Krengerup

• Region Syddanmark. Vestfyn, Assens Kommune, 5 km nord for Glamsbjerg

• Krengerupvej 96, 5620 Glamsbjerg.

• Telefon 64 72 11 06 eller 64 72 10 39

• godskontor@krengerup.dk. www.krengerup.dk

• Adgang til hovedbygning efter forudgående aftale. Koncerter og rundvisninger for grupper arrangeres.

Hørvævsmuseum i avlsbygning (cafe) Offentlig adgang til dele af parken og Skanneshave Skov

• Godsejer Carl Johan Ulrik Rantzau

• 1.500 ha - 1724 hektar med Brahesholm, Søholm og fire små gårde

• Opført 1771-73. Restaureret 1917, 1942 og 1963

Krengerup blev oprettet som hovedgård omkring 1600 af den fynske landsdommer Gabriel Knudsen Akeleye. Det nuværende store helstøbte klassicistiske bygningskompleks er rejst i 1710'erne efter nedrivning af en mindre bindingsværksgård i 1710. Som ved Valdemars Slot på Tåsinge løber landevejen via lave porthuse gennem avlsgården, der overvåges af den majestætiske, alvorsfulde hovedbygning fjernest mod øst. Krengerup er repræsentant for klassicismen i Danmark

Krengerup

• Bygningen

Hovedbygningen blev opført i 1772 for grev Fr. Siegfred Rantzau ved den fynske arkitekt Hans Næss (jfr. Hindsgavl og Langesø). Den 15 vinduesfag lange hovedbygning er hvidkalket under et valmet tag af sort glaseret tegl. To etager over en høj kælder. En tre fag bred midtrisalit med trappe og attika fremhæver facaden mod såvel have som gårdsplads. Bygningens hjørner markeres af let fremspringende murpartier med kvaderfugning. En murbehandling, der gentages omkring hovedbygningens østvendte haveudgang. Hovedindgangspartiet på vestfacaden er indrammet af fire pilastre med korintiske kapitæler, der bærer en lav attika med Rantzaus våben.

Hoveddør og havedør samt de store vinduer i stueetagen er klassisk omrammede med vandret afdækning. Et gesimsbånd løber omkring hele huset mellem øverste vinduesrække og valmtaget, mens etageadskillelsen mellem stue og første sal er markeret med et let fremspringende, profileret murbånd.

• Interiør

Hovedbygningens indre, der hører til blandt de mest interessante fynske herregårdsinteriører, er selvfølgelig præget af klassicismen, men overraskende nok også i visse rum af barokinventar, der er ældre end bygningen. Det er især gobeliner, tapeter og stuk, der dominerer i det smukke hus.

I »musikstuen« finder man en række sjældne kinesiske 1700-tals papirtapeter med motiver fra kinesisk erhvervsliv anno 1750. Tapeterne er enestående og overgås kun af første sals endnu mere fantastiske tapeter med yndefulde, stiliserede naturscenerier med farverige, eksotiske fugle. Tapeterne stammer fra Krengerups opførelsestidspunkt, mens de fornemme flamske gobeliner i kaminstuen, der også kaldes »grevindens stue«, er fra slutningen af 1500-tallet. Et par dørportaler og inventar i biblioteket i husets nordlige del tilhører sammen med de store gobeliner en ældre baroktid.

Bibliotek med malede dørstykker. soveværelse med tapeter i klassicistisk stil, stuklofter, skolestue og en hall med to svære »græske« træsøjler hører alt sammen til den oprindelige 1770'er indretning.

Krengerup

Til Krengerups velbevarede interiør hører en række importerede bemalede kinesiske tapeter fra 1700-tallet. Her isfugle og blomster fra tapeterne på 1. sal.

• Omgivelser

På hovedbygningens østside ligger den 5,5 ha store landskabshave med lysthus, vaser og buegange samt en spejldam nærmest hovedbygningen. Parken støder op til den store offentligt tilgængelige Skanneshave Skov syd for Krengerup.

Krengerups hovedbygning ligger i midtaksen for det store omtrent samtidigt opførte avlsgårdsanlæg vest for hovedbygningen. Avlsbygningerne danner en enorm U-formet gårdsplads med agerumsladen anbragt som midtpunkt et point de vue fra hovedbygningen. Laden bærer årstallet 1771. De fleste bygninger er opført i bindingsværk og fremstår gulkalkede. Nærmest hovedbygningen afsluttes komplekset dog med to grundmurede noget højere og formentlig senere opførte murstenshuse med halvvalmet rødt tegltag.

Krengerups mølleanlæg fra 1838 er integreret i avlsgårdskomplekset med den opstemmede mølledam på nordsiden af avlsgården.

I de noget senere opførte avlsbygninger nordvest for det symmetriske herregårdsanlæg blev i 1993 indrettet et instruktivt hørvævemuseum. Museets vævemaskiner, der stort set stammer fra det i 1969 nedlagte Tommerup Væveri, er konstrueret i første halvdel af 1900-tallet. En fotomontage viser forholdene i det gamle væveri i Tommerup. Foruden maskinerne udstilles redskaber til dyrkning og bearbejdning af hørren. Endelig vises eksempler på ældre vævearbejder, historiske duge, servietter, håndklæder og viskestykker. I det arbejdende museum væves bl.a. duge og servietter i hør efter gamle mønstre.

Krengerup

Hørvævsmuseet

Krengerup

Krengerup omkring 1900, i den periode hvor den hed Frederikslund

VIGTIGE ÅRSTAL 1514

Hovedgård oprettet efter nedlæggelse af landsbyen Krengerup.

1591 Landsdommer på Fyn Gabriel Knudsen Akeleye skriver sig til Krengerup.

1608 Gabriel Akeleye dør efterladende sig 16 børn, hvoraf fem sønner senere skriver sig til Krengerup.

1672 Claus Olufsen Daa arver Krengerup.

1770 Rantzauslægten overtager Krengerup.

1773 Nuværende hovedbygning opføres efter nedrivning af det oprindelige bindingsværkskompleks fra 1600.

• Historie

Det var en statelig og moderne bygning, Frederik Rantzau lod Jardins elev Hans Næss opføre i 1772. Den er bygget efter klassicismens grundregler, som de var slået igennem årtiet forinden med stram symmetri og præcision. Bygherren lod naturligt nok stedet opkalde efter sig selv, Frederikslund. Hofjægermester, lensgreve Jens Chr. Rantzau, der ejede slægtsgodset fra 1909 til sin død i 1946, tilbagegav i 1917 herregården dens gamle navn, et navn der hidrører fra en nedlagt landsby. Ved samme lejlighed blev Krengerup gennemgribende restaureret ved arkitekten Jens Ingwersen. Senest er hovedbygningen blev istandsat af Ebbe Berner i 1963. Krengerup er fortsat ejet af bygherrens slægt.

I Krengerups hall hænger den berømte bemalede kobbertavle, den »Rantzauske Tavle«, der viser den livskraftige slægts nordtyske og danske besiddelser og historie, siden Johan Rantzau med sin holstenske hær beredte vejen for reformationen og Chr. 3.'s magtovertagelse i Danmark i 1536.

Krengerup er en hovedgård, som er dannet i 1600 af Gabriel Knudsen Akeleye. Navnet Krengerup nævnes allerede i 1514 i Ørsted Sogn; men der siges intet om, hvorvidt det bæres af en by eller en gård. Gården fik et nyt navn i 1783, nu kaldt Frederikslund til 1917, nu atter kaldt Krengerup. Gården ligger ca. tre kilometer nord for Glamsbjerg i Assens Kommune. Hovedbygningen er opført i 1772 ved Hans Næss.

Godsets staldbygninger huser to museer; et arbejdende hørvævsmuseum med mange mekaniske væve og et Škoda veteranbilmuseum.

Ejere af Krengerup

(1591-1608) Gabriel Knudsen Akeleye

(1608-1640) Slægten Akeleye

(1640-1658) Torben Gabrielsen Akeleye

(1658-1672) Jacob Lindenov

(1672-1678) Claus Daa

(1678-1679) Sophie Amalie Lindenov gift Daa

(1679-1686) Hans Knudsen

(1686-1690) Morten Skinkel

(1690-1705) Anne Carisius gift Skinkel

(1705-1722) Anna Barbara Carisius gift von Kaphengst / Marie Dorothea Charlotte Carisius gift Stockfleth