Kalundborg Ladegaard er som navnet antyder en gammel
hovedgård, som oprindelig var ladegård til Kalundborg Slot. Kalundborg Slots
Ladegaard var fra 1262 til 1664 ejet af Kronen. Ladegården har derfor i længere
perioder været forlenet bort til flere danske adelsslægter.
Kalundborg Slots Ladegård har haft flere hovedbygninger.
I middelalderen lå der på Kalundborg slot et
franciskanerkloster, da dette nedlagdes i 1536 blev klosterbygningerne
indrettet til ladegård. Ladegården havde derfor i en længere periode ikke nogen
egentlig hovedbygning.
Hovedbygningen er opført af Christian Lerche i 1752. C.A.N.
Lawaetz gav i 1907 gården navnet Kaalund Kloster
Kalundborg Ladegaard
Klosterparkvej 7
4400 Kalundborg
Nuværende navn: Kaalund Kloster
Region Sjælland - Kalundborg kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Kalundborg Kommune
www.kalundborg.dk
Telefon: 59 53 44 00
Hovedgård: 0 ha
Funktion: Erhverv
Forbindelser: Lerchenborg, Lerchenfeld
Kalundborg Ladegård kaldes også Kalundborg Slots Ladegård og
blev fra 1907 kaldt Kaalund Kloster
Hovedbygning
Kalundborg Ladegaard havde indtil 1752 ikke en egentlig
hovedbygning, da den fungerede som avlsgård. Gårdens bygninger bestod af
avlsbygninger og klosterbygninger fra det tidligere Kaalund Kloster, der var
blevet nedlagt i 1500-tallet. Disse bygningers udseende og placering kendes
ikke.
Bygningerne blev nedrevet af Christian Lerche, som i stedet
opførte en ny gård.
Hovedbygningen blev opført ved arkitekt J. C. Conradi.
Hovedbygningen er en en-fløjet bygning, som er hele 87 meter lang.
Konstruktionen er rokokoinspireret og er i to stokværk. Facaden er inddelt i
fag ved lisener. Christian Lerche navn og Lerche våbnet er placeret over
porten.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Christian Lerche lod også opføre nye avlsbygninger i 1752.
Avlsgården blev nedrevet 1948, da gårdens jorder blev udstykket.
Omgivelser
Det senmiddelalderlige Kalundborg Slot var et af landets
mægtigste fæstningsværker. Fæstningen blev indtaget og sprængt i luften under
Første Karl Gustav-krig 1658. Der er kun ganske få synlige ruiner tilbage af
borgen.
Kalundborg Ladegaards marker blev udstykket 1946-1948 til
byens udvidelse mod nord og vest.
Ejerhistorie
Omkring år 1170 anlagde Absalons broder Esben Snare en borg,
som fik navnet Kalundborg. Borgen gik i arv til hans datter Ingeborg, gift med
Peder Strangesen. I midten af 1200-tallet anlagdes tæt ved borgen et kloster,
der fik navnet Kaalund Kloster. Efter sin mands død sad Ingeborg i mere end 20
år som 'frue af Kalundborg'. Borgen blev 1262 konfiskeret, da Ingeborg havde
støttet kongens modstandere i kampen om tronen.
Kalundborg Slot blev i senmiddelalderen et af de mægtigste
fæstningsværker i Danmark. Omkring borgen voksede byen op, og der blev
efterhånden tale om en befæstet bydannelse beskyttet af bymure og voldgrave.
Selve Kalundborg Slot var en mægtig borg, som lå øst for byen og var et af
landets vigtigste militære støttepunkter, som ofte var samlingspunkt for
vigtige politiske forhandlinger. Kalundborg Slot blev sandsynligvis opført
under kong Valdemar Atterdag (ca. 1320-1375). Han forsøgte også - uden held -
at flytte det omtalte Kaalund Kloster, som blokerede for udvidelser af borgen.
I 1523 blev Mogens Gøye lensmand på Kalundborg. Han var en
af højadelens stærkeste støtter for indførelsen af Reformationen i Danmark.
Kaalund Kloster var ledet af en såkaldt guardian, Melchior Jensen, som
ligeledes støttede den lutherske lære - i fællesskab lod de derfor munkene jage
ud af Kaalund Kloster i 1532. De forladte bygninger blev senere omdannet til
ladegård under Kalundborg Slot, dvs. centrum for driften af slottets marker og
tilhørende fæstegårde.
De følgende år rasede kampene om kongemagten og indførelsen
af Reformationen i Danmark. Under Grevens Fejde (1534-1536) blev Kalundborg
Slot erobret af grev Christoffer, som støttede Christian II (1481-1559). Da
borgerkrigen afsluttedes med Christian III's (1503-1559) sejr i 1536 kom
Kalundborg Slot tilbage til Mogens Gøye som lensmand. Fra 1549 til 1559
fungerede slottet desuden som fængsel for Christian II.
Militært mistede Kalundborg Slot efterhånden en del af sin
betydning, men var stadig et rigt og betydningsfuldt kongeligt len. I midten af
1600-tallet rasede krigene igen og under Første og Anden Karl Gustav-krig var
de svenske hære på Sjælland i flere omgange. Kalundborg Slot blev indtaget i
1658 og sprængt i luften for ikke senere at blive genopbygget.
Krigene havde medført en stor gæld for Kronen, som ikke så
andre udveje end at udlægge eller bortsælge krongodset til sine kreditorer.
Kalundborg Ladegaard blev i 1664 udlagt til Gabriel Marselis. Det var et meget
stort gods på 136 tønder hartkorn for hovedgårdsjorden og mere end 1000
fæstegårde.
Gabriel Marselis var en storkøbmand, som oprindeligt
stammede fra Amsterdam. Hans pengeudlån til Kronen blev efter 1660 omsat til
godsbesiddelser, hvormed han blev en af landets største godsejere. Han blev
boende i Amsterdam, ligesom i øvrigt flere af hans sønner, som arvede hans
besiddelser i Danmark.
Hovedparten af fæstegårdene under Kalundborg Ladegaard
arvedes af sønnen Jan, hvorefter mange efterhånden tilbagekøbtes af Kronen.
Selve Kalundborg Ladegaard og en tredjedel af fæstegårdene gik til en anden
søn, Frants Marselis, som i 1687 fik oprettet gården som såkaldt fri sædegård.
Det betød, at gården fik tildelt en række privilegier, ikke mindst den
eftertragtede skattefrihed på produktionen fra herregårdens egne marker.
Frans Marselis ejede gården, indtil den i 1702 blev købt af
Carl Ahlefeldt, som senere arvede grevskabet Tranekær på Langeland. I hans
ejertid opdeltes godset, og han oprettede herregården Østrupgaard - det senere
Lerchenborg. Da Carl Ahlefeldt døde i 1722, var han stærkt forgældet og
Kalundborg Ladegaard pantsat sammen med Østrupgaard. Godset blev udlagt til
grevinde Walter, enke efter gehejmeråd Frederik Walther. Hun overtog omkring
2000 tønder hartkorn fæstegårde - en gennemsnitsgårde var ca. 6 tdr. hartkorn -
omkring Kalundborg fra Ahlefeldt, men da hun døde allerede i 1724, blev godset
solgt på auktion til den engelske købmand Christoffer Watkinson, som samme år
blev adlet i Danmark. Han døde i 1729, og hans nærmeste arving John Thornton
overtog godset.
I 1742 blev herregårdene solgt til grev Christian Lerche.
Christian Lerche stammede fra den gamle danske adelsslægt Lerche. Han oprettede
af sine besiddelser i et nyoprettet stamhus ved navn Lerchenborg. Oprettelsen
af stamhuse var typisk for denne tid og betød, at godset ikke længere kunne
deles mellem arvinger eller ved salg. Han opførte en ny pragtfuld hovedbygning
på Østrupgaard, der blev centrum i stamhuset, og ligesom dette fik navnet
Lerchenborg.
Kalundborg Ladegaard blev lagt under stamhuset og fik i 1752
en ny hovedbygning. De tidligere klosterbygninger blev nedrevet og der blev
opført en helt ny gård i stedet. Gården forblev i slægtens eje frem til 1792,
hvor Georg Flemming Lerche fik tilladelse til at udskille Kalundborg Ladegaard
fra stamhuset. Herefter solgtes gården til Peder Kraft, som kort herefter i
1796 solgte gården videre til Peder Stub.
Peder Stub overdrog i 1807 gården til sin svigersøn Jacob
Schnell, men da Jacob Schnell i 1826 gik fallit, købtes Kalundborg Ladegaard af
Christian von Barner, som stammede fra den tyske adelsslægt Barner. Gården gik
i arv til Christian von Barners søn Leopold Theodor von Barner. Efter Leopold
Theodor von Barners død i 1868 blev gården ejet af hans enke Mathilde Leontine
Margarete Feddersen. I 1887 solgte Mathilde Leontine Margarete Feddersen gården
til Otto Frederik Christian Anton Lawaetz.
I 1907 overdrog han gården til sønnen, Carl A. N. Lawaetz.
Under hans eje fik gården navnet Kaalund Kloster. I 1942 overdrog Carl A. N.
Lawaetz gården til sine 8 børn, som i 1946 solgte gården til W. Lænkholm.
W. Lænkholm påbegyndte en udstykning af herregårdens marker.
I 1948 solgte han gården til et konsortium, som færdiggjorde udstykningerne.
Avlsbygningerne blev nedrevet.
Hovedbygningen anvendtes en tid som skolehjem, hvorefter den
blev solgt til Kalundborg Kommune, der fortsat i 2013 anvender den som
administrationsbygning.
Ejerrække
(1170-1204) Esben Snare
(1204- ) Ingeborg Esbensdatter Snare, gift Strangesen
( -1241) Peder Strangesen
(1241-1262) Ingeborg Esbensdatter Snare, gift Strangesen
(1262-1664) Kronen
(1664-1673) Gabriel Marselis
(1673-1702) Frants Marselis
(1702-1722) Carl Ahlefeldt
(1722-1724)
Grevinde Walter
(1724-1729)
Christoffer Watkinson
(1729-1742)
John Thornton
(1742-1757)
Christian Lerche
(1757-1766)
Amalie M. C. Leiningen-Westerburg, gift Lerche
(1766-1792) Georg Flemming Lerche
(1792-1796) Peder Kraft
(1796-1807) Peder Stub
(1807-1826)
Jacob Schnell
(1826-1864)
Christian von Barner
(1864-1868)
Leopold Theodor von Barner
(1868-1887) Mathilde Leontine Margarete Feddersen, gift von
Barner
(1887-1907)
Otto Friderich Christian Anton Lawaetz
(1907-1944)
Carl Anton Niels Lawaetz
(1944-1946) Arvinger efter Carl Lawaetz
(1946-1948) W. Lænkholm
(1948- )
Konsortium
(1948-1963) Kaalund Skolehjem
(1963- ) Kalundborg Kommune