Ouegaard

Ouegaard tilhørte oprindeligt Viborg Bispestol.

Gården var mellem 1600 og 1637 ejet af den rige danske adelsmand Frands Lykke.

Der vides ikke meget om den oprindelige hovedbygning udover, at den var i bindingsværk og af middelmådig karakter.

Den nuværende hovedbygning blev opført i 1911.

Ouegaard

Ouegaardvej 1

9560 Hadsund

Region Nordjylland - Mariagerfjord kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Henrik Neergaard-Petersen

Telefon 98 55 80 41 + 89 38 13 64 + 23 93 81 81

Godsets størrelse: 409 ha + Andet 10 ha

150 ha er bortforpagtet

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug og boligudlejning

Hovedbygning

Der vides ikke meget om Ouegaards oprindelige hovedbygning. Ifølge Pontoppidans Danske Atlas var det en middelmådig bygning i bindingsværk. Der er bevaret to bygningstavler fra 1699 og 1759 fra henholdsvis Mogens Rosenkrantz og Frederik Munch, der vidner om deres byggeri på gården.

Tavlen fra 1759 vidner om, at Frederik Munch omkring midten af 1700-tallet lod opføre et anlæg i bindingsværk, som dog forsvandt i første halvdel af 1800-tallet. Herefter blev den tidligere forpagterbolig indrettet til hovedbygning, indtil en ny herskabelig hovedbygning blev opført i 1911 af daværende ejer Erik Christen Andreas Neergaard-Petersen.

Den endnu bevarede hovedbygning er en enkeltfløjet bygning i én etage. Mod gården er der opført en frontspids, og over denne dominerer en tagrytter med ur bygningens profil.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

Andre bygninger

Af Den Danske Atlas fremgår det, at der i slutningen af 1700-tallet hørte en ladegård i bindingsværk til Ouegaard. Den er senere blevet revet ned, og i 2013 er avlsgårdens ældste bygning opført i 1840.

Det drejer sig om en lang staldlænge, der afgrænser gårdspladsen mod øst, mens enkelte nyere elementer opført omkring 2000 afgrænser gårdrummet mod syd.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.

Omgivelser

Til Ouegaard hører en have på ca. to tdr., som er omgivet af et stendige.

Ejerhistorie

Ouegaard tilhørte oprindeligt Viborg Bispestol, og gården blev administreret og beboet af biskoppelige lensmænd.

I den usikre tid omkring reformationen fik den daværende biskop Jørgen Friis sin bror, adelsmanden Christian Friis, udnævnt som lensmand på Ouegaard. Under Grevens Fejde støttede Christian Friis, der tidligere have tjent Christian II (1481-1559), Christian III (1503-1559). Efter Christian III's sejr og reformationens gennemførelse overgik Ouegaard til Kronen, og Friis blev kongelig lensmand her - såvel som flere andre steder.

Efter Friis død i 1561 blev Ouegaard solgt til den rige adelsmand Jørgen Lykke, dog med det forbehold at han først kunne overtage gården efter Friis' enke, Else Rosenkrantz, var død. Først fra og med 1564 tilhørte gården formelt slægten Lykke, og gården forblev i familiens eje, indtil Jørgen Lykkes umådeligt velhavende barnebarn, Frands Lykke, afhændede gården i 1638.

Den nye ejer var Jakob Enevoldsen Seefeld. Seefeld havde tjent store summer på salg af kalk fra sit sjællandske gods og havde i kraft af sin velstand og to fordelagtige ægteskaber banet sig vej ind i den danske højadel og sikret sig en position i rigsrådet. Ouegaard var blot én af Seefelds mange himmerlandske herregårde og tilsyneladende ikke den vigtigste. Allerede i 1650 solgte han således gården til sin bror Jørgen Seefeld.

Seefelds søn, Christian Seefeld, solgte i 1658 Ouegaard til sin svigerfar Mogens Rosenkrantz, som i 1683 forsøgte at få Ouegaard anerkendt som fri og komplet hovedgård og derved sikre gården skattefrihed. Forsøget mislykkedes dog, og kongemagten fastholdt de nye retningslinjer, der i 1682 var blevet fastsat for tildeling af skattefrihed. Reglerne var bl.a. et opgør med adelens tidligere skattefrihed, idet kun herregårde over en vis størrelse, de såkaldt komplette herregårde, efter 1682 havde skattefrihed for hovedgårdsjorden.

Efter Mogens Rosenkrantz' død i 1695 overgik gården til datteren Lene Rosenkrantz, som i 1713 overdrog den til sin søn Mogens Seefeld. Han solgte imidlertid gården til Niels Bertelsen Fuglsang i 1722, og gården gled derved ud af familiens hænder.

Niels Bertelsen Fuglsang efterlod Ouegaard til sin svigersøn, og Ouegaard forblev i hans efterkommeres eje frem til 1769, hvor købmanden Niels Kirketerp købte gården på auktion. Efter hans død ti år senere blev Ouegaard solgt til forpagteren Jens Clausen Foss, hvis enke Anne Elisabeth Hasselbach overdrog den til sønnen Jens Jensen Foss i 1797.

Foss ejede gården indtil 1822, hvor den økonomiske krise, der prægede tiden efter århundredeskiftet, medførte, at Ouegaard kom på tvangsauktion. Den nye ejer var Hans Svanholm, der - efter at have afhændet næsten alt fæstegodset - solgte gården til Jens Petersen i 1824.

I 1859 efterlod Petersen Ouegaard til sin søn Carl Emil Petersen, hvis enke Hansine de Neergaard overdrog den til deres søn, Erik Christian Andreas Neergaard-Petersen, i 1886. Han forblev gårdens ejer frem til sin død i 1949. Herefter overtog sønnerne Caj Neergaard-Petersen og Carl Neergaard-Petersen Ovegård, som stadig var i familiens eje i 2013, hvor den blev ejet af Henrik Neergaard-Petersen

Ouegaard