Hindsels

● Region Midtjylland - Struer Kommune

● Adresse: Hindselsvej 24, 7790 Thyholm. 97 87 16 76

● Ejer: Askov Overgaard

● Ingen offentlig adgang - kan kun ses udefra

● Hindsels er en større herregård på cirka 180 ha på Thyholm i Vestjylland i Hvidbjerg Sogn, Struer Kommune. Landbrugsdrift/skovbrug

● Hovedbygningen er opført ca. 1760, ombygget 1950-54. Avlsbygningerne er opført 1932

Hindsels var i en lang årrække delt i Øster og Vester Hindsels.

Under Peder Isagers ejerskab holdt Brødremenigheden møder på gården.

Hovedbygningen på Hindsels stammer fra 1760.

Der er flere mindre bygninger, tilknyttet gården, der i dag er vurderet til at være bevaringsværdige.

Hovedbygning

Hovedbygningen på Hindels blev bygget omkring 1760 under Peder Isagers ejerskab. Den senere ejer, Niels Iver Overgaard, ombyggede omkring 1930 den ene fløj til aftægtslejligheder. Den anden fløj moderniserede han i 1954.

Den trefløjede bygning i én etage har kvist mod gård og have og er bygget i mørkerøde mursten.  Hovedbygningen har hvidkalkede gavle på sidefløjene og gennemgående hvidkalket frontspids. Hovedgården er fredet.

Andre bygninger

I 1932 blev der af ejeren, Bertel V. Askov Overgaard, opført en ny avlsgård.

Tidligere har der på gården været et porthus, der var sammenbygget med den daværende staldbygning. Fra 1869 står et fodermesterhus.

På gårdspladsen ligger et kornmagasin, der sandsynligvis stammer fra gårdens opførelse.

Dele af avlsgården er udpeget som bevaringsværdige med middel til høj bevaringsværdi. 

Omgivelser

Gården ligger ned til Limfjorden og er omgivet af en kampestensmur, og langs indkørselen er der en elmeallé.

I området har der ligget flere - nu forsvundne - gårde. Der kendes til Munkegård, Nørregård, Voshøj og Fumsgård, som alle ikke længere eksisterer.

Gården Overgaardsminde er oprettet som afbyggergård til Hindsels i 1800-tallet.

Historie

I middelalderen hørte Hindsels under Børglum Bispestol. Ved Reformationens indførelse 1536 kom alt kirkeligt gods under Kronen, således også Hindsels. Kronen respekterede dog Jens Lassens pantebrev på Hindsels, som først blev indfriet hos hans enke i 1556. Det var den kongelige lensmand Erik Rud, som indfriede pantet og herefter besad Hindsels som pantelen; muligvis blev han senere ejer af gården.

Ejerhistorien bliver herefter uklar, men man ved, at Joachim Gersdorff og herefter Johan Brockenhuus har ejet gården. Brochenhuus solgte i 1653 gården til Joachim Gersdorffs bror, Caspar Gersdorff.

Kort efter ‒ i 1658 ‒ døde Caspar Gersdorff, og gården blev arvet af to af hans døtre, der var gift med henholdsvis Melchior Juel og Matthias Budde. De oprettede i 1666 to selvstændige gårde, og i knap hundrede år var gården herefter delt i Øster og Vester Hindsels.

Øster Hindsels var Matthias Buddes. Efter hans død kom gården først til hans sønner, som solgte gården til deres svoger, Anders Pedersen. Hans enke bragte gården til Christen Christensen, som solgte den til familien von Klingenberg i 1733.

Vester Hindsels var overtaget af Melchior Juel. Hans datter var gift tre gange og hendes ægtemænd blev efter tur ejere af gården. Den sidste, Valentin Olufsen, i 1719 solgte gården til Sophie Gyldenstierne. På dette tidspunkt synes fæstegårdene at være solgt fra og Vester Hindsels reduceret til en beskeden gård. Nye ejere bragte igen fæstegårde under Vester Hindsels, som i 1745 blev købt af Frederik von Klingenberg.

Ved igen at sammenlægge de to gårde kunne Hindsels atter gøres komplet, og Frederik von Klingenberg videresolgte allerede i 1746 den nu samlede gård til Frederik de Leth.

De Leths enke solgte Hindsels til Peder Isager i 1751. Han var på daværende tidspunkt købmand, men han forlod erhvervet for at vie sig til religionen i Brødremenigheden - herrnhuternes kirkesamfund i Danmark. Peder Isager var stærkt troende og opholdt sig i lange perioder i menighedens centrum i Christiansfeld, ligesom han havde mange af bevægelsens ledere boende på Hindsels i lange perioder.

Efter Isagers død i 1774 blev gården overtaget af Laurids Breinholt, der kom fra den nærliggende herregård, Breinholt, i Humlum sogn. Breinholt var modstander af landboreformerne, der udbredtes over landet i slutningen af 1700-tallet, og på Hindsels fortsatte livet derfor uanfægtet.

Dog kun indtil Breinholts død i 1804, hvor gården blev overtaget af den kendte spekulant og 'godsslagter', Hans Jakob Lindhal, som straks gik i gang med at sælge fæstegårdene til bøndernes selveje. Selve hovedgårdsjorden blev dog ikke, som i mange andre tilfælde, udstykket i mindre parceller. 

Slægten Overgaard kom til Hindels i 1827 og har ejet gården siden. Niels Overgaard, der var den første i rækken, oprettede gården Overgaardsminde ved at tage dele af jorden fra Hindsels. I slægtens tid er gården flere gange blevet ombygget.

I 2013 drives Hindsels med landbrug samt turisme og sundhedsklinikken Hjertelyz.

Ejere af Hindsels

(1487-1536) Børglum Bispestol

(1536-1640) Kronen

(1640-1647) Joachim von Gersdorff

(1647-1653) Johan Brockenhuus

(1653-1658) Casper von Gersdorff

Gården er i perioden 1658-1751 delt i to gårde

(1751-1774) Peder Isager

(1774-1804) Laurids Breinholt

(1804-1808) Hans Jacob Lindahl

(1808-1811) Jacob Deichmann

(1811-1820) Laurids Christian Djørup

(1820-1826) Niels Sørensen

(1826-1827) Øllegaard

(1827-1857) Niels Overgaard

(1857-1869) Enke Fru Overgaard

(1869-1911) Jacob Overgaard

(1911-1954) Bertel V. Askov Overgaard

(1954-1974) Niels Iver Overgaard

(1974-1981) Enke Fru Anna Overgaard

(1981-20xx) Askov Overgaard

I nyere tid er det muligt (gennem lokale turistforeninger) at tage en udflugt til denne gård, da den har en større historisk betydning.

Hindsels stammer fra 1700-tallet, men der har været en gård samme sted siden vikingetiden. I dag er kun stuehuset bevaret fra dengang. Dele af de tilhørende lader brændte ned i et par tilfælde, senest omkring midten af 1900-tallet.

Siden slutningen af 1800-tallet ejes Hindsels af familien Overgaard. Nuværende ejer er Askov Overgaard.

I dag beskæftiger beboerne af gården sig med slagtesvinsproduktion, planteavl og turisme.3