Logo

Klarupgaard

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Klarupgaard

 

Klarupgaards historie kan spores helt tilbage til Erik Klipping, der blev myrdet i Finderup lade i 1286.

Under Grevens Fejde blev Klarupgaard sat i brand, fordi lensmanden forsøgte at myrde Skipper Clement.

 

Klarupgaard

Egensevej 155

9270 Klarup

Region Nordjylland - Aalborg kommune

Ejer: Knud Just

www.klarupgaard.com

Telefon: 23 46 21 15

Godsets størrelse: 162 ha + 3 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning, boligudlejning og restauration 

 


 

Klarupgaard

 

Hovedbygning

Den nuværende hovedfløj er opført i 1700-tallet.

Hovedbygningen består af en hovedfløj med to sidefløje, der åbner sig mod avlsgården i nord. Alle tre fløje er i én etage og med tegltag. Gården har en frontspids over indgangen mod nord. Hovedfløjen blev istandsat omkring 1790, hvor den fik større vinduer og nye døre i den særligt aalborgske, nyklassicistiske Louis-seize-stil, dvs. med rette linjer, symmetri og kraftige relieffer i god kvalitet. Bindingsværket har været overkalket, men kalklaget er senere fjernet igen.

De to nuværende sidefløje er opført mellem 1847 og 1848 og er i modsætning til hovedfløjen og de tidligere sidefløje opført i grundmur.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.

 

Klarupgaard

 

Klarupgaard

 

Andre bygninger

Nord for hovedbygningen ligger avlsgården, hvis tre fløje nærmest åbner sig mod hovedbygningen. De tidligere anlæg er brændt flere gange, og det nuværende anlæg er opført i 1917.

Øst for hovedbygning og avlsgård ligger en række enkeltstående driftsbygninger opført fra og med 1974 og frem.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.

 

Omgivelser

Klarupgaards jorder ligger samlet omkring gården i et fladt terræn. Skoven, der hører til, er primært bøgeskov, blandet med andre slags løvtræ.

I Klarup kirke bærer alterskranken fra omkring 1725 Heinrich Rosenauers og hans hustrus initialer. På pulpituret fra ca. 1765 finder man initialerne fra endnu en ejer, nemlig Christen Christensen og hans hustrus, såvel som nogle pietistiske malerier. Også en gitterdør fra omkring år 1700 bærer præg af en anden ejer, nemlig Magdalene von Ginchel, der var Thøger Lassens tredje hustru.

Arnold Branth, der drev Klarupgaard i en lang årrække, er også begravet på kirkegården.

 

Klarupgaard

 

Ejerhistorie

Klarupgaards historie går tilbage til Erik Klippings (1249-1286) tid, hvor netop denne konge gav gården til Jakob Nielsen Blaafod. Blaafod kom senere i strid med Erik Menved (1274-1319), der uretmæssigt skænkede gården til Viborg bispestol, som den derefter tilhørte indtil Reformationen.

Som meget andet bispegods blev gården drevet af lensmænd, hvoraf ikke mindst Bagge Griis bør fremhæves. Klarupgaard var efter sigende en af de første gårde, som blev brændt af i Grevens Fejde, da vrede oprørsstyrker i 1534 satte ild på gården. Lensmanden Bagge Griis blev dræbt under angrebet - angiveligt fordi han havde forsøgt at tage livet af Skipper Clement.

 

I forbindelse med Reformationen overgik Klarupgaard til Kronen, der i 1540 mageskiftede, dvs. byttede, gården til Erik Høg Banner.

Via Banners efterkommere gik gården til den kongelige jægermester Hans Diepholt von Dehn Rothfelser, hvis økonomi dog var så dårlig, at han var nødt til at pantsætte gårde af flere omgange. Da han døde i 1665, fik Nicolai kirke i København Klarupgaard i stedet for de penge, kirken ellers havde til gode hos godsejeren.

 

Tre år senere blev Klarupgaard solgt videre til familien Kriesch. Poul Kriesch, der var inspektør ved Børnehuset, overtog senere hele gården. På grund af pengeproblemer måtte han imidlertid pantsætte gården til den velhavende Thøger Lassen, som omkring 1685 overtog hele gården. Thøger Lassen, der var en af periodens mest velhavende mænd, ejede flere store gårde i Nordjylland og var gift hele tre gange.

 

I 1705 kom Klarupgaard til Heinrich Rosenauer, der efter slaget ved Lund i 1676 steg i de militære grader. I 1712 var han nået så vidt som at blive generalmajor. Efter hans hustrus død blev gården solgt, og den havde en række skiftende ejere bl.a. til slægten Christensen og den dygtige landmand Arnold Branth, hvis efterkommere ejede gården i over fyrre år.

Siden 1928 har Klarupgaard tilhørt Just-slægten, og i 2013 blev gården ejet af Knud Just.

 

Klarupgaard

 

Ejerrække

(1259-1285) Kronen

(1285-1300) Jacob Nielsen Blaafod

(1300-1536) Viborg bispestol

(1536-1540) Kronen

(1540-       ) Erik Høg Banner

(       -1589) Jørgen Eriksen Høg Banner

(1589-1612) Erik Jørgensen Høg Banner

(1589-       ) Else Høg Banner, gift Vind

(1589-1607) Jakob Vind

(1607-1649) Else Høg Banner gift Vind

(1689) Anne Vind, gift von der Rothfelser

(1649-1665) Hans Diepholt von der Rothfelser

(1665-1668) Sct. Nicolaj Kirke i København

(1668-1670) Poul Kriesch' svigerinde

(1668-1685) Poul Kriesch

(1685-1689) Thøger Lassen

(1689-1703) Magdalene von Ginchel, gift Lassen

(1703-1705) Boet efter Magdalene von Ginchel

(1705-       ) Hans Benzon

(1705-1729) Heinrich Rosenauer

(1729-1736) Enkefru Rosenauer

(1736-       ) Margrethe Cathrine Schrader, gift 1) Hauch, 2) Hauch

(1736-1739) Christian Ulrik Hauch

(1739-1743) Margrethe Cathrine Schrader, gift 1) Hauch, 2) Hauch

(1743-1757) Jørgen Hauch

(1757-1779) Christen Christensen

(1779-1819) Verner Christensen

(1819-1840) Christen Carl Christensen

(1840-1847) Christian Søltoft

(1847-1858) H. Kalko

(1847-1891) Arnold Branth

(1891-1918) Carl Branth

(1918-1928) P. Buksted

(1928-1967) Søren Just

(1967-1998) Niels Christian Just

(1998-2015) Knud Just

(2015-20xx) Erik Hjort

 

Klarupgaard

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (10 stemmer)
Siden er blevet set 3.455 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her