Nørlund var oprindeligt hverken en herregård eller en
bondegård, men angiveligt en røverborg.
Christian IV's (1577-1648) berygtede hustru Kirsten Munk er
født på gården.
Den såkaldte 'Kirsten Munks seng' står på Nørlund.
Nørlunds hovedbygning er et trefløjet anlæg i to etager, der
er omgivet af voldgrave.
Nørlund slot (Ravnkilde Sogn, Års Herred) var i 1300-tallet
blot et tårn, der blev kaldt "en røverhule", og som Valdemar Atterdag
lod nedrive i 1355. Borgen blev genopbygget og dannede fortsat udgangspunkt for
udplyndring af rejsende mellem Randers og Aalborg. I slutningen af 1300-tallet
gav dronning Margrete 1. ordre til at nedrive borgen.
Ludvig Munk arvede Nørlund i 1570, og han begyndte i 1581 at
opføre Nørlund slot.
Slottet stod færdigbygget i 1597, og året efter fødte Ludvig
Munks unge kone, Ellen Marsvin, datteren (Kirsten Munk), som senere blev kong Christian
den 4.'s hustru.
Nørlund Slot
Roldvej 144
9610 Nørager
Region Nordjylland - Rebild kommune. 20 km nord for Hobro
Offentlig adgang: Adgang efter aftale. Ses fra vej
Ejer: Nørlundfonden
Hovedgård: 140 ha
Godsets størrelse: 2423 ha
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning og
oplevelsesøkonomi
Forbindelser: Torstedlund
Det trefløjede herregårdsanlæg ved Rold Skovs sydvestlige hjørne
er opført i perioden 1581 til 1597 af Norges statholder Ludvig Munk gift med
Ellen Marsvin. Den indflydelsesrige rigsråd døde i 1602 og nåede således ikke
at opleve sin datter Kirsten Munks giftermål med Chr. 4. endsige den ambitiøse
Ellen Marsvins fremgang, når det gjaldt jordisk gods. Kirsten Munk blev født på
Nørlund i 1598.
Renæssancegårdens tre fløje i to etager er opført af røde
mursten over en svær tilhugget granitsokkel. De stejle sadeltage er belagt med
skifer, men det kantede trappetårn på gårdspladsen midt for sydfløjen har en
kobbertækket tårn hætte med spir. Tårnet er opført i 1855 på fundamenterne af
det oprindelige runde indgangstårn. På den sydvendte hovedfløj ses en
rundbuefrise, der markerer etageadskillelsen. Frisen fortsætter kun et stykke
hen ad sidefløjenes gårdmure og viser, at de oprindeligt var tænkt kortere som
på den traditionelle renæssancegård. Vestfløjens indgang er omgivet af en
sandstensportal i barokstil fra 1655.
Gårdspladsen var oprindeligt lukket mod nord af en spærremur
med et fornemt porthus, hvis indvielsestavle mod gården oplyste om Ludvig Munks
byggeprojekt påbegyndt 1581 og afsluttet 1597. Det i tidens løb noget ombyggede
og misrøgtede renæssanceanlæg blev restaureret af Mogens Clemmensen omkring
1920.
Nørlund er omgivet af vandfyldte grave på alle fire sider
med den stensatte bro med muret rækværk mod nord. Syd for Nørlunds borgholm
breder en smuk landskabelig have på 2 ha sig.
Hovedbygning
I 1534 brændte hovedbygningen under Grevens Fejde, men først
i årene mellem 1581 og 1597 blev en ny opført. Den daværende ejer Ludvig Munk
lod opføre en trefløjet hovedbygning i to etager, som stadig danner kernen i
den nuværende hovedbygning.
De tre fløje blev opført i munkesten i krydsskifte på sokler
af granitkvadre og med hvælvede kældre. Den imponerende hovedfløj blev opført
tidligere end de to sidefløje. Mod haven karakteriseres hovedfløjen af to
pavillonlignende partier ved gavlene. Disse har muligvis oprindeligt været i to
etager, sådan som det kendes fra bl.a. Rosenholm.
Mod gården lod Ludvig Munk opføre et rundt tårn, som blev
udstyret med kuppeltag og lanternespir samt en trappe af gullandske sandsten.
Selve portalen var helt af sandsten og blev forsynet med flere figurer samt
Ludvig Munks og Ellen Marsvins våbenskjolde.
I de to sidefløje havde de fleste af rummene hvælvinger,
hvilket i 2013 stadig er bevaret i vestfløjens stueetage.
Efter færdiggørelsen af de to sidefløje lod Ludvig Munk
midterfløjens gårdfacade udsmykke med et galleri på begge sider af
trappetårnet. Galleriet eksisterer ikke længere, men indhugninger i muren
vidner i 2013 stadig om dets eksistens.
Under Verner Parsbergs ejerskab oplevede Nørlund hårde
tider, hvilket efterlod borggården forfalden. Verner Parsberg satte dog sit
præg på hovedbygningen, da han i 1655 på borggårdens østfløj lod en
sandstensportal opsætte, som stadig er bevaret i 2013.
Under August Theodor Schüttes ejerskab blev det runde tårn,
som Ludvig Munk lod opføre midt på hovedfløjen mod gården, erstattet af et
ottekantet tårn, som stadig står i 2013. Det gamle tårn var meget faldefærdigt,
og kun sandstensportalen fra 1589 har således overlevet.
I 1919 lod Blom, Rømer og Horneman hovedbygningen
restaurere.
En del ældre inventar er endnu bevaret. Her bør især den
såkaldte 'Kirsten Munks seng' nævnes. Sengen, der er ca. et halvt århundrede
yngre end den berygtede dame, er placeret i den nordre sal i vestfløjen og er
en himmelseng i højbarok med forgyldning. I østfløjen er desuden bevaret to
hvælvede stuer, der begge præges af kraftige og rigt udsmykkede midtersøjler.
Gården var under anden verdenskrig, fra 1943 til krigens
afslutning, beslaglagt af den tyske værnemagt. Den var herefter så forfalden,
at en grundig restaurering var nødvendig. Denne blev i årerne 1945-49 ledet af
arkitekt Vilhelm Bøgh.
Fredningsstatus 2013:
Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Udover at opføre en ny hovedbygning lod Ludvig Munk en stor
ny avlsgård af kampesten opføre ca. en halv kilometer vest for borggården. På
daværende tidspunkt lå staldgården umiddelbart nord for voldstedet, hvor
avlsgården i 2013 er placeret.
Under Rasmus Conradsens ejerskab blev et stutteri oprettet
på Nørlund. Han anlagde samtidig inde i Rold skov i 1834 glasværket
'Conradsminde', som var i drift indtil 1857. Herudover anlagde han både et kalkværk
og et teglværk.
I August Theodor Schüttes tid som ejer brændte avlsgården,
der kort tid efter blev genopført. I 1913 solgte Jesper Jespersen avlsgården
til Aalborg Amts Udstykningsforening. I 2013 er der ikke en avlsgård i
tilknytning til Nørlund.
Fredningsstatus 2013: Ingen
af de ovennævnte bygninger er fredede.
Omgivelser
Hovedbygningen er placeret i engdraget ved Sønderup å på et
firkantet voldsted. Valget af byggestedet var betinget af ønsket om at skaffe
vand til de omliggende voldgrave, som stadig i 2013 omgiver hovedbygningen. En
stenbro fører over voldgraven til en have på ca. 2 ha.
Nørlund er beliggende i den sydvestlige udkant af Rold skov.
Fredningsstatus 2013:
Voldgravene er fredet.
Nørlund
Slot i 1800-tallet
Ejerhistorie
Nørlunds tidlige historie er temmelig utraditionel, da den i
middelalderen hverken var en herregård eller en almindelig bondegård, men
derimod en røverborg. Efter sagnet blev anlægget revet ned af Valdemar Atterdag
(1320-1375), hvorefter en ny borg blev opført. En retsprotokol fra 1484
bekræfter, hvordan Margrethe (1353-1412) atter rev gården ned, efter hun havde
konsolideret kongemagten efter farens død.
Fra 1420 blev Nørlund ejet af Palle Jonsen Marsk, som gjorde
gården til en hovedgård. Palle Jonsens farfar havde været marsk, dvs. rigets
øverstbefalende under Valdemar Atterdag, og slægten havde sikret sig et godt
forhold til kongemagten.
Allerede på dette tidspunkt var der konflikter mellem ejerne
af Nørlund og ejerne af den nærliggende hovedgård Torstedlund. Konflikterne,
hvis årsag kilderne ikke melder noget om, prægede lokalområdet og herregårdene
helt op i midten af 1500-tallet.
Omkring 1460 blev gården arvet af sønnen Ludvig Pallesen.
Pallesen blev som faren udnævnt til lensmand, og i 1487 blev han desuden medlem
af rigsrådet. Ludvig Pallesen efterlod sig ingen børn, og Nørlund gik således i
arv til hans nevø Johan Bjørnsen. Bjørnsen solgte imidlertid i 1515 gården til
Peder Lykke, som var blandt de fem rigsråder, der i 1522 underskrev det
sammensværgelsesbrev, som var med til at vælte Christian II (1481-1559).
Lykke var lensmand på Aalborghus, hvor han under Grevens
Fejde fuldstændig blev overrumplet af Skipper Clement, der i 1534 indtog
Aalborg. Dette kom også til at gå ud over Nørlund, der blev nedbrændt af
Skipper Clements mænd på deres vej ned gennem Jylland.
Efter Peder Lykkes død i 1535 gik Nørlund i arv til hans to
døtre Anne og Kirsten Pedersdatter. Kirsten Pedersdatters anden ægtemand
Christoffer Urne købte i 1547 svigerindens ejerlod og blev dermed blev eneejer
af gården. Urne havde øjensynligt et hidsigt temperament og bragte flere gange
sig selv i problemer. Han blev bl.a. forvist til Gulland i 10 år, og da han i
1562 blev løsladt, gik der kun et år, før han igen kom i fængsel. Han meldte
sig senere til tjeneste i den nordiske syvårskrig, hvor han i 1566 døde i
svensk fangenskab.
Det var Kirsten Pedersdatter, der styrede Nørlund i
ægtemandens fravær, og efter hendes død i 1570 overgik gården til hendes søn
fra første ægteskab, Ludvig Munk. Gården var på daværende tidspunkt i dårlig
stand, hvilket bl.a. skyldtes de evindelige stridigheder med ejerne af
Torstedlund.
Munk havde ligesom sin stedfar, Christoffer Urne, kæmpet i
den nordiske syvårskrig og var efter dens afslutning indehaver af flere len i
Norge, hvor han senere også blev statholder. I 1596 blev han dog frataget dette
embede samt sine norske len af Christian IV (1577-1648).
Ludvig Munk giftede sig i 1589 med Ellen Marsvin, som
overtog gården efter hans død i 1602. I 1598 fødte hun datteren Kirsten Munk på
Nørlund, og året efter fik hun kongelig tilladelse til at sælge Nørlund.
Den nye ejer blev Marsvins svoger Gude Galde. Han døde i
1626, hvorefter hans kone Helvig Marsvin styrede gården frem til sin død tyve
år senere. Ved Helvig Marsvins død overgik hovedgården og det meste af
bøndergodset gik til datteren Anne Marsvin, mens de to andre døtre, Karen
Marsvin og Dorte Marsvin, fik mindre parter af godset.
I 1686 arvede Anne Marsvins søn Gude Parsberg Nørlund, som efter
hans død blev overtaget af enken Karen Kjeldsdatter, hvis arvinger i 1737
solgte gården til den borgerlige Michael Riis. Salget blev startskuddet til en
periode med hyppige køb og salg.
I 1830 blev Nørlund imidlertid købt af Rasmus Conradsen.
Conradsen, der tidligere havde været forpagter på Gunderslevholm, viste sig at
være en meget initiativrig godsejer, der bl.a. etablerede et stutteri, et
glasværk, et kalkværk og et teglværk på gården.
Efter hans død i 1837 overtoges Nørlund af "Den
almindelige Enkekasse", som to år senere solgte den videre til August
Theodor Schütte. Han var indvandret fra Tyskland og samlede sig med årene en
stor godsbesiddelse i Danmark. Schütte solgte størsteparten af Nørlunds
fæstegods fra, inden han i 1868 overdrog Nørlund til sin svigersøn Hans Emil
Bluhme.
Bluhme solgte gården i 1912, og hovedparcellen blev i 1914
overtaget af grosserer Blom og direktørerne Rømer og Hornemann. Sidstnævnte
overtog Nørlund i 1929 og lod i sit testamente gården overgå til den selvejende
institution "Stiftelsen Nørlund", der stadig ejede gården i 2011.
Ejere af Nørlund
(1425-1460) Palle Jonesen Marsk Munk
(1460-1496) Ludvig Pallesen Marsk Munk
(1496-1500) Anne Lavesdatter Brock gift Munk
(1500-1515) Johan Bjørnsen Bjørn
(1515-1535) Peder Lykke
(1535-1535) Anne Pedersdatter Lykke gift Bille / Kirsten
Pedersdatter Lykke gift Lange
(1535-1537) Anders Bille / Ludvig Munk Lange
(1537-1547) Anders Bille / Kirsten Pedersdatter Lykke gift
(1) Lange (2) Urne
(1547-1566) Christoffer Urne
(1566-1570) Kirsten Pedersdatter Lykke gift (1) Lange (2)
Urne
(1570-1602) Ludvig Munk
(1602-1616) Ellen Marsvin gift Munk
(1616-1626) Gude Galde
(1626-1646) Helvig Marsvin gift Galde
(1646-1646) Anne Marsvin gift Parsberg
(1646-1655) Karen Marsvin / Verner Parsberg / Dorte Marsvin
(1655-1686) Verner Parsberg
(1686-1692) Gude Parsberg
(1692-1703) Karen Kjeldsdatter Krag gift (1) Parsberg (2)
Reedtz
(1703-1734) Knud Reedtz
(1734-1737) Karen Kjeldsdatter Krag gift (1) Parsberg (2)
Reedtz
(1737-1739)
Michael Friis
(1739-1739)
Christiane Charlotte von Bülow gift Friis
(1739-1746)
Kirsten Pedersdatter Læssøe gift Mørch
(1746-1758)
Jørgen Marcussen Mørch
(1758-1778)
Margrethe Grotum Bergh gift Mørch
(1778-1787)
Iver Rosenkrantz von Levetzow
(1787-1789)
Iver Rosenkrantz von Levetzows dødsbo
(1789-1811)
Siegfried Victor Raben-Levetzau
(1811-1812)
Frederik Sophus Raben-Levetzau
(1812-1812)
Johan Michael de Neergaard
(1812-1814)
Malte Ulrik Friis
(1814-1826)
Mariane Wisborg gift Friis
(1826-1830)
Carl de Neergaard
(1830-1837)
Rasmus Conradsen
(1837-1839)
Den Almindelige Enkekasse
(1839-1857)
August Theodor Schütte
(1857-1861)
Sigismund Wolff Veith de Mylius
(1861-1868)
August Theodor Schütte
(1868-1912)
Hans Emil Bluhme
(1912-1913)
Johannes M.C. Ankerstjerne
(1913-1914)
Jesper Jespersen
(1914-1929) Georg Alexis Horneman / A.S. Blom / Chr. Rømer
(1929-1939) Georg Alexis Horneman
(1939-1941) Georg Alexis Hornemans dødsbo
(1941-) Nørlund-Fonden