Bernstorff Slot
Skønt begge vore to store arkitekter fra senbarokken,
Eigtved og Thurah, arbejdede med klassisk inspirerede former, der klart pegede
frem mod klassicismen, tilskriver man gerne den franske arkitekt Jardin æren
for at have bragt klassicismen til Danmark. Jardin stod bag opførelsen af det
såkaldte Bernstorff Slot i 1760'erne, der markerede bruddet med den
massive, tunge barok.
Klassicismen faldt sammen med en uhørt højkonjunktur i
Danmark, hvor herregårdsbyggeriet blomstrede som i renæssancen 200 år
tidligere. Klassicismen er kendetegnet ved enkle, rolige former uden
unødvendige udsmykninger af facader og gavle. Murværket er pudset, i reglen
hvidt, i nogen tilfælde gult, og tagene er helvalmede belagt med røde eller
sortglaserede tegl. Døre og vinduesindfatninger optræder ofte profilerede,
ligesom gesimser markerer overgangen mellem tagkonstruktion og facade. Landet
er rigt på smukke, enkle klassicistiske herregårde med tyngdepunktet lagt på
Sjælland og Fyn. Man taler ligefrem om en særlig fynsk klassicisme
repræsenteret af arkitekterne Tschierscke, Rosenberg og Hans Næss, hvis bedste
bygningsværker er Hagenskov (Frederiksgave), Langesø, Krengerup,
Hindsgavl og Juelsberg.
På Sjælland nævnes Bækkeskov, Eriksholm, Jomfruens
Egede og Store Frederikslund.
Endelig er Sandbjerg i Sønderjylland, Moesgård
ved Aarhus, Engestofte på Lolland og Korselitse på Falster
eksempler på, at klassicismen har gode repræsentanter i alle landsdele.
Til opblomstringstiden i slutningen af 1700tallet hører også
den klassisk inspirerede landstedsarkitektur. Her repræsenteret ved bl.a. Dronninggård
(Næsseslottet) i Nordsjælland og Andreas Kirkerups mesterværk Liselund
på Møn.
Den landskabelige
have
Landskabshaven, der også betegnes som den engelske have
eller den romantiske have, betegner et opgør med den regelrette franske
havestil. Modsat den franske have bøjede mennesket nu af for naturen.
Voldgravene forsvinder med klassicismens bygninger og giver dermed mulighed
for, at bygning og natur så at sige vokser sammen. Danmark ejer et af Europas
skønneste anlæg i så henseende, nemlig Liselund på Møn (billede).
Naturen arrangeres med fritstående, gerne sjældne og
eksotiske, træer. Inspireret af storhandelen på Kina opførtes kinesiske
havepavilloner med kineserier. Dertil kom eneboerhytter, søjler og monumenter
gerne med sværmeriske og romantiske tekster.
Snoede stier, kunstige gravhøje, søer, badehuse, kunstige
ruiner og tankevækkende symboler (Memento Mori) hører med til den romantiske
have, hvis fornemste repræsentanter i Danmark er haven til Dronninggård (Næsseslottet)
ved Furesøen anlagt i 1780'erne og Liselunds park fra 1790'erne. Men den
romantiske landskabshave er udbredt i Danmark. Her skal blot nævnes Næsbyholm,
Bregentved og Gisselfelds parker på Sjælland, parkerne ved Pederstrup,
Frederiksdal, Lungholm på Lolland og Korselitse og Vennerslund
på Falster, Sanderumgård, Juelsberg, Erholm og Hagenskov
på Fyn, samt skønne jyske parkanlæg som Gråsten og Frijsenborgs
landskabshaver.
Det er næsten indlysende, at en forfalden barokhave
automatisk bliver til en romantisk landskabshave. Glorups engang så
storslåede barokanlæg er et blandt mange eksempler på, at vor tid mere er til
det landskabelige.