Gården omtales i en gammel folkevise, hvori Marsk Stig efter
mordet i Finderup Lade først red til Skanderborg og siden Møllerup, hvor han
mødte sin hustru "hin skønne Fru Ingeborg".
Det oprindelige Møllerup var et trefløjet anlæg, der lå på
omtrent samme plads som det nuværende anlæg.
Møllerup Gods
Møllerupvej 24
8410 Rønde
Region Midtjylland - Syddjurs kommune
Offentlig adgang: Kan ses fra vej, delvist offentlig adgang
Ejer: Anne Sophie Gamborg, Stig Gamborg
www.moellerupgods.dk
Telefon 87 58 69 00
Godsets størrelse: 447.9 ha
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning,
boligudlejning og oplevelsesøkonomi
Forbindelser: Rosenholm, Ryegaard
Hovedbygning
Det oprindelige Møllerup var et trefløjet anlæg, hvis
hovedfløj lå mod syd, mens to korte sidefløje i øst og vest strakte sig mod
nord. Resterne af Møllerup blev afdækket i 1920 i forbindelse med en
gennemgribende renovering og viste, at der har været tale om et stort og
anseeligt anlæg.
Marsk Stigs Møllerup blev nedrevet i 1681 af Knud
Gyldenstierne. I forbindelse med sit ægteskab med Elisabeth Rosenkrantz ønskede
Gyldenstierne at opføre en tidsvarende bygning, der kunne danne en passende
ramme om ægteparrets liv sammen.
Den hovedbygning, som Gyldenstierne lod opføre, var en lang
toetagers bindingsværksbygning med kældre under de otte vestlige fag og en
usymmetrisk anbragt portgennemkørsel i den østlige ende af bygningen. Bygningen
udgør endnu i dag hovedfløjen i Møllerups hovedbygning, men senere tilføjelser
har ændret dens udseende.
Gyldenstiernes datter - Hilleborg Gyldenstierne - var
ansvarlig for opførelsen af den vestlige fløj i bindingsværk, mens hendes søn,
Knud Trolle, i 1743 lod opføre den østlige bindingsværksfløj, som endnu er
bevaret i en forkortet stand. Det var også Knud Trolle, der lod hovedfløjens
skalmure og gavlene afvalme i 1751, hvorved han gav hovedbygningen mange af
dens nuværende træk. Knud Trolles bidrag til Møllerups bygningshistorie er
noteret i en indskriftstavle over indgangsdøren.
Efter Frederik Ahlefeldt-Laurvig overtog gården i 1865, lod
han opføre et endnu eksisterende portparti midt på hovedfløjens nordside,
ligesom han ombyggede den østlige del af gårdsiden med røde sten, mens den
vestlige del af gården blev malet rød.
Mellem 1918-22 blev der atter iværksat en gennemgribende
istandsættelse af Møllerup, og gården fik sit nuværende udseende. Under ledelse
af arkitekt Høeg-Hansen lod henholdsvis V. Müller og Poul Carl gennemføre en
grundig istandsættelse af gårdens indre og ydre. Ved denne renovering blev
portgennemkørslen sløjfet, og hovedbygningen fik sin nuværende hovedindgang,
der er placeret i Ahlefeldt-Laurvigs portparti.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Den nuværende ladegård blev genopført i bindingsværk af Knud
Gyldenstiernes enke, Elisabeth Rosenkrantz, i 1709 efter en mordbrand.
Staldgården ligger umiddelbart syd for voldgraven og bestod
oprindeligt af to lange bindingsværkslænder, der ligger øst og vest for en stor
gårdsplads. Østfløjen, der oprindeligt var hestestald, er af egebindingsværk.
Der blev i 1919 under Høeg-Hansens restaurering tilføjet en bindingsværkskvist.
Vestfløjen var oprindeligt studestald og har ved ombygningen
i 1919 mistet sit gamle præg. I 1936 blev kostalden igen ombygget og renoveret.
I 1939 blev der opført en skovfogedbolig på Møllerup.
Fredningsstatus 2013: Bygningerne er ikke fredede.
Omgivelser
Hovedbygningen er på alle sider omgivet af voldgrave.
En offentlig vej skiller staldgården fra ladegården, og højt
over staldgården - på en skrænt - lå den gamle kørelade, der brændte i 1966.
To iskældre på området er bevaret, hvoraf den ene er
omdannet til garage. Resterne af en tidligere lindeallé er stadig til stede.
Ejerhistorie
Det første Møllerup skal efter sigende være bygget af Marsk
Stig Andersen Hvide, der døde i 1293. Marsk Stig var en af landets mest
magtfulde stormænd og blev i 1275 udnævnt til rigets marsk, dvs. landets
militære øverstbefalende.
Marsk Stig sluttede sig til modstanden mod Erik Klipping
(1249-1286) og blev sammen med otte andre adelsmænd anklaget og dømt fredløs
for mordet på kongen i 1286. Dommen havde karakter af politisk udrensning, og
det er både udokumenteret og usandsynligt, at Marsk Stig og hans medanklagede
havde deltaget i mordet. Efter dommen bosatte Marsk Stig sig på øen Hjelm, hvor
han døde i 1293.
I 1295 tilbagegav Erik Menved (1274 -1319) efter pres fra
Norge de fredløse - eller deres arvinger - deres beslaglagte ejendomme, og
Møllerup blev overdraget til Marsk Stigs søn, Anders Stigsen.
Også Anders Stigsen sluttede sig til et oprør mod Kronen og
måtte i 1313 gå i landflygtighed i Sverige. Hans søn, Stig Andersen, der arvede
Møllerup såvel som familiens øvrige godser, blev derimod en fremtrædende stormand
under Valdemar Atterdag (1320-1375). Stig Andersen blev udnævnt til marsk og
gjort ansvarlig for at overdrage Estland til Den tyske Ridderorden.
Der udbrød imidlertid atter uenighed mellem Hvideslægten og
kongemagten, da Valdemar Atterdags bestræbelser på at konsolidere kongemagten
og generhverve tabt krongods medførte, at også Hvideslægten skulle
tilbagelevere jordejendom.
Stig Andersens søn blev myrdet sammen med Niels Bugge og en
række andre stormænd i 1359, og det var derfor barnebarnet Anders Ovesen, der
arvede Møllerup ved farfarens død i 1369. Ved Anders Ovesens død omkring 1420
arvede datteren, Inge Andersdatter, Møllerup.
Hvideslægten bevarede sin tilknytning til Møllerup indtil
1592, hvor den sidste slægtning til Inge Andersdatter døde.
Møllerup tilfaldt ved arv slægten Kaas - og gennem Hilleborg
Bille, en datter af Anna Kaas og Hartvig Bille, overtog slægten Gyldenstierne
gården. Hilleborg Billes søn, Knud Gyldenstierne, giftede sig ind i den
magtfulde og velstående slægt Rosenkrantz til Rosenholm og lod i den
forbindelse opføre det nuværende Møllerup.
Knud Gyldenstierne døde samme år, som han blev gift, og hans
datter, Hilleborg, blev født året efter hans død. Hilleborg Gyldenstierne
giftede sig med Christian Trolle til Ryegaard og opholdt sig især på
ægtemandens sjællandske godser. Deres søn, Knud Trolle, døde uden arvinger og
ønskede i testamentet at lade Møllerup indgå i stamhuset Rosenholm.
Ejeren af Rosenholm - Frederik Christian Rosenkrantz -
afslog imidlertid Knud Trolles ønske og købte i stedet Møllerup omkring 1790.
Møllerup blev videresolgt på en auktion i 1796, og der fulgte en periode med
skiftende borgerlige ejere. Det karakteristiske ved de borgerlige ejere på
Møllerup som også en række andre steder var, at Møllerup ofte blev handlet -
typisk ved dødsfald - og at gården derfor som regel ikke blev så længe i én
slægts eje.
I 1865 blev Møllerup købt af greve Frederik
Ahlefeldt-Laurvig, der gennemførte en del byggearbejde på gården.
Ahlefeldt-Laurvigs søn overtog gården ved morens død i 1900, men solgte i 1915
Møllerup til sin forpagter Christian Wester.
Wester solgte i 1918 gården videre til skibsreder V. Müller
i 1918, der påbegyndte en omfattende istandsættelse af gården.
Renoveringsarbejdet blev fortsat, efter skibsreder Poul Carl købte gården i
1920. Poul Carls efterkommere ejede endnu i 2013 Møllerup.
Ejerrække:
(1285-1293) Stig Andersen Hvide
(1293-1320) Anders Stigsen Hvide
(1320-1369) Stig Andersen Hvide
(1369-1426) Anders Ovesen Hvide
(1426-1430) Else Holgersdatter Krognos gift (1) Hvide (2)
Rosenkrantz
(1430-1430) Inger Ottosdatter Rosenkrantz gift Flemming
(1430-1457) Jacob Flemming
(1457-1500) Anders Jacobsen Flemming
(1500-1525) Inger Andersdatter Flemming gift Skovgaard
(1525-1540) Magdalene Emmiksen gift Viffert
(1540-1585) Albert Maltesen Viffert
(1585-1592) Christen Albertsen Viffert
(1592-1625) Hermann Kaas / Hartvig Kaas
(1625-1649) Hartvig Bille
(1649-1660) Predbjørn Gyldenstierne / Knud Gyldenstierne
(1660-1682) Knud Gyldenstierne
(1682-1683) Elisabeth Rosenkrantz gift (1) Gyldenstierne (2)
Schack
(1683-1703) Hilleborg Knudsdatter Gyldenstierne gift Trolle
(1703-1709) Christian Trolle
(1709-1734) Hilleborg Knudsdatter Gyldenstierne gift Trolle
(1734-1760) Knud Christiansen Trolle
(1760-1790) Birgitte Restorff gift Trolle
(1790-1796) Frederik Christian Rosenkrantz
(1796-1799) Morten Leemeyer / Rasmus Müller
(1799-1827) Erik Christian Rasmussen Müller
(1827-1863) Rasmus Schmidt
(1863-1888) Frederik Ahlefeldt-Laurvig
(1888-1900) Louise de Neergaard gift Ahlefeldt-Laurvig
(1900-1915) Frederik Wilhelm Ahlefeldt-Laurvig
(1915-1918) Christian Wester
(1918-1920) V. Müller
(1920-1939) Poul Carl
(1939-1967) Kiss Carl
(1967-2002) Flemming von Lüttichau
(2002-20xx) Anne Sophie von Lüttichau gift Gamborg / Stig
Gamborg
Læs mere her