Kabbel

Slægten Wandborg, der ejede Kabbel i flere generationer, skænkede et hospital og en fribolig for tjenestefolk til sognet.

Herregården Kabbel fortæller om driftige vestjyske købmandsslægter, der i 1700-tallet overtager rollen som godsejere – med sans for mådehold og de nødvendige investeringer. Men også om mennesker for hvem virkelyst, gudsfrygt og næstekærlighed kommer i første række, uanset hvor hårdt livet prøver én.

Kabbels hovedbygning er opført i 1829. I Kabbels murværk er indsat sandstensfigurer, der stammer fra en ældre renæssancebygning.

H. C. Andersen har skrevet "Vinden fortæller om Vaaldemar Daa og hans Døtre" om en at Kabbels tidligere ejere.

Kabbel

Kabbelvej 55

7620 Lemvig

Region Midtjylland - Lemvig kommune

Offentlig adgang: Privatejet. Der er ingen offentlig adgang.

Ejer: Kirsten Rommelhoff Carstensen

Godsets størrelse: 253 ha + 5 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug

Hovedbygning

I 1638 blev der under ejeren Jacob Grubbe rejst en ny hovedbygning på Kabbel efter en betydelig forøgelse af gårdens gods. Bygningen blev ombygget af Niels Jacobsen og hans efterfølgere på gården i midten af 1700-tallet.

Den nuværende hovedbygning er bygget i 1829 af Jens Stokholm. Den lange enetagesbygning er grundmuret i røde mursten. På bygningens vestlige side er der opført et korshus i to etager af Mathilde Lautrup i slutningen af 1800-tallet. Ligeledes opførte Lautrup en gavlkvist over indgangsdøren og en tværfløj mod nord. Gavlene på bygningen er kamtakkede og med rundbuede blændinger.

Senere er både hovedbygningen og avlsgården blevet moderniseret under Erik Østergaards ejerskab i midten af 1900-tallet.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.

Andre bygninger

På Kabbel blev der opført en trelænget avlsgård i 1918, der som hovedbygningen har rundbuede blændinger på en gavlkvist over en indkørsel i sydfløjen. Avlsgården er dekoreret med sandstensfigurer, der stammer fra en tidligere renæssancebygning. Figurerne er indsat i murværket.

Der blev bygget til gårdens produktionsbygninger i 1991.

Fredningsstatus 2013: Avlsgården fra 1918 er fredet. 

Omgivelser

Kabbel ligger tæt ved Limfjorden nord for Lemvig. I sognet ligger der nær kirken en bavnehøj, og der er fundet rester af en jernalderboplads. Stiernhielms Hospital ligger ved kirken og blev skænket af Kabbels tidligere ejer Anne Mare Wandborg i 1780.

Der hørte 7 hektar skov til Kabbel i 1953.

Jakob Grubbe og Ingeborg Kruse indrettede sig en herskabsstol i Nørlem Kirke i 1638. Den var forsynet med deres adelige våbenskjolde ud mod kirkens midtergang. Foto: Mads Krabbe.

På Anna Maria Jacobsens kisteplade kan man læse: ”Dødelige. Du som Skal blive det Jeg er, Lær i tide at betænke denne Vigtige Sandhed. At et Menneskes Levnet naar det er Allerkosteligst i Verden, er det Idel Møye og Uro, der om erindres Du Ved at betragte de Levninger, der er nedlagte i denne Kiste og Fordum bleve besiælede af den Sjæl, der beboede den i Livet Velædle og Velfornemme, men nu hos Gud salige Madame Anna Maria Jacobsen fød Vandborg”. Foto: Mads Krabbe

Ejerhistorie

De tidligste ejere på Kabbel var slægten Rytter. Oluf Rytter ejede gården i 1491, herefter var den i flere generationer ejet af hans efterkommere.

I første halvdel af 1600-tallet blev Jakob Grubbe ejer af gården. Under hans ejerskab blev Kabbels gods øget, han fik lagt flere fæstegårde under herregården og erhvervede også retten til kirkernes tiende i Lem, Nørre Nissum og Fabjerg sogne. Den velhavende mand satte sit præg på Kabbel. Han forestod i 1638 en fuldstændig ombygning af hovedbygningen.

I 1600-tallet arvede både sønner og døtre, hvilket medførte at herregårde og gods ofte deltes i mindre arvelodder blandt mange arvinger - sønner, svigersønner, fætre og kusiner. Således også Kabbel, som både i 1647 og 1655 blev delt mellem flere arvinger. Jørgen Kruse forsøgte at købe de andre arvinger ud, men blev derved så forgældet - og desuden ramt af de usikre tider ved Svenskekrigene (1657-1660) - at han måtte afgive gården til hovedkreditoren Valdemar Daa.

Det skete i 1664. Valdemar Daa er blevet foreviget af H.C. Andersen i hans fortælling "Vinden fortæller om Valdemar Daa og hans Døtre". Daa var optaget af tidens nye trend, alkymi, hvor han i jagten på guldets hemmelighed ofrede så store summer, at han nærmede sig fallittens rand. Det kom i sidste ende til at koste ham store dele af hans jordejendomme, og han endte med også med at måtte afstå Kabbel. Hans søster Dorthe Daa overtog gården fra ham.

Wandborg-slægten kom i 1733 i besiddelse af Kabbel, da brødrene Laurits og Peder Wandborg købte gården. Den efterfølgende ejer Niels Jacobsen var en rig købmand, som både ombyggede hovedbygningen og foretog tilbygninger til herregårdens kirker. Han var knyttet til Wandborg-slægten gennem ægteskab, og gården gik videre til hans søn Jens Wandborg, som blev adlet og tog navnet de Stiernhielm.

Efter hans død i 1780 fik hans mor rejst et minde for ham. Stiernhielms Hospital blev rejst ved Nørlem Kirke, og en lille fribolig, en skolestue og en lærerbolig blev bygget til godsets folk.

Fra 1793 til omkring 1800 blev store dele af Kabbels fæstegårde solgt under skiftende ejere, bl.a. den kendte 'godsslagter' Th. Wissing. Selve hovedgårdsjorden forblev herefter intakt.

Efterfølgende har der været forskellige ejere, hvoraf skal nævnes den velhavende Jens Stokholm, der rejste Kabbels nuværende hovedbygning i 1829.

I 1920'erne udstykkedes og frasolgtes en stor andel af gårdens jorder.

Under Birthe og Lars Arnbaks ejerskab i 1970'erne blev der indrettet moderne løsdriftstalde og Kabbel indgik i statens helårsforsøg med kvæg.

Kabbels 1800-tals hovedbygning ligger smukt i haven, prydet af en tårnbygning fra 1883. Det var godsets enkesæde – med udsigt til alle tre sider. Stik i Trap, Ringkøbing Amt, 1902.

Ejerrække

(1491-       ) Oluf Rytter

(       -1539) Anders Rytter

(1539-1559) Oluf Rytter

(1559-1602) Ide Munk, gift Rytter

(1559-1602) Anders Rytter

(1602-1621) Enevold Kruse

(1621-1655) Jacob Lauritsen Grubbe

(1647-       ) Tyge Kruse

(1655-1657) Arvinger efterGabriel Kruse

(1655-1664) Jørgen Kruse

(1664-       ) Valdemar Daa

(       -       ) Dorthe Daa, gift Krabbe

(       -1696) Helvig Krabbe, gift Juel

(1696-1717) Lucas Andersen Nors

(1717-1718) Berte Hansdatter Berg, gift Nors

(1718-1722) Niels Overgaard

(1722-       ) Margrethe Cathrine Bugge, gift 1) Overgaard og 2) Voigt

(       -1729) Jens Voigt

(1729-1731) Enevold Berregaard

(1731-1733) Boet efter Enevold Berregaard

(1733-1736) Laurids Wandborg

(1733-1737) Peder Wandborg

(1737-1741) Maren Margrethe Wadum, gift Wandborg

(1741-1759) Niels Jacobsen

(1759-1780) Jens Wandborg de Stiernhielm

(1780) Anne Marie Wandborg

(1780-1793) Hans Wandborg

(1793-1794) Magdalene Haahr gift 1) Wandborg og 2) Aggersborg

(1794-       ) Morten Chr. Aggersborg

(1794-1799) Niels Schack

(1799-       ) Th. Wissing

(1799-       ) Hans Roedsted

(1799-       ) Hans Jacob Lindahl

(1799-1804) Christen Jensen Breinholt

(1804-1808) Bodil Marie Pedersdatter, gift Breinholt

(1808-1814) Christen Møller

(1814-1818) Anne Kirstine Breinholt gift 1) Møller og 2) Stokholm

(1818-1844) Jens Stokholm

(1844-1846) Niels Breinholt

(1846-1874) J.C.M. Olesen

(1874-1875) H.J. Lautrup

(1875-1884) Mathilde Abramowitz, gift Lautrup

(1884-1902) L.F. Lautrup

(1884-1907) C.L.A. Lautrup

(1884-1907) H.H.C. Lautrup

(1907-1908) Kosortium

(1908-1912) H.T. Wille

(1912-1917) N.J. Skriver

(1917-1921) N.B. Bach

(1921-1931) P. Bugge

(1931-1933) Jydsk Land-Hypotekforening

(1933-1945) Hilbert Nislev

(1945-1946) S. Lind

(1946-1947) P. Arkner

(1946-1947) E.G. Gregersen

(1947-1970) E. Østergaard

(1970-1981) Lars Arnbak

(1981-       ) Axel Bie Nielsen

(1991-2012) Ulf Hjerl Carstensen

(2012-20xx) Kirsten Rommelhoff Carstensen

Lidt herregårdsagtig ser Kabbel ud, men beskeden, som den også var. Dog har tegneren fanget et vist særpræg ved haven med det pyntelige stakit, måske et læ mod nordvestenvinden. Også træerne må have været et sjældent syn i Vestjylland. Detalje af stik i Danske Atlas 1769.

Adelsskab kostede penge, men så kunne den unge godsejer sætte sit og ægtefællens adelsskjold op på det nye inventar i Nørlem Kirke – og i den nærliggende Gudum Kirke med. Foto: Mads Krabbe

Guds ord, nyttig lærdom, pleje af syge og gamle, orden ude og inde – det var enkemadam Wandborgs hjertesag. Hendes ægtemand og deres eneste søn var døde. Nu ville hun bruge familiens jordiske formue til at gøre godt. Et synligt minde er Stiernhielms Hospital i syddiget ved Nørlem Kirke. Foto: Erik Ring.