Linderumgaard

Linderumgaard har eksisteret siden senmiddelalderen. I 1800-tallet var Linderumgaards ejerhistorie præget af hyppige ejerskift.

Den nuværende hovedbygning er opført i 1861. Til Linderumgaard hører en have på ca. 1,5 ha.

Linderumgaard

Sønderskovvej 450

9870 Sindal

Region Nordjylland - Hjørring kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Per Kirketerp

Telefon 98 93 53 72

Godsets størrelse: 267 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug

Forbindelser: Eskær (Nordjylland)

Hovedbygning

I midten af 1600-tallet bestod Linderumgaards hovedbygninger af tre huse i et stokværk, hvoraf to var i bindingsværk og et var klinet. Den nuværende hovedbygning blev opført i 1861 af Nationalbanken i en fløj i et stokværk. Bygningen har en gennemgående frontspids og fremstår hvidpudset med rødt tegltag. I 1877 blev hovedbygningen fornyet efter en brand, og i 1961 blev bygningen moderniseret og restaureret ved arkitekterne Christian Gaarden og William Petersen.

Hovedbygningen på Linderumgaard placerer sig syd for avlsbygningerne. Lige nord for hovedbygningen findes en stor gårdsplads, mens haven placerer sig på flere sider af hovedbygningen.  

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er udpeget som bevaringsværdig med høj bevaringsværdi.

Andre bygninger

Nord for hovedbygningen findes en trelænget avlsgård, som er opført i grundmur og gule sten med eternittag. Bygningen blev oprindeligt opført i 1921 efter en brand, men nedbrændte igen i 1958, hvorefter avlsgården blev genopført ved A. Wagner-Smitt. I midten af de tre avlslænger findes en stor, åben gårdsplads.

Fredningsstatus 2013: Dele af avlsgården er udpeget som bevaringsværdig med middel bevaringsværdi.

Omgivelser

Haven på Linderumgaard er placeret på flere sider af hovedbygningen og rummer bl.a. alléer i lind og kastanje samt vandfyldte grave på fire sider af hovedbygningen.

I Omgivelseret nær Linderumgaard findes flere fortidsminder. 

Ejerhistorie

Herregården Linderumgaard har eksisteret siden middelalderen. En af gårdens første ejere var Stig Pedersen Skovgaard, som levede omkring begyndelsen af 1300-tallet. Fra Stig Pedersen Skovgaards søn, Niels Stigsen Skovgaard, kom Linderumgaard til datteren Kirsten Nielsdatter, som var gift med Otte Eriksen Lunov. Deres datter, Else Ottesdatter Lunov, arvede en del af Linderumgaard, som hun ved ægteskab bragte til Jens Pedersen Taarnskytte. Som mange andre herregårde var Linderumgaard i den følgende periode delt mellem flere ejere, som hver havde en andel i Linderumgaard.

Efter en række arvestridigheder med fjerne slægtninge blev Christiern Taarnskytte eneejer af Linderumgaard, da han også havde købt sin brors andel i gården. Christiern Jensen Taarnskytte blev efterfulgt af sønnen Steffen Christiernsen Taarnskytte, som var præst, og derfor ikke havde nogen børn. Ved Steffen Christiernsen Taarnskyttes død i 1481 blev Linderumgaard delt i to halvdele mellem hans søstre, Anne Christiernsdatter Taarnskytte og Kirsten Christiernsdatter Taarnskytte. De to søstre var gift med henholdsvis Jens Steen og Jon Viffertsen, hvoraf den førstnævnte blev ejer af den østre del og sidstnævnte af den vestre del af Linderumgaard.

De to halvdele nedarvedes mellem arvingerne efter Jens Steen og Jon Viffert, men i begyndelsen af 1500-tallet kom hele Linderumgaard til Karen Jensdatter Vognsen og hendes børn. Den samlede gård kom derefter til Johanne Mogensdatter, som døde i 1570, hvorefter Linderumgaard kom i sønnen Jens Clausen Dyres besiddelse. Jens Clausen Dyre blev efterfulgt af først sin søn og dernæst sit barnebarn, som ved ægteskab i 1630 bragte Linderumgaard til sin mand, Folmer Urne. Efter sin kones død i 1634 giftede Folmer Urne sig på ny med Dorte Nielsdatter Kaas. Han døde fattig og forgældet, hvorfor gården måtte overgå til hans kreditorer.

Ved skiftet efter Folmer Urnes død kom Linderumgaard i 1665 til Erik Rosenkrantz, som var stiftamtmand og ejer af Rosenholm. I Erik Rosenkrantz' tid som ejer af Linderumgaard blev gården imidlertid givet som pant til Laurids Madsen, som i 1681 tilmed blev ejer af gården. Sønnen Henrik Lauridsen Bugge blev først bestyrer af Linderumgaard og senere ejer af gården. Efter hans død i 1693 overgik Linderumgaard til enken Beate Sofie Hansdatter Holst, der bragte gården til Anders Pedersen Brønsdorph ved et nyt ægteskab.

I 1709 solgte Anders Pedersen Brønsdorph Linderumgaard til Henrik Sørensen Kierulf, hvis enke måtte bortsælge godset på auktion. Køberen var Christian von Ginchelbergh, som i 1765 solgte godset videre til Sixtus Nikolaj Cortsen, som døde i 1775. Enken efter Sixtus Nikolaj Cortsen, Anne Hedevig Høyer, beholdt Linderumgaard, og ved nyt ægteskab bragte hun gården til Ole Jørgen Billeschou. Efter at Anne Hedevig Høyer endnu engang var blevet enke, solgte hun i 1800 Linderumgaard til Hans Jakob Lindahl.

Igennem store dele af 1800-tallet var Linderumgaards ejerhistorie præget af hyppige ejerskift. Gården var bl.a. ejet af Nationalbanken. I 1861 blev opført en ny hovedbygning på Linderumgaard, hvorefter Nationalbanken i 1872 kunne sælge gården videre. I 1881 kom Linderumgaard til Bartholomæus Hasselbalch, der frasolgte nogle fæstehuse og overdrog gården til sin nevø, Johannes Thorlund Hasselbalch i 1898. Gården forblev i slægten Hasselbalchs langt op i 1900-tallet.

I 2013 blev Linderumgaard ejet af Per Kirketerp.

Ejerrække

(1300-       ) Stig Pedersen Skovgaard

(       -       ) Niels Stigsen Skovgaard

(1330-       ) Otte Eriksen Lunov

(1361-       ) Jens Havel

(1361-1380) Svend Moltke

(       -1410) Jens Pedersen Taarnskytte

(1410-1436) Johan Jensen Taarnskytte

(1410-       ) Christiern Jensen Taarnskytte

(       -1481) Steffen Taarnskytte

(1481-1493) Jon Viffert

(1493-1495) Boet efter Jon Viffert

(1495-1507) Mogens Jonsen

(1481-1502) Jens Steen

(1502-1502) Anne Christiernsdatter, gift Steen

(1502-1503) Jørgen Steen

(1502-1515) Christiern Steen

(1507-       ) Karen Vognsen, gift Jonsen

(       -1547) Claus Iversen Dyre

(1547-1570) Johanne Mogensdatter, gift Dyre

(1570-1574) Boet efter Johanne Mogensdatter, gift Dyre

(1574-1587) Jens Clausen Dyre

(1587-1610) Claus Jensen Dyre

(1610-1630) Anne Clausdatter Dyre, gift Urne

(1630-1663) Folmer Urne

(1663-1665) Boet efter Folmer Urne

(1665-1681) Erik Rosenkrantz

(1681-1689) Laurids Madsen

(1689-1693) Henrik Bugge

(1693-1696) Beate Sofie Holst, gift 1) Bugge, 2) Brønsdorph

(1696-1709) Anders Pedersen Brønsdorph

(1709-1717) Henrik Sørensen Kierulf

(1717-1718) Ida Bugge, gift Kierulf

(1718-1765) Christian von Ginchelbergh

(1765-1775) Sixtus Nikolaj Cortsen

(1775-1780) Anne Hedevig Høyer, gift 1) Cortsen, 2) Billeschou

(1780-1797) Ole Jørgen Billeschou

(1797-1800) Anne Hedevig Høyer, gift 1) Cortsen, 2) Billeschou

(1800-1802) Hans Jakob Lindahl

(1802-1825) Jens Frederik Schiern

(1825-1832) Forskellige ejere

(1832-1853) Christian Frederik Bang

(1853-1859) Rasmus Ludvig Riis

(1859-1872) Nationalbanken

(1872-1873) Carl Julius Sønnichsen

(1873-1875) Valdemar Andreas Sundorph Haraldsmark

(1875-1877) A. Skriver

(1877-1881) Richard Bisgaard

(1881-1898) Bartholomæus Hasselbalch

(1898-1947) Johannes Thorlund Hasselbalch

(1947-1947) Karl Johannes Hasselbalch

(1947-1958) K.J. Spærck Hasselbalch

(1958-1961) A. Wagner-Smitt

(1961-       ) Chr. Gaarden og W. Petersen

(2000-20xx) Per Kirketerp