Navnet Nørager kommer muligvis fra, at gården oprindeligt
var en mark tilhørende en sydligere liggende gård, antageligt herregården
Vedbygaard.
Nørager blev først oprettet som selvstændig herregård
omkring 1630.
Hovedbygningen på Nørager er bygget i italiensk villastil
ved arkitekt Henning Wolf.
Hovedbygningen er opført som et trefløjet anlæg med en
hovedfløj i to etager samt to sidefløje i en etage.
Nørager Gods
Nøragervej 23
4291 Ruds Vedby
Region Sjælland - Kalundborg kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Anne Mette og Thomas Voss
Telefon 58 25 04 25
Godsets størrelse: 806 ha + 232 ha
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug og boligudlejning
Forbindelser: Aagaard (Jylland), Vedbygaard
Hovedbygning
Hovedbygningen på Nørager blev opført af daværende ejer Adam
Georg Ernst Moltke mellem 1868 og 1873 ved arkitekt Henning Wolf. Bygningen er
i italiensk renæssancestil og består af et trefløjet anlæg, der åbner op mod
syd med en midterfløj samt to små sidefløje. Midterfløjen er i to etager, mens
sidefløjene er i én etage. Alle fløjene står med hvide mure og et mørkt, stærkt
udhængende og fladt skifertag. I det sydøstlige hjørne ved en af sidefløjene
står et lille tårn.
Omkring 1758, hvor Peder Kraft ejede Nørager, bestod
hovedbygningen på Nørager af bindingsværksbygninger. Omkring 1800 blev så en ny
hovedbygning opført. Denne blev nedrevet mellem 1868 og 1873 og erstattet af
den nuværende hovedbygning opført ved Henning Wolff i italiensk renæssance –
villastil.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Avlsbygningerne på Nørager ligger lidt syd for hovedbygningen.
De blev bygget mellem 1867 og 1869 og senere genopført efter en brand i 1914.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Omgivelser
Rundt om både Nøragers hovedbygning og avlsbygningerne
strækker sig en have. Nord for hovedbygningen er denne anlagt i naturlig stil
og rummer flere små søer.
En stor park, der blev omlagt i 1939, indrammer gården mod
nord og øst. Stengærder omgiver park, skove og agre og løber langs godsets
veje.
Ejerhistorie
Nørager nævnes første gang i forbindelse med en byttehandel
i 1429 mellem Kronen og Jørgen Rud. Nørager var på dette tidspunkt ikke en
selvstændig herregård, men lå derimod under herregården Vedbygaard. Navnet
Nørager kommer muligvis også fra, at gården oprindeligt var en nordligt
beliggende mark tilhørende Vedbygaard.
Omkring år 1630 blev Nørager dog oprettet som selvstændig
herregård af Jørgen Gruppe. Hans to døtre, Mette og Margrethe Grubbe, arvede
efter ham Nørager. Gården kom derfor til deres ægtemænd, Ebbe Ulfeldt og Steen
Hohendorff, hvoraf førstnævnte døde i 1664. Hans enke, Mette Grubbe, overtog
herefter hans part.
Steen Hohendorff kom fra en tysk adelsslægt og gjorde
karriere i den danske finansadministration som bl.a. rentemester, senere
overrentemester, samt medlem af gehejmerådet, hvilket var et officielt råd, der
rådgav kongen. Hans økonomiske forhold var dog dårlige, og han blev derfor nødt
til at sælge mange af sine godser, heriblandt Nørager i 1674.
I 1674 købte Carsten Hansen Atke af borgerlig stand Nørager.
Hans navn er gået over i litteraturhistorien, da Thomas Kingo skrev digtet
'Karsten Atkes Afsked fra Løve Herred' om ham. I Carsten Hansen Atkes ejertid
var Nørager dog en lille herregård med kun en begrænset mængde fæstegårde under
sig. Efter Carsten Hansen Atkes død overtog enken Johanne Munksgård Nørager
indtil 1694.
Herefter var Nørager kendetegnet ved en række hurtige
ejerskift. I 1720 købte Jacob Hjort Nørager, og han fik i 1722 tilladelse til
at lægger seks gårde i Nørager by ind under hovedgården. Herefter skiftede
Nørager igen ejer med korte mellemrum. I 1776 blev den købt af Claus
Plum, der var medlem af krigsrådet, hvilket var et råd, der rådgav kongen i
sager vedrørende hæren. Claus Plum havde derudover tjent en formue ved at være
købmand i Rusland. Hans datter, Agnete Plum, blev i 1785 gift med Iver
Quistgaard, hvorefter dennes far, Peder Iversen Quistgaard købte Nørager fra
Claus Plum, så det unge ægtepar kunne bo på gården. Iver Quistgaard døde dog
ung, hvorefter Agnete Plum i 1796 overtog Nørager fra sin svigerfader.
I 1799, efter Agnete Plums død, købte Joachim Barner Paasche
Nørager. Efter flere køb og salg af gården blev Nørager overtaget af Peder
Jensen Giersing i 1806. Han overdrog dog hurtigt Nørager til sin søn, Niels
Giersing. Han solgte Nørager i 1823, da han her fik stilling ved det
nyoprettede Institut for Agerdyrkning og Skovkultur ved Sorø Akademi. Niels
Giersing drev dog ikke dette nye institut særlig vellykket, hvorfor det lukkede
ned efter få år.
I 1823 købte Claus Christian Bang Nørager fra Niels
Giersing. Dette køb skete under den store landbrugskrise, der hærgede i Danmark
på dette tidspunkt, hvorfor Claus Christian Bang kunne købe gården meget
billigt. Krisen vendte dog herefter, hvorved Claus Christian Bang kunne sælge
gården i 1837 med stor fortjeneste. Her blev Nørager erhvervet af Carl Emil
Moltke, hvorefter gården forblev i slægten Moltkes eje de næste hundrede år.
Carl Emil Moltke havde først gjort karriere i flåden, men blev senere diplomat,
hvor han bl.a. var gesandt i både Stockholm, Haag og London. Ud over Nørager
ejede Carl Emil Moltke også herregårdene Aagaard og Conradineslyst.
I 1837 blev Nørager købt af ejeren af Ågård, grev Carl Emil
Moltke, der også erhvervede Conradineslyst. Han solgte Ågård i 1865, men
Nørager og Conradineslyst var i slægtens eje i de følgende hundrede år.
Efter Carl Emil Moltkes død i 1858 overtog sønnen Adam Georg
Moltke Nørager. Han var i sin ejertid agtet og afholdt for sin retsindighed og
sit store velgørenhedsarbejde. I 1865 solgte han Aagaard, hvorefter en stor del
af dennes fæstegårde blev lagt ind under Nørager. Efter at både Bertha Marie
Louise Moltke, Otto Moltke samt dennes enke havde ejet Nørager, blev gården i
1939 solgt til godsejeren Frode Hansen, og gården gled således ud af slægten
Moltkes hænder.
I 2000 overtog Peter Kjær fra Aunsøgård forpagtningen med
købsret til Nørager Gods. Der har været rekreationshjem og plejehjem (Anne
Marie Hjemmet) samt herregårdspension på Nørager.
Nørager er i 2013 ejet af Peter Kjær og fra august 2021 af Anne Mette og Thomas Voss.
Ejerrække
( før 1428) Kronen
(1428-1429) Jørgen Rud
(1429-1461) Mikkel Rud
(1461-1505) Jørgen Rud
(1505-1511) Otto Rud
(1511-1554) Knud Rud
(1554-1571) Jørgen Rud
(1571-1620) Knud Rud
(1620-1630) Lene Knudsdatter Rud gift Grubbe
(1630-1654) Mette Grubbe gift Ulfeldt / Margrethe Grubbe
gift (1) Bech (2) Hohendorff
(1654-1674) Steen Hohendorff
(1674-1694) Karsten Hansen Atke
(1694-1699) Christian Paludan
(1699-1715) K. Bartholin
(1715-1730) L. Bornemann
(1730-1743) John Lehn
(1743-1748) Peter West
(1748-1766) O. Borthuus
(1766-1785) Claus Plum
(1785-1785) Peder Iversen Quistgaard
(1785-1790) Iver Pedersen Quistgaard – Jens Korsgaard
(1790-1799) Agnete Clausdatter Plum gift (1) Quistgaard (2)
Korsgaard
(1799-1804) Joachim von Barner Paasche
(1804-1806) Adam Frederik greve Trampe
(1806-1806) Peder Jensen Giersing
(1806-1823) Niels Pedersen Giersing
(1823-1837) Claus Christian Bang
(1837-1858) Carl Emil greve Moltke
(1858-1896) Adam Georg Ernst Henrik greve Moltke
(1896-1908) Bertha Marie Louise grevinde Moltke
(1908-1937) Otto greve Moltke
(1937-1939) Dødsboet efter Otto Moltke
(1939-1953) Frode Hansen
(1953-1980) Gorm Hansen
(1980-2000) Lizzie Gorm Hansen
(2000-2021) Peter Kjær
(2021-20xx( Anne Mette og Thomas Voss