventlows mere personlige ejendele og ordner.

Til den fine samling hører f.eks. ni værker af lens Iuel, herunder de kendte portrætter af Chr 7. og Reventlows kollega i Den store Landbokommission, juristen Chr. Colbiørnsen (1749-1814). Statsministerens eget portræt er malet af Hans Hansen (1769-1828), mens maleren Nicolai Wolff (1762-1813) har skildret den lykkelige minister omgivet af hustru, amme og otte børn. I den omfattende kunstsamling er næsten alle tidens store navne repræsenteret.

Møblementet er fra tiden, rokoko og især Louis seize, og en væsentlig del stammer fra Pederstrup og andre af Reventlowfamiliens besiddelser, mens det øvrige inventar er erhvervet ud fra kendskab til indretningen af Pederstrup på Reventlows tid. Statsministerens rejseskrin. hans raffinerede tegnebord og hans fornemme ordener, skrivesager, lommeur, stokke og kikkert hører til de bevarede personlige ejendele.

Sammen med Holberg-museet på Tersløsegård ved Sorø og H.C. Andersen-museet i Odense er Reventlow-museet et af de få danske kulturhistoriske museer, der er viet til en enkelt persons virke. Skønt beskedent af omfang hører det til blandt Lollands fornemste seværdigheder.

• Omgivelser

Det hvide hus med det blå tag er omgivet af en grøn frodig åben park. En alle minder om stedets tidligere barokhave, men ellers fremstår parken som et romantisk, landskabeligt haveanlæg med mindehøj. havehus og statuer kranset af høje gamle bøgetræer og Pederstrup Sø vest for hovedbygningen.

Pederstrup Slot i begyndelsen af 1900-tallet inden det blev tilbageført.

• Historie

Pederstrup var, som navnet antyder, oprindelig en landsby fra vikingetiden. I 1320'erne og 30'erne tilhørte landsbyen med en hovedgård drosten Laurids Jonsens omfattende besiddelser på Lolland. For sin frelses skyld testamenterede drosten Pederstrup til Halsted Kloster i 1340, men få år senere kom godset i Valdemar Atterdags besiddelse under hans generobring af riget. Herefter tilhørte Pederstrup kronen frem til 1576, hvor Fr 2. mageskiftede godset med den falsterske adelsslægt Venstermand. En senere ejer, rentemester Peter Brandt (1644-1701), lod i 1686 de middelalderlige bygninger afløse af en større gård i bindingsværk i to etager. Husets grundplan og rumfordeling svarer nøje til det nuværende Pederstrups.

Brandts søn solgte i 1725 Pederstrup til general Chr. Ditlev Reventlow (1671-1738), og hermed indgik Pederstrup i den store, magtfulde Reventlow-slægts besiddelser de næste godt 200 år. I 1729 oprettes grevskabet Christiansborg, fra 1741 kaldet Christianssæde. med udgangspunkt i slægtens hovedgård af samme navn nord for Rødby: Indtil 1813 var Christianssæde Reventlowernes hovedsæde på Lolland. Men da generalens barnebarn, reformpolitikeren C.D.F. Reventlow i 1813 trak sig tilbage fra sine offentlige gøremål, blev Pederstrup det foretrukne opholdssted især om sommeren. Ved ombygningen 1813-1822 fik herregården da også mere karakter af et landsted, et sommerhus beregnet til det gode liv.

Pederstrup omkring 1870.

Ejere af Pederstrup

(før 1340) Laurids Jonsen Panter

(1340-1354) Halsted Kloster

(1354-1576) Kronen

(1576-1587) Lauge Venstermand

(1587-1606) Knud Venstermand

(1606-1610) Morten Venstermand

(1610-1610) Anne Galt gift (1) Venstermand (2) Brahe

(1610-1625) Falk Brahe

(1625-1625) Holger Rosenkrantz

(1625-1626) Hans Grabow

(1626-1645) Joachim Grabow

(1645-1657) Johan Grabow

(1657-1673) Hans Wilhelm von Harstall

(1673-1680) Detlev von Rumohr

(1680-1684) Henrik von Stöcken

(1684-1701) Peter Brandt

(1701-1725) Henrik Brandt

(1725-1738) Christian Ditlev greve Reventlow

(1738-1775) Christian Ditlev greve Reventlow

(1775-1827) Christian Ditlev Frederik greve Reventlow

(1827-1851) Christian Ditlev greve Reventlow

(1851-1875) Ferdinand greve Reventlow

(1875-1929) Christian Einar greve Reventlow

(1929-1935) Christian Einar greve Reventlows dødsbo

(1935-1938) Slægten Reventlow (hovedbygningen)

(1938-2009) Reventlow-Museet, Pederstrup

(2009-20xx) Museum Lolland-Falster

Avlsgården

(1935-1965) Johannes Erik Nielsen (avlsgården)

(1965-1985) Familien Nielsen (avlsgården)

(1985-20xx) Johannes Erik Nielsen (barnebarn) (avlsgården)

C.D.F. REVENTLOW

Christian Ditlev Frederik Reventlow (1748-1827) var søn af »den gode greve« på Christianssæde, Chr. Ditlev Reventlow (1710-1775). Efter uddannelse i Altona, Sorø og den obligatoriske tre år lange dannelsesrejse indgik Reventlow 25 år gammel i statsstyrelsen i 1775 Efter at den konservative regeringsleder Ove Høeg-Guldberg i 1784 var blevet væltet, ikke mindst i kraft af modsætningsforholdet til den unge Reventlow, kom Reventlow til at indtage en central rolle i den følgende reformperiode. Nøglebegreberne er Den lille Landbokommission, 1784, der regulerede udskiftningen og udflytningen fra landsbyfællesskabet, og Den store Landbokommission, 1786, der stod bag forordningerne om fæstevæsenet, hoveriafløsningen og bedst kendt forordningen om stavnsbåndets ophævelse den 20. juni 1788. Endelig deltog Reventlow i Kommissionen for De danske Skolers bedre Indretning, 1789, hvis arbejde lå til grund for forordningen om almueskolevæsenet i 1814. I 1789 udnævntes Reventlow til præsident for Rentekammeret (dvs. finansminister). I 1797 indgik han i statsrådet og fik reelt posten som statsminister.

»Gud lade mig se sværdene blive forvandlede til plovjern«, skrev Reventlow i et brev 1809 som en kommentar til de for Danmark så ulykkelige krige med England 1801 og 1807. Udgangen på Danmarks engagement i Napoleonskrigene blev statsbankerotten 1813 og tabet af Norge 1814. Reventlows syn på udenrigspolitikken var anledningen til hans fratræden fra embedet i 1813. Han døde den 11. oktober 1827 efter at have brugt sine sidste år på forbedringer af landvæsenet på de lollandske godser og udbygningen af Pederstrup. Statsmanden er begravet i Horslunde Kirke på Vestlolland.