• Region Syddanmark, Varde Kommune, 70 km nordøst for Varde
• Stokkebrovej 1, 6800 Varde. Telefon: 75 26 40 38.
• Ingen offentlig adgang. Ses fra landevej
• Godsejer Karl Kristian Nielsen
• 820 ha, heraf Nørholm Hede 350 ha
• Opført 1776-1780
Nørholm ved Varde er et enestående eksempel på en
rokokoinspireret herregård i Vestjylland. Hovedbygningen med det flotte
teglhængte mansardtag er opført i 1710'erne.
Nørholm i 1870'erne
Adelsslægten Langes gamle borgsted på heden ved Varde Å blev
i 1749 arvet af amtmandssønnen, etatsråd Andreas Charles Teilmann. Den
bygningskyndige etatsråd, der blev adlet i 1751, indledte i 1759 en fuldstændig
ombygning af det gamle uanseelige bindingsværksanlæg på den fædrene gård. Som
den praktiske mand han var, begyndte han med avlsgårdsanlægget, som stod
færdigt i 1766.
Den over 100 m lange hovedbygning med en nordøstlig sidefløj
blev opført 177680 i en slags sen rokokostil.
Bygningen er i et plan, hvor det 11 fag lange hovedhus er
opført af gule mursten med et blåglaseret mansardtag. Til hovedhuset slutter
sig to lave udløberfløje i røde sten under halvvalmede røde tegltage. De enkle
udløberfløje er opført i henholdsvis 1776 og 1779, mens det rigt udsmykkede
hoved hus ifølge en datering på portalen stod færdigt i 1780. Hovedfløjen står
på en høj sokkel af granitkvadre. Murfladerne fremhæves med vandrette
sandstensbånd og sålbænksgesimser samt med joniske refendfugede pilastre. Det
klassicistiske indgangsparti, hvortil en bred stentrappe leder, fremtræder i
grå sandsten. Den vestvendte hovedindgang markeres med en tre fag bred risalit
kronet af en profileret trekantfronton med inskriptionstavle og bygherrens
våben omkranset af stiliseret grenornamentik.
Landskabshaven på østsiden af hovedbygningen indeholder
såvel gamle alleer som en række monumenter. 300 m øst for hovedbygningen, ved
overgangen til Nørholm Hede, finder man endvidere gårdens gamle vandmølle fra
midten af 1700-tallet.
Nørholm var ejet af bygherrens efterkommere, bl.a. den
senere kirke- og undervisningsminister CP.Th. Rosenørn-Teilmann (ejer
1848-1879), indtil 1979, hvor den nuværende ejer købte den store
landbrugsejendom.
Nørholm Gods er for sin egn helt unikt, med en historie der
går tilbage til Dronning Margrethe d. I’s tid. Den nuværende hovedbygning er
opført 1776-80 af Andreas Charles Teilmann og velbevaret med sine mange unikke
kendetegn, blandt andet hollandske vægfliser i hele midterfløjen – den største
samling i Danmark.
Alligevel fungerer Nørholm Gods i dag, som en moderne
virksomhed med udlejning af jagt, fiskeri, boliger, ferieboliger,
kontorfaciliteter og store lagerhaller. Nørholm Gods er derfor altid en travl
virksomhed med mange aktiviteter og masser af liv.
“Tag immer noget for til eftermandens nytte og lev som den
der skal herfra i morgen flytte” -Inskription over hovedbygningens
hoveddør af Andreas Charles Teilmann. Det forpligter nutidige og fremtidige
ejere!
Parkens lysthus, i daglig tale kendt som “thehuset”.
Nørholm Vandmølle
Herregården Nørholm hedder i dag Nørholm Gods og ligger lidt
nord for Sig, Thorstrup Sogn 8 km nord for Varde i Vestjylland, tæt på Varde Å.
Hovedbygningen, der er helt enestående for vestjyske forhold, er opført af
etatsråd C. de Teilmann 1776-1780 og er fredet.
Nørholm Gods kan spores helt tilbage til dronning Margrete
1.s tid, hvor godset tilhørte Jon Jakobsen Lange.
Under 2. verdenskrig kom et B-17 Flying Fortress (B17
42-30336) med 11 besætningsmedlemmer i maskinproblemer i nærheden af Nørholm
Gods den 9. oktober 143. Ti af besætningsmedlemmerne sprang ud med faldskærm og
blev taget til fange af de tyske besættelsesstyrker, der havde kaserne på det
nærliggende Oksbøl militærområde. Det lykkedes for piloten G.D. Bell at lande
med flyet på godsets område, og her fik han kontakt med danskere, der skjulte
ham og hjalp ham til Sverige via København.
Midt i 1950erne brændte udlængerne på Nørholm Gods ned.
Gerhard Tambour købte stenene, der blev leveret til hans
grund. Det blev grundlaget for en stenhave, der findes i dag i Tambours Have.
Nørholm Gods er på 820 hektar.
Stamhuset Nørholm
Stamhuset Nørholm blev oprettet 1790 og ophørte 1922 med lensafløsningen.
Stamhuset omfattede hovedgårdene Nørholm, Lunderup og Agerkrog, af hartkorn ca.
69 tdr. af alle slags. Jordtilliggendet udgjorde ca. 1750 tdr. land ager og
hede, 450 tdr. land skov og plantninger og ca. 100 Tdr Ld. eng og mose.
(1790) Andreas
Charles Christiansen de Teilman
(1790)
Christine Marie de Teilman gift Rosenørn
(1790-1812)
Christian Teilmann Rosenørn
(1812-1817)
Christine Marie de Teilman gift Rosenørn
(1817-1861) Ingeborg Christiane Christiansdatter
Rosenørn-Teilmann nr1
(1861-1879)
Christian Peder Theodor Rosenørn-Teilmann
(1879-1922)
Ingeborg Christiane Christiansdatter Rosenørn-Teilmann nr2
Ejere af Nørholm
(1390-1404) Jon Jakobsen Lange
(1404-1434) Else Jensdatter Rosenkrantz gift Lange
(1434-1440) Claus Jonsen Lange
(1440-1444) Anne Clausdatter Lange gift Strangesen
(1444-1490) Strange Nielsen Strangesen
(1490-1507) Ebbe Strangesen / Claus Strangesen
(1507-1512) Claus Strangesen
(1512-1524) Karen Pedersdatter Væbner gift Strangesen
(1524-1571)
Otto Clausen Strangesen
(1571)
Dorthe Clausdatter Daa gift (1) Strangesen (2) Juel
(1571-1596)
Claus Ottesen Bild Strangesen
(1596) Karen Clausdatter Bild Strangesen gift Lange
(1596-1631) Hans Lange
(1631-1658) Iver Vind
(1658-1677) Christian Iversen Vind
(1677) Karen Christiansdatter Vind gift Bille
(1677-1686) Christian Bille / Mette Krabbe gift (1) Vind (2)
von Lützow
(1686-1706) Jens Lassen
(1706-1726) Frederik Lassen
(1726-1741)
Stephen Nielsen Ehrenfeld
(1741-1742)
Maren Schultz gift (1) Ehrenfeld (2) Teilman
(1742-1749)
Christian Hansen Teilman
(1749-1790)
Andreas Charles Christiansen de Teilman
(1790)
Christine Marie de Teilman gift Rosenørn
(1790-1812)
Christian Teilmann Rosenørn
(1812-1817)
Christine Marie de Teilmann gift Rosenørn
(1817-1861)
Ingeborg Christiane Christiansdatter Rosenørn-Teilmann nr1
(1861-1879)
Christian Peder Theodor Rosenørn-Teilmann
(1879-1929)
Ingeborg Christiane Christiansdatter Rosenørn-Teilmann nr2
(1929-1951) Frederik Rosenørn-Lehn
(1951-1979) Carl Frederik Gustav Rosenørn-Lehn
(1979-20xx) Karl Kristian Nielsen