Logo

Nandrup

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Nandrup

   

Nandrup var i senmiddelalderen ejet af den gamle, morsingske adelsslægt Vinter.

På Nandrup eksisterede allerede i begyndelsen af 1700-tallet kontrakter, som fastlagde hoveriets omfang.

I 1811 blev det gamle Nandrup gods beskrevet af provsten C. Schade.

I 1832 blev den nuværende hovedbygning opført.

 

Nandrup

Nordmorsvej 24

7900 Nykøbing M

Region Nordjylland - Morsø kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Laurits Søren Bech Mehlsen, Jens Bech Mehlsen

Telefon 97 74 01 02

Godsets størrelse: Ingen oplysninger

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug

 

 

Hovedbygning

I 1811 beskrev provst C. Schade øen Mors, hvor han oplyste, at Nandrup var en bindingsværksgård med tegl og en borggård.

I 1832 opførte ejeren den nuværende hovedbygning. Hovedbygningen består af én fløj i én etage. Den er hvidkalket med tegltag og en gennemgående frontispice, der senere blev ombygget.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

 

Andre bygninger

C. Schade nævnte i 1811 en vejrmølle, der hørte til Nandrup.

Til Nandrup hører desuden en hvidkalket avlsgård ombygget i 1919.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er udpeget som bevaringsværdige med middel til lav bevaringsværdi.

 

Omgivelser

I sognet ligger en række fredede oldtidshøje.

 

Ejerhistorie

Nandrup tilhørte i middelalderen slægten Vinter. Slægten havde rødder i egnen omkring Mors og ejede flere herregårde i området. Nandrup var en ganske stor herregård på Mors, men havde også fæstegårde på den anden side af Limfjorden i Thy. Fæstebønerne her var fritaget for at yde hoveri, hvilket var den del af lejeafgiften som bestod af arbejde på herregårdes marker. Hoveriet betød mindst i Vestjylland, hvor det ofte, som på Nandrup, tidligt blev erstattet af en pengeafgift.

 

Slægten Vinter nævnes første gang til Nandrup i 1449, hvor Peder Vinter ejede herregården. Slægten Vinter var en gammel, morsingsk adelsslægt, der i middelalderen og renæssancen sad tungt på godserne i området omkring Mors. Det er vanskeligt at følge ejerskabet med nogen grad af præcision, men frem til 1568 sad ejere med navnet Vinter på Nandrup.

 

Efterfølgende fulgte der et stort spring i den viden, der eksisterer om godsets ejere. I 1625 sad Helveg Kaas som ejer på Nandrup. Frem til 1662 havde Nandrup en del skiftende ejere. Her blev Hans Wulf Unger ejer.

 

Hans Wulf Unger og hans søn Claus Unger var begge store jordejere. I 1600-tallet blev mange gamle herregårde udvidet og helt nye blev oprettet, mens bondegårde blev nedlagt. Efter Danmarks deltagelse i Trediveårskrigen (1618-1648) lå mange landområder øde. Krigene og fremmede hære havde forarmet landbruget, bygninger blev ødelagt og såsæd og trækdyr blev en mangelvare. Disse øde jordområder blev derfor underlagt herregårdene. Det var en fordel for herremanden, fordi herregårdsjord var skattefri, mens fæstegårdenes jord var pålagt skatter.

 

I 1694 kom Ole Krabbe til Nandrup. Ole Krabbe sad på Nandrup frem til sin død i 1728. I 1722 havde han forsøgt at sælge Nandrup til Herman Bertelsen, men af ukendte årsager gik handelen tilbage. Året efter Ole Krabbes død solgte hans enke gården til præsten Rudbek Humble.

 

Rudbek Humble var en meget velhavende mand. Ud over at eje nogle herregårde brugte han sin formue på at oprette et legat, der skulle betale en lærer, så ti fattige børn i sognet kunne modtage skolegang.

 

I midten af 1700-tallet var Nandrup et stort gods. Om bøndernes kår på Nandrup er der mange kilder. Noget usædvanligt for tiden eksisterede der allerede fra begyndelsen af 1700-tallet kontrakter mellem herremanden på Nandrup og fæstebønderne. Her var det angivet, hvor meget hoveriarbejde, fæstebonden var forpligtet til at udføre for herremanden. Først i 1769 blev det i hele landet lovpligtigt for godsejerne at fastlægge hoveriet i årlige kontrakter.

 

Fra 1776 gården var ejet af Frans Wogelius Steenstrup og under hans lange ejerperiode blev fæstegårdene solgt til bønderne som selveje. Da Nandrup solgtes på auktion i 1829 havde den mistet sin skattefrihed og fortsatte herefter i hænderne på skiftende ejere. 

I løbet af 1800-tallet blev den nuværende hovedbygning opført. Nandrups jorde blev opkøbt og udstykket i mindre parceller efter Første Verdenskrig.

 

Nandrup

 

Ejerrække

(1449-       ) Peder Vinter

(       -       ) Adser Vinter

(       -       ) Niels Vinter

(       -1549) Anne Spend, gift Vinter

(1549-       ) Jens Vinter

(       -1568) Peter Vinter

(1625-       ) Helveg Kaas

(1625-1634) Thomas Juel

(1634-       ) Otte Kaas

(       -       ) Otte Kaas' kreditorer

(       -1644) Henrik Linderoth

(1644-1662) Enevold Kaas

(1662-1665) Hans Wulf Unger

(1665- ) Claus Unger

(1681-´ ) Otto Jakob von Schwerin

( -1694) Johan Rudolf Unger

(1694-1728) Ole Krabbe

(1728-1729) Ide Sophie Gjedde, gift Krabbe

(1729-1742) Rudbek Humble

(1742-1743) Boet efter Rudbek Humble

(1743-1754) Søren Nielsen Nandrup

(1754-1763) Søren Henriksen Ammitzbøll

(1763-1771) Niels Sørensen Ammitzbøll

(1771-1771) Enke efter Niels Sørensen Ammitzbøll

(1771-1776) Hans Illum

(1776-1810) Frans Wogelius Steenstrup

(1810-1829) Jens Kraft Steenstrup

(1829-1830) Boet efter Jens Kraft Steenstrup

(1830-1852) Niels Bredahl Buchwaldt

(1852-1872) Arvinger efter Niels Bredahl Buchwaldt

(1872-1891) A.S.O. Buchwaldt

(1891-       ) Enke efter A.S.O. Buchwaldt

(       -1919) N. Basballe

(1919-1920) Konsortium

(1920-1945) Niels Ebbesen Krogh

(1945-1945) Th. Kibsgaard

(1945-       ) K. Hammer Sørensen

(2005-       ) Laurits Bech Mehlsen

(2005-20xx) Jens Bech Mehlsen

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 2.851 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her