• Region Syddanmark. Østfyn, Nyborg Kommune, 4 km syd for
Nyborg
• Adresse: Holckenhavn 1, 5800 Nyborg. Telefon: 65 31 31 05
• Begrænset adgang til parken. Ingen adgang til
hovedbygning. Dog udleveres nøgle til kapel efter forudgående aftale
• Baronesse
Christina Holck
• 920 ha
• Opført
1579-85. Tilføjelser 1596. Udvidelser 1631-34
Få km syd for Nyborg ved den travle landevej nr, 163 mellem
Nyborg og Svendborg ligger den store renæssanceborg Holckenhavn. Det er let at
passere stedet på sydsiden af Nyborg Fjord uden at opdage det delvis skjulte
firfløjede herregårdsanlæg, hvis bygninger mere minder om et kongeligt slot end
om en herremands bolig.
• Bygningen
Holckenhavn er omgivet af en voldgrav på alle fire sider.
Det slotslignende, kraftfulde bygningskompleks i markant renæssancestil ligger
i centrum af en åben park. Det firfløjede anlæg er opført over en 50-å rig
periode fra 1580'erne til 1630'erne. Nordfløjen, der fremstår som hovedhuset.
er sammen med østfløjen ældst, opført som et vinkelanlæg i første halvdel af
1580'erne. En lav syd-vestmur med sydvendt porthus og bro omkransede
gårdspladsen. Porthus og mur indgår i den senere opførte sydfløj.
Bygherren var rigsråd Jacob Ulfeldt fra Selsø på Sjælland.
Ulfeldtsholm kaldte han meget passende sit nye hus, der erstattede slægtens
gamle gård, der lå lidt sydligere i landsbyen Kogsbølle.
Ulfeldtsholm er opført i røde mursten over en sokkel af
tilhugne granitkvadre. Murfladerne er særdeles kunstfærdigt behandlet De røde
sten i forskellige nuancer er lagt i et kvadermønster inddelt af forsænkede
bånd. De af båndfugerne dannede mønstre var kalkede hvide, mens murværket var
pudset i rødbrun. Teknikken viser hen mod italiensk senrenæssance og har
paralleller i en række andre fynske herregårdsanlæg (Juulskov og Harritslevgård
f.eks.). Anlægget tilskrives den italienske arkitekt Dominicus Badiaz, der
arbejdede på Fyn i slutningen af 1500-tallet.
De to fløje i to etager var forbundet med et firkantet
hjørnetårn. Hovedindgangen i nordfløjen var oprindelig forsynet med et rundt
trappetårn. Vinduesfelterne er svagt rundbuede, og begge fløje er gennemskåret
af en kraftig gesims med fremspringende sten lagt i et tandsnitsmønster Endelig
er der de karakteristiske svungne gavle på begge fløje og porthuset med
fremspringende murstensbånd og små pyramideagtige trekanter, pinakler, der også
peger på Badiaz som arkitekten.
Ulfeldts søn, rigskansler Jacob Ulfeldt dy arvede gården i
1593. Han tilføjede det store firkantede klokketårn i 1596. Behandlingen af
tårnets murværk er i fuld overensstemmelse med faderens bygninger med
forsænkede bånd og kvadermønstre, der i toppen nærmest danner en a la grecgue-bort
Tårnet afsluttes med en svungen taghat med kobberspir. I forlængelse af
østfløjen opførtes omtrent samtidig et slags tværstillet hjørnetårn med en
ejendommelig overbygning, idet øverste etage på den tårnagtige bygning blev
forsynet med små rundbuede vinduesåbninger og udkraget murværk med skoldehuller
og skydeskår, der bringer tanken tilbage til de gotiske herreborge fra før
1550. Skønt tværbygningen blev forsynet med renæssancegavle og kvaderpudset
murbehandling ganske som klokketårnets, skiller den sig ud fra det ellers så
helstøbte bygningsværk. Badiaz boede på Ulfeldtsholm så sent som i 1607 måske
for at udbedre de værste skader på hans oprindelige byggeri.
At Ulfeldt d.y måske mere var til det gotiske, bekræftes af,
at han i 1616 afhændede slægtens nye pragtgård ved Storebælt til fordel for
Egeskov.
Køberen af Ulfeldtsholm var Ellen Marsvin, der året forinden
i 1615 var blevet Chr. 4.'s svigermoder ved kongens giftermål med den 17 år
gamle Kirsten Munk. Den stærke og velstående kvinde, der for nylig var blevet
enke for anden gang, omdøbte gården til Ellensborg.
I hendes ejertid fik bygningerne det nuværende udseende: Mod
vest opførtes i 1631 en to-etagers fløj helt i stil med hoved huset, dvs. med
fugede hvide bånd og rødkalket kvadermurværk afsluttet med renæssancegavle og
rødt tegltag. Vestfløjens sydlige del blev indrettet til kapel. På gavlen ses
Ellen Marsvins navn og årstallet 1631 i murankre.
Med udnyttelse af sydmuren opførtes endelig sydfløjen på
begge sider af det oprindelige porttårn fra 1585. Sydfløjen i røde sten under
sadeltag i tegl er kun en etage høj og mod gården forsynet med et lille rundt
trappetårn. På porthusets sydvendte gavl er året 1634 og Ellen Marsvins
initialer anført i murankre. Selv på gårdspladsens brolægning har fru Ellen
ladet sine initialer indridse.
• Interiør
Interiøret i det store fornemme hus er præget af senere
tiders ejere. To rum fortjener en særlig omtale: riddersal og kapel. Mens
nordfløjen som hovedhus var og er beregnet til beboelse og hverdag, blev
østfløjen helliget fest og glæde. »Dansesalen« kaldes den mægtige riddersal,
som er indrettet på første sal i hele østfløjens længdeakse. Loftet er båret af
svære bjælker med stafferede borter og Ellen Marsvins eget og hendes to
forlængst afdøde mænds våbenskjolde (Ludvig Munk og Knud Rud) Rummets malede
vægdekoration bl.a. imiterede draperinger er fra 1600-tallet. Sandstenskaminen
ved sydgavlen stammer formentlig fra opførelsestiden i 1580'erne.
Herregårdens andet bemærkelsesværdige rum befinder sig i
vestfløjen: Ellen Marsvins kapel, indviet i 1637. Det høje kirkerum er
fuldstændigt domineret af et overdådigt træsnitværk, hvis lige inden for
bruskbarokken alene findes i Holmens Kirke. Fremragende træskærerornamentik ses
allerede på indgangsdørens putte, Hovedværket er den lukkede prædikestol med
dør, trappe, bagklædning og himmel. Dertil kommer stolestaderne med yppige
udskæringer, der fremstiller evangelisterne og Paulus med sværd, samt en række
klassiske bibelske scener. Den sønderjyske billedskærer Hans Dreier arbejdede
syv år på Ellensborg, men hovedmanden er utvivlsomt Næstved-mesteren Abel
Senredet, hvis initialer ses på prædikestolen. Omtrent 20 år senere, i
1660'erne, udførte Abel Schrøder Holmens Kirkes altertavle og prædikestol. Han
fik dog mærkeligt nok ikke lov til at lave altertavlen i Ellen Marsvins kapel.
Tavlen, som stammer fra en af egnens kirker, er et sengotisk arbejde.
Holckenhavn omfatter et bebygget areal på ca. 6.000 m² og
har 128 værelser. Riddersalen har plads til 200 gæster. Kapellet har plads til
100 personer.
Stort set hele slottet anvendes til konferencer, middage og
lignende i såvel selve slottet som staldbygninger og parken.
Holckenhavns kapel blev indrettet i 1630'erne af Ellen
Marsvin. Kapellet er udstyret med træskærer-arbejder fra Abel Schrøders
værksted i Næstved. Kirkedøren er et stykke overdådigt stykke bruskbarok.
• Omgivelser
Holckenhavns have støder ud til Nyborg Fjord og det kuperede
landskab ved Storebælt. En gammel kastaniealle fører ud til fjordkysten. Sydøst
for hovedbygningen er et parterreanlæg og drivhuse til havens varierede
blomsterflor. Haven domineres generelt af store fritvoksende træer.
Til godset hører ca. 825 hektar jord, heraf omkring 400 hektar
landbrugsjord. Parken er indrettet i engelsk stil.
Holckenhavn i 1870'erne
VIGTIGE ÅRSTAL
1386 Hovedgård i landsbyen Kogsbølle tilhørende Erik
Andersen Ulfeldt.
1564 Rigsråd Jacob Ulfeldt (den ældre) til Selsø arver
slægtsgården i Kogsbølle.
1579 Jacob UIfeldt udstødes af rigsrådet efter uheldig
gesandtskabsrejse (1678) til Rusland.
1580 Ulfeldt flytter hovedgården fra Kogsbølle til kysten
ved Nyborg Fjord og begynder opførelsen af UIfeldtsholm.
1588 Jacob Ulfeldts jordebog over besiddelserne Bavelse,
Selsø og Ulfeldtsholm.
1631 Ellen Marsvin udbygger Ellensborg til et firfløjet
slotslignende renæssanceanlæg.
1661 Leonora Christine og hendes mand Corfitz Ulfeldt i
husarrest på Ellensborg.
1672 Kronen skænker Ellensborg (en kort tid også kaldet
Nygård) til amtmand Eiler Holck, der opretter baroniet Holckenhavn.
1904 Gennemgribende restaurering, afsluttet 1910, ved
arkitekt August Colding.
1921 Baroniet overgår til fri ejendom i henhold til
lensloven af 1919.
• Historie
Ellensborg var tænkt storslået. Et Frederiksborg i halv
størrelse repræsenterende den stærke adelsstand i al dens magt og vælde i
første halvdel af 1600-tallet. Ved en af skæbnens luner kom renæssanceborgen
også til at stå i centrum for samme adelsstands fald i kølvandet på opløsningen
efter Chr. 4.'s død. Det begyndte med ChrA.'s forskydning af Kirsten Munk i
1630. På kongens ordre måtte Ellen Marsvin overlade sin datter de jyske godser
Boller og Rosenvold. Chr. 4. døde i 1648 og Ellen Marsvin året efter, men selv
efter deres død fik Kirsten Munk ikke lov til at tage sit arvegods på Fyn i besiddelse.
I stedet blev Ellensborg raseret af svenskerne i 1657. Kirsten døde i 1658.
Hendes datter Leonora Christine arvede den hærgede gård, der hermed kom tilbage
til UIfeldtslægten, idet Leonoras mand Corfits UIfeldt var søn af den Ulfeldt,
der i 1616 overdrog slægtsgården til Ellen Marsvin. Parret fik dog liden glæde
af Ellensborg. De boede der kun nogle få måneder i 1661-62, og da i husarrest
efter løsladelsen fra deres fangenskab på Hammershus. Da Ulfeldtparret rømmede
Ellensborg i 1662 og genoptog forræderiet mod Fr. 3., tilfaldt herregården
kronen i 1663.
I 1672 overdrog den nytiltrådte kong Chr. 5. Ellensborg til
en af enevældens embedsmænd, amtmand og gehejmeråd Eiler Holck. Nye tider
oprandt, og Ellensborg skiftede navn for tredie gang: Den 27. marts 1672
oprettedes baroniet Holckenhavn. Holckslægten har siden ejet den fine gamle
renæssanceborg.
Slottet kan dateres til 1579, da det hed Ulfeldtsholm og
tilhørte slægten Ulfeldt. Ellen Marsvin købte det i 1616, og hun omdøbte det
til Ellensborg. Hun udvidede snart med to fløje og et kapel, der er kendt for
sine fornemme billedskærerarbejder. Ellen Marsvin var mor til Kirsten Munk, der
var gift med Christian 4., til hun faldt i unåde pga. utroskab og selv forlod
kongen. Efter fru Kirstens død i 1658 tilfaldt slottet deres datter Leonora
Christina. Hun og hendes mand var da i færd med at gennemføre et svensk felttog
i Danmark. Ægteparret Ulfeldt fik lov at opholde sig på Ellensborg (efter at
have siddet fængslet uden dom på Hammershus) – og da de forlod landet, blev
deres sidste besiddelse, Ellensborg, konfiskeret.
Slottet stod nu tomt nogle år, men i 1672 blev det givet til
kommandanten på Kronborg, Eiler baron Holck, der oprettede baroniet Holckenhavn.
Siden har det tilhørt familien Holck, efter hvilken det har fået sit navn. Den
nuværende ejer er Christina Holck, der anvender slottet til konferencer og
andre private arrangementer.
Episoder på Holckenhavn slot: 18. september 2006 udbrød der
brand i slottets tårn, som en overgang truede med at styrte sammen. Branden
blev dog hurtigt slukket, og tårnet holdt til strabadserne. En undersøgelse
slog fast, at det var fejl i elinstallationerne, der var skyld i branden.
Holckenhavn er en dansk herregård, der ligger ved
Holckenhavn Fjord lidt syd for Nyborg. Dele af slottet er inspireret af italiensk
renæssance, mens senere partier er opført i hollandsk renæssancestil.
Ejere af Holckenhavn
(1380-1410) Anders Jacobsen Ulfeldt
(1410-1420) Mette Rixdorf gift Ulfeldt
(1420-1445) Erik Andersen Ulfeldt
(1445-1490) Anders Eriksen Ulfeldt
(1490-1495) Mette Sverin gift Ulfeldt
(1495-1515) Ebbe Andersen Ulfeldt
(1515-1540) Knud Ebbesen Ulfeldt
(1540-1566) Corfitz Knudsen Ulfeldt
(1566-1593) Jacob Corfitzen Ulfeldt
(1593-1616) Jacob Jacobsen Ulfeldt
(1616-1649) Ellen Marsvin gift Munk
(1649-1658) Kirsten Ludvigsdater Munk
(1658-1658)
Leonora Christine, gift Ulfeldt
(1658-1662)
Corfitz Jacobsen Ulfeldt
(1662-1672) Kronen
(1672-1696) Eiler baron Holck
(1696-1708) Frederik Christian lensbaron Holck
(1708-1740) Eiler lensbaron Holck
(1740-1760) Christian Frederik lensbaron Holck
(1760-1777) Erik lensbaron Holck
(1777-1781) Iver lensbaron Holck
(1781-1801) Mogens Frederik Anton Iver lensbaron Holck
(1801-1830) Frederik Conrad lensbaron Holck
(1830-1877) Conrad Frederik Erik lensbaron Holck
(1877-1919) Christian Eiler lensbaron Holck
(1919-1961) Mogens Conrad Christian lensbaron Holck
(1961-1972) Mogens Preben Christian-Eiler Howden-Rønnenkamp
lensbaron Holck
(1972-1990) Mogens Eiler Christian Iver Howden-Rønnenkamp
baron Holck
(1990-2007) Christina Howden-Rønnenkamp baronesse Holck,
gift Hou Andersen
(2007–20xx)
Christina Hou Holck / Dennis Hou Holck
Ellen Marsvin, der i 1615 blev Chr. 4. 's svigermoder,
erhvervede det senere Holckenhavn i 1616. Hun er her malet i sørgedragt i
anledning af svigersønnens død 1648. Hendes duftbeholder (hovedvandsæg) er i
samme anledning blevet udskiftet med et memento mori i form af et
dødningehoved, der dog også kunne indeholde opkvikkende væsker. Maleriet hænger
på Rosenborg.
ELLEN MARSVIN, CHR. 4.'s BYGGELYSTNE SVIGERMODER
Ellen Marsvin
(1572-1649) var datter af den fynske rigsråd Jørgen Marsvin til Hollufgård.
Adelsslægten opkaldt efter havdyret kendes tilbage til begyndelsen af
1300-tallet.
Med Ellen Marsvin
nåede de magtens tinde.
Som godssamler og
bygherre repræsenterer Ellen Marsvin de byggeglade renæssancekvinder, man også
finder på f.eks. Voergård (Ingeborg Skeel) og Berritsgård (Lisbeth Friis). I
1611 blev hun 39 år gammel enke efter Knud Rud til Rudbjerggård på Lolland og
Sandholt på Vestfyn.
I sin enkestand
begyndte den foretagsomme kvinde at samle på godser. Foruden de arvede godser
kom Ellen Marsvin i besiddelse af Rosenvold og Boller i Jylland, Ulfeldtsholm
(Holckenhavn) og Kærstrup (Valdemars Slot) i det fynske.
Chr. 4. giftede sig i
1615 med Ellen Marsvins datter af første ægteskab, Kirsten Munk. Samarbejdet
mellem svigermoder og svigersøn var i begyndelsen godt. De erhvervede godser i
fællesskab og delte glæden over renæssancens bygningskunst. Således også da
Ellen Marsvin i 1616 overtog Ulfeldtsholm og omdøbte godset til Ellensborg.
Men da Kirsten Munk i
1628 låste sin sovekammerdør for næsen af kongen, var det slut med idyllen. I
1630 forlod Kirsten Munk hoffet i København og søgte ophold på moderens jyske
godser.
Ellen Marsvin forsøgte
at mægle i striden, men tog efterhånden datterens parti, i takt med at kongens
anklager om Kirsten Munks utroskab tog til. I stedet koncentrerede Ellen
Marsvin sig om udbygningen af sit fynske hovedsæde. Hun døde i 1649, året efter
svigersønnen, uden at konflikten var blevet løst, hvilket fik stor betydning
for magtkampen i Danmark i 1650'erne. Den kamp der endte med tabet af
landsdelene øst for Øresund og enevælden i 1660.