Lyngbygård var som mange andre herregårde oprindeligt en
landsby ved navn Lyngby.
Landsbyen Lyngby blev afbrændt under Første Karl Gustav Krig
1657-1658.
Lyngbygård blev oprettet i begyndelsen af 1700-tallet og lå
indtil 1831 under herregården Gerdrup. Fra 1919 har Lyngbygård atter haft samme
ejere som Gerdrup. Lyngbygård fungerede som avlsgård under Gerdrup. Gården fik
sin nuværende hovedbygning i 1872-1873.
Lyngbygård
(Sjælland)
Korsør Landevej 159
4242 Boeslunde
Region Sjælland - Slagelse kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Peter Melchior
Telefon 58 19 61 71
Hovedgård: 542 ha
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug og boligudlejning
Forbindelser: Gerdrup
Lyngbygård er en del af Gerdrup og Lyngbygård Godser. Se
Gerdrup
Gerdrup og Lyngbygård Landbrug ApS
Hovedbygning
Landsbyen Lyngby blev brændt ned under svenskekrigene i
midten af 1600-tallet. Siden blev herregården Lyngbygård på de forladte jorder
i begyndelsen af 1700-tallet.
Gården var en avlsgård under herregården Gerdrup og har
formentlig ikke haft en herskabelig hovedbygning.
Hovedbygning blev ombygget til sit nuværende udseende
1872-1873. Bygningen består af en enkelt fløj i en etage ovenpå en høj kælder.
Bygningen er grundmuret og har tegltag.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er udpeget som
bevaringsværdig med høj bevaringsværdi.
Andre bygninger
De eksisterende avlsbygninger blev opført i 1884.
Bygningerne er i grundmur.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er udpeget som
bevaringsværdige med høj bevaringsværdi.
Omgivelser
Lyngbygård har en stor have på 2 hektar, samt en
kastanjeallé.
Ejerhistorie
Jorderne, som senere lå under Lyngbygård, udgjorde
oprindeligt en landsby på 12 gårde. Gårdene tilhørte Antvorskov Kloster, men
ved Reformationen i 1536 overgik klosterets jord til Kronen og dermed også
landsbyen Lyngby. Under svenskekrigene i midten af 1600-tallet blev Lyngby hårdt
ramt og alle gårdene, heriblandt Lyngbygård, blev brændt ned.
Efter 1600-tallets mange krige havde Kronen oparbejdet stor
gæld, og der blev derfor solgt ud af den store beholdning af jord og ejendomme.
Jorderne til de nedbrændte bondegårde i Lyngby derfor solgt til Diderich
Grubbe, som allerede ejede den nærliggende herregård Gerdrup. Lyngbygård hørte
herefter sammen med Gerdrup helt frem til 1831
Diderich Grubbe var sognepræst og døde allerede i 1702. Men
hans enke, Anne Elisabeth Vind, drev godset videre og oprettede Lyngbygård som
herregård. Anne Vind var en målrettet kvinde, der gerne gik rettens vej for at
finde medhold i sine krav om at kunne indrette Lyngbygårds jord, som det
passede hende. En af hendes modstanderes advokater skulle have sagt i
forbindelse med retssagerne mod hende, at "en Mands List er vel behænde,
men Kvindelist er uden Ende." Og Anne Vind fik det da også, som hun ville.
Morten Qvistgaard købte Gerdrup og Lyngbygård i 1760.
Driften på de to gårde havde længe været bestyret af forpagtere, men Morten
Qvistgaard stod selv for at drive landbruget. Det fik positive konsekvenser for
gårdene, da Morten Qvistgaard var en meget kompetent landmand. Med tiden blev
han sågar medlem af Den Store Landbokommission, der i slutningen af 1700-tallet
arbejdede for at reformere landbruget. Selvom han var en reformvenlig mand, var
han dog modstander af at ophæve stavnsbåndet. Stavnsbåndet blev dog alligevel
ophævet, med eller uden hans velsignelse, i 1788.
Lyngbygård er forblevet hos Morten Qvistgaards efterkommere
helt frem til i dag. I 1831 deltes godserne mellem flere arvinger. Lyngbygård
tilfaldt Carl Julius Rehling Qvistgaard. Lyngbygård nedarvedes af hans
efterkommere. I 1917 arvede Holger Fabricius Lyngbygård, og da han i 1919
tillige arvede Gerdrup blev de to gårde atter forenet under samme ejerskab.
Lyngbygård tilhørte i 2013 hofjægermester Peter Nicolaj
Fabricius Melchior og indgår i Gerdrup-Lyngbygård Gods.
Ejerrække
(1403-1536) Antvorskov Kloster
(1536-1696) Kronen
(1696-1702) Diderich Grubbe
(1702-1727) Anne Elisabeth Vind, gift Grubbe
(1727-1728) Boet efter Anne Elisabeth Vind
(1728-1729) Holger Grubbe
(1729-1731) Diderikke E. Grubbe
( - 1731) Christiane E. Grubbe
(1731-1735)
Christine Fuiren, gift Harboe
(1735-1737)
Boet efter Christine Fuiren
(1737-1739)
Jørgen Willumsen
(1739-1750)
Oluf Bruun
(1750-1755)
Simon Borthuus
(1755-1756)
Otto Borthuus
(1756-1760)
Casper Frederik Bülow
(1760-1798)
Morten Iversen Qvistgaard
(1798-1807)
Peter Christoffer Qvistgaard
(1807-1814)
Anna Henriette Schow, gift 1) Qvistgaard, 2) de Neergaard
(1814-1831)
Peter Johansen de Neergaard
(1831-1877)
Carl Julius Rehling-Qvistgaard
(1877-1895) Tofa Alvilda Rehling-Qvistgaard, gift Fabricius
(1895-1917) Peter Frederik Fabricius
(1917-1930) Holger Fabricius
(1930-1953) Kirstine Feyring, gift Fabricius
(1953-1975) Peter Frederik Fabricius
(1975-1987)
Peter Fabricius
(1993-20xx)
Peter Nicolai Fabricius Melchior