Lyngholm

Lyngholms tidligste historie spores tilbage til 1300-tallet, hvor slægten Høg var at finde på gården.

Både Grevens Fejde og Torstensonkrigen satte sig dybe spor på Lyngholm.

Hovedbygningen stammer fra 1836.

Lyngholms avlsbygninger gennemgik alle en stor restaurering eller tilbygning i løbet af 1910'erne.

Lyngholm

Lyngholmvej 1

7755 Bedsted Thy

Region Nordjylland - Thisted kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Troels Nørgaard Ifversen (TNI ApS)

Telefon 97 92 55 00

Godsets størrelse: 125 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug

Hovedbygning

Lyngholms hovedbygning er opført i 1836 under Søren Jessens ejerskab. Bygningen har en enkelt fløj i én etage, og den er opført i grundmur med tegltag. Den ligger mod øst ned mod den store have og har frontspids mod øst.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

Andre bygninger

De tre sammenbyggede avlsbygninger gennemgik alle en stor restaurering eller tilbygning i 1910'erne. Den sydlige længes ombygning stod færdig i 1914. Den blev tækket med spån ud mod gården, men med pandeplader til den anden side. Her blev der indrettet nye værelser til folkene på gården, en vognport samt en hestestald. Den nordlige længe blev opført i 1914 og blev først og fremmest brugt som kostald. Den vestlige længe blev restaureret i 1913. Her valgte man at bibeholde noget af egetømmeret fra den bindingsværksbygning, der blev opført i 1614. Den vestlige længe blev primært brugt som lade og havde tag af pandeplader.

Nord for hovedbygningen blev der i 1910 opført en ny svinestald.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.

Omgivelser

Lyngholm Voldsted ligger øst for den nuværende hovedbygnings placering på en isoleret høj. Voldstedet består af en lav, kvadratisk midterbanke, der måler ca. 40 gange 40 meter. Den er omgivet af en grav i øst samt en vold mod syd og vest. Mod nord har anlægget været åbnet op ind mod avlsbygningen. Adgangen til borgen er foregået fra vest ind over avlsbygningens gårdsplads og derfra over den nordlige grav.

Indtil den nuværende hovedbygning blev opført i 1836 var Lyngholm placeret på dette sted. Borganlægget kan karakteriseres som en klassisk herregårdsplads, hvor hovedbygningen formentlig stammede fra middelalderen. Den var også i størrelse mere prægtig end den nuværende, da den havde hele tre fløje. Ligeledes lå der en trefløjet avlsbygning ved siden af.

Efter hovedbygningens flytning i 1836 blev der midt på banken bygget en mølle, som dog blev brudt ned igen i 1880'erne. Det er resterne efter møllen, der i dag præger området, og midt i dens fundament blev der i 1933 rejst en mindesten for den daværende ejer Ifversens afdøde hustru.

Fredningsstatus 2013: Voldstedet er ikke fredet.

Ejerhistorie

Lyngholms historie begyndte allerede i 1300-tallet, hvor slægten Høg havde ejerskabet til gården. I 1505 solgte den daværende ejer Mikkel Eskildsen Lyngholm til sin fætter, rigsråd Niels Høg. Ved Niels Høgs død i 1524 kom gården til datteren Helvig samt hendes mand, Jep Friis.

Jep Friis indtog i sin levetid en høj stilling indenfor den jyske adel. Han var bl.a. rettertingsdommer i Viborg, senere befalingsmand i Jylland for til sidst at blive udnævnt til landsdommer i 1534. Grevens Fejde (1534-1536), der kort sagt var en borgerkrig i Danmark, som resulterede i Reformationen samt en konsolidering af adelens meget stærke stilling i samfundet, gik meget hårdt ud over Jep Friis' besiddelser. Under fejden blev alle hans forleninger og ejendomme udplyndret eller nedbrændt - heriblandt Lyngholm, som blev brændt ned af Thisted-borgere.

I 1583 solgte den daværende ejer Otte Banner Lyngholm til Mogens Kaas fra den gamle uradelsslægt Kaas. Han ejede gården helt frem til 1652. I Torstensonkrigen (1643-1645) - en af de mange krige mellem Danmark og Sverige -, overrumplede svenskerne totalt den danske hær ved at marchere op igennem Holsten. I løbet af en måneds tid havde den svenske hær uden problemer erobret hele Jylland, hvor befolkningen led under dens plyndringer.

Det var også tilfældet på Lyngholm, hvor Mogens Kaas måtte flygte fra gården, som derefter lige som mange andre danske gårde blev udplyndret af svenskerne. Kaas vendte dog efterfølgende tilbage til Lyngholm, hvor han døde i 1652. Han ligger begravet i sognekirken.

1700-tallet var for Lyngholms vedkommende præget af mange forskellige ejere, hvor gården flere gange blev handlet på auktion. Det var også tilfældet i 1794, hvor forpagteren på Vestervig Kloster, Hans Hansen, købte Lyngholm. Han udparcellerede store dele af gården i henholdsvis 1794 og 1822. Efter hans død i 1823 solgte hans arvinger hovedparcellen videre i 1826.

Hvor 1700-tallet var præget af mange forskellige ejere, var 1800-tallet helt anderledes. Efter Hans Hansen død overtog først Søren Jessen gården, derefter sønnen Jes Jessen, hvorefter hans enke først i 1871 solgte Lyngholm videre til kreaturhandler Niels Buch. Det var bl.a. under Søren Jessen ejerskab, at den nuværende hovedbygning blev opført.

I 1902 overtog Andreas Th. Ifversen Lyngholm. Han blev siddende på gården helt indtil 1954, hvor han overdrog den til sine sønner.

Ejerrække

(1375- ) Bo Høg

( - ) Niels Eriksen Banner

( - ) Sophie Pedersdatter Høg

(1429-1493) Eskild Nielsen

(1493-1505) Mikkel Eskildsen

(1505-1524) Niels Høg

(1524-1547) Jep Friis

(1547- ) Gabriel Gyldenstierne

( -1583) Anders Banner

(1583- ) Otte Banner