Logo

Vedbygård

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Vedbygård

 

• Vestsjælland, Sorø Kommune, 18 km nord for Slagelse

• Hovsøvej 5, 4291 Ruds Vedby

• Offentlig adgang til park. Til hovedbygning efter forudgående aftale. Værelser til udlejning

• Vedbygård Rekonvalescenthjem - Vedbygård er nu solgt

• 498 ha

• Trefløjet anlæg af senmiddelalderlig oprindelse, ca. 1450. Ombygninger.· 1540, 1760 og 1855. Restaureret omkring 1900, 1917 og 1996


 

Parken er altid åben for besøgende og hovedbygningen ved forudgående aftale. På amfiteatret i parken har Ruds Vedby Borgspil siden 1988 opført amatørteater med udgangspunkt i historiske begivenheder og sagn fra lokalområdet. Orangeriet "lånes" af støtteforening. Alle huse, jagt og skov er udlejet. Vedbygård er fredet. I efteråret 2015 blev godset sat til salg for 115 mio. kr.

 

Vedbygård er et af Sjællands ældste herregårdsanlæg. Kernen er et sengotisk stenhus fra 1400-tallet. Gården blev udbygget af ridderen Knud Rud, der omkring 1540 lod den her viste sydfløj genrejse efter borgerkrigen 1534-36.

 

Vedbygård, i adelsfamilien Ruds Vedby, er et af Sjællands mest interessante senmiddelalderlige gotiske herregårdsanlæg: Vedbygård ligger på en stensat borgholm omgivet af vandfyldte grave på alle fire sider. Anlægget ligger i tæt forbindelse med landsbykirken syd for voldstedet.

 

Vedbygård

 

Ældst er den smalle sydfløj opført som et fritstående stenhus i røde munkesten med rundbuede vinduer og skydeskår. Vedbygård blev ødelagt under grevens fejde, mens borgherren, ridderen Knud Rud deltog i forsvaret af Dragsholm. Knud Rud lod Vedbygård genopbygge omkring 1540 med skydeskår og tilhørende vægtergang og rundbuede vinduer. Bygningen blev udsmykket med kamtakkede gavle, fornemme blændingsdekorationer og mønstermurværk. Samtidig opførtes den parallelle noget bredere nordfløj ligeledes i sengotisk stil med blændingsgavle og uregelmæssigt anbragte vinduer. De to parallelle hovedhuse blev forbundet med spærremure mod øst og vest. Den østvendte mur er for længst nedrevet, mens spærremuren mod vest indgår i den omkring 1760 tilføjede vestfløj. Vedbygård blev restaureret i 1855, hvor vestfløjen blev ombygget i den lidet troværdige historiske stil med et kvadratisk indgangstårn.

 

I sydfløjen er bevaret smukke fragmentariske rester af fruerstuens kalkmalerier og bemalede lofter fra 1500-tallet. Vedbygårds indre er præget af de sidste private ejere, biskop Peder Madsen og hustru Charlotte Madsen. Vedbygård med alt indbo blev i henhold til det barnløse ægtepars testamente overladt til Diakonissestiftelsen fra 1924. Dermed blev en fremragende privat guldalder-malerisamling bevaret på Vedbygård. De fleste rum står som på familien Madsens tid. Bemærkelsesværdig er riddersalen med sine italiensk inspirerede loftsmalerier fra slutningen af 1800-tallet og et møblement fra 1600-tallets bedste træskærerværksteder.

 

Allerede i 1429 var Rudslægten kommet i besiddelse af Vedbygård. Den sidste Rud i Ruds Vedby var Lene Rud, enke efter Jørgen Grubbe, død 1640. Hun ejede slægtsgården til sin død 1671. Herefter var Vedbygård i skiftende borgerlige familiers eje. Det sidste ejerpar var professor og siden Sjællands biskop Peder Madsen og hustru Charlotte (f. Storck). Han døde i 1911 og hun i 1917, hvorefter Vedbygård i 1924-25 i henhold til den testamentariske bestemmelse overgik til rekonvalescenthjem tilknyttet Diakonissestiftelsen.

 

Vedbygård

Vedbygaard set fra sydvest. Tegnet af Ferdinand Richardt 1867.

 

Ejere af Vedbygaard

(1241-1275) Kronen

(1275-1312) Stig Vedbye (lensmand)

(1312-1319) Peder Tygesen Grubbe (lensmand)

(1319-1346) Niels Pedersen Grubbe (lensmand)

(1346-1365) Jacob Begere (lensmand)

(1365-1366) Valdemar Atterdag

(1366-1369) Gottschalk von Rastorp (i DK senere: Rostrup) (lensmand)

(1369-1429) Kronen

(1429) Jørgen Mikkelsen Rud

(1429-1461) Mikkel Jørgensen Rud

(1461-1465) Otto Mikkelsen Rud / Jørgen Mikkelsen Rud

(1465-1470) Otto Mikkelsen Rud

(1470-1504) Jørgen Mikkelsen Rud

(1504-1505) Knud Jørgensen Rud / Otto Jørgensen Rud

(1505-1511) Otto Jørgensen Rud

(1511-1554) Knud Jørgensen Rud

(1554-1571) Jørgen Knudsen Rud

(1571-1617) Knud Jørgensen Rud

(1617-1620) Lene Knudsdatter Rud gift Grubbe

(1620-1640) Jørgen Eilersen Grubbe

(1640-1647) Lene Knudsdatter Rud gift Grubbe

(1647-1667) Slægten Rud / Slægten Grubbe

(1667-1671) Lene Knudsdatter Rud gift Grubbe

(1671-1672) Sivert Jørgensen Grubbe

(1672-1672) Hille Christiansdatter Bülow Wetendorf gift (1) Grubbe (2) Lützow

(1672-1674) Jørgen Sivertsen Rud Grubbe

(1674-1679) Hille Christiansdatter Bülow Wetendorf gift (1) Grubbe (2) Lützow

(1679-1696) Mathias Frederik Lützow

(1696-1700) Hille Christiansdatter Bülow Wetendorf gift (1) Grubbe (2) Lützow

(1700-1700) Lene Kirstine Sivertsdatter Grubbe gift (1) von Barner (2) Barnevitz

(1700-1712) Friederich August von Barner

(1712-1715) Lene Kirstine Sivertsdatter Grubbe gift (1) von Barner (2) Barnevitz

(1715-1736) Carl Frederik Barnevitz

(1736-1738) Lene Kirstine Sivertsdatter Grubbe gift (1) von Barner (2) Barnevitz

(1738-1768) Joachim Hartwig Johann von Barner

(1768-1775) Helmuth Gotthardt von Barner

(1775-1775) Henriette Margrethe Lente Adeler gift von Barner

(1775-1811) Hartvig Gottfried von Barner

(1811-1818) Conradine Erica Johannes Fabritius de Tengnagel gift von Barner

(1818-1844) Peter Sigvard de Neergaard

(1844-1853) Olaus Olavius Meldahl

(1853-1854) Frederik Vilhelm Schytte

(1854-1861) Henrich Gerner Hansen Gamst

(1861-1871) Hans Christian Lund

(1871-1892) Pauline Friis gift Lund

(1892-1892) Charlotte Storck, gift Madsen

(1892-1911) Peder Jensen Madsen

(1911-1917) Charlotte Storck, gift Madsen

(1917-20xx) Institutionen Vedbygaard Rekonvalescenthjem

 


 

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 9.450 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her