Hesselagergård

• Region Syddanmark, Østfyn, Svendborg Kommune, 16 km nordøst for Svendborg

• Adresse: Hesselagergårdsvej 20 A. 5874 Hesselager. Telefon: 62 25 10 17

• Ses fra vej. Adgang til hovedbygning for grupper ved forudgående telefonisk henvendelse

• Baron Henrik von Blixen-Finecke

• 553 ha

• Opført 1538-1550. Restaureret 1915-16, 1951 og 1993-94

Hesselagergård er en af landets kendteste og kulturhistorisk set betydeligste herregårde et fremragende mindesmærke fra overgangstiden mellem gotik og renæssance, Hesselagergård er vor ældste renæssancebygning og med en freskoudsmykming, som er uden sidestykke herhjemme, Bygherren, kansler Johan Friis, var Danmarks ledende politiske skikkelse i de urolige år omkring og efter reformationen.

VIGTIGE ÅRSTAL

1183 Hesselager nævnes i gavebrev fra Knud Prizlavsen til Vor Frue Kirke i Odense.

1446 Sædegård tilhørende adelsmanden Henrik Friis.

1494 Johan Friis, søn af Jesper Friis og Anne Brockenhuus, fødes.

1536 Johan Friis medlem af rigsrådet og kong Chr. 3.'s kansler.

1548 Johan Friis opretter landets første stamhus for sin slægt på Hesselagergård.

1658 Niels Friis dør som den sidste af slægten.

1914 Hjortesalens kalkmalerier fremdrages.

Hesselagergård

• Bygningen

Den enkeltstående hovedbygning omgivet af grave mod nord og øst rejser sig med to etager i røde munkesten over en høj kælder. Det øst-vest-liggende hus hviler på en lav granitsokkel. Indgangspartiet dannes af det kraftige kvadratiske trappetårn placeret omtrent midt på hovedbygningens sydfacade. To mindre ottekantede lave hjørnetårne på henholdsvis nordvestog nordøstgavlen dækker husets nordside. Tårnene afsluttes med kuppeltage i kobber, mens selve hovedbygningen er dækket af et rødt teglhængt sadeltag med de karakteristiske halvcirkelformede gavle. De »vælske« rundbuede gavle med gesimser og profilering udmærker Hesselagergård. Hovedbygningen som helhed er vor fornemste repræsentant for renæssancens tårnrige enkelthustype. Den udkragede buefrise, som markerer etageadskillelsen, er et fremragende murerarbejde. Det samme gælder den fremspringende konsolbårne buegang med skoldehuller og vægtergang, der afslutter facaderne over første sal. Endelig bemærkes, at de oprindeligt uregelmæssigt anbragte svagt buede vinduer stort set er bevaret i hvert fald i stueetagen.

Hesselagergård

Hesselagergård er opført over en ret kort årrække fra omkring 1538 til 1550. Den iøjnefaldende gule stentavle over indgangsdøren i trappetårnet angiver året 1538. Kort efter afslutningen på Danmarks sidste borgerkrig, grevens fejde, igangsatte Johan Friis genopbygningen af sin fædrende gård, som var blevet ødelagt under borgerkrigen i 1534. De mange lighedspunkter med de samtidige kongelige byggerier på Nyborg og slottet i København antyder, at den nyvalgte konge Chr.3.'s bygmester Morten Bussert har medvirket ved opførelsen af kanslerens fynske slægtsgård. Men hvad der oprindelig var tænkt som en sengotisk forsvarsborg, ændrer i løbet af 1540'erne karakter. Fred og opgangstider er kommet med Chr.3.'s stabilisering af kongemagten, og kongens kansler burde selvsagt være med til at markere de nye tider.

Umærkeligt udvikler Hesselagergård sig i de øvre etager, med dekorative tårnoverbygninger og især sine vælske gavle, til renæssancens elegante og autoritative herremandsbolig: et symbol på rigets genrejsning eller en »stensat digtning«, som historikeren Troels-Lund betegnede 1500-tallets herregårdsbyggeri. Inspirationen er den venetianske renæssance. Forbilledet for de halvcirkelformede gavle findes i Venedigs kirkearkitektur (Scuola di San Marco, 1437-1500, først og fremmest). Johan Friis havde besøgt Venedig i sin ungdom på den obligatoriske dannelsesrejse. Men muligvis er det først under et ophold i Wittenberg i forbindelse med sit fangenskab under grevens fejde i 1534, at Johan Friis blev inspireret til sit senere byggeri. I Wittenberg besøgte han den tyske reformator Melanchton, og skønt det var de politisk-religiøse forhold, der stod i centrum for besøget, er der nok også blevet tid til at se nærmere på Melanchtons hus, der med sine fornemme og moderne svungne gavle skilte sig ud Ira den gængse gotiske tyske købstadsarkitektur.

Hesselagergård

Tavlen på Hesselagergårds facade med den latinske indskrift, der daterer gården til 1538. Over indskriften frembærer to kvindefigurer Johan Friis' våben med slægtens tre egern.

Hesselagergård

• Interiør

I det ydre står Hesselagergård stort set, som Johan Friis skabte sit bygningsværk i midten af 1500-tallet. Men også bygningens indre bærer præg af autenticitet: Fra de hvælvede kældre med højtsiddende vinduer til loftets vældige egetræskonstruktioner med muret vægtergang har huset i høj grad bevaret sit oprindelige udseende.

I stueetagen findes et af Danmarks smukkeste privatrum, den berømte Hjortesal. Fra trappetårnets prægtige stentrappe træder man ind i stueetagen, der tidligere har været opdelt i en lang række rum (i 1886 ikke mindre end otte). Efter den seneste restaurering er etagen nu delt af en smal forstue i hele bygningens bredde. Hjortesalen dækker hele stueetagens vestside, mens salsstuen eller storstuen i bygningens østlige del nu er opdelt i en gul og grøn stue.

Hjortesalen er senest blevet restaureret i 1993-94 og fremstår som et stort rum med bemalede loftsbjælker og opfriskede kalkmalerier på tre af rummets fire vægge. Vægmalerierne, der er tilpasset rummets vinduesnicher, domineres af 13 store hjorte med senere påmonterede jagttrofæer (gevirer). Jagtens glæder er malerifrisens hovedmotiv. Overalt bag hjortene er vægfladerne udfyldt med herlige landskabsbilleder med scener fra det gode herremandsliv.

Vestvæggens motiver på hver side af den senere opførte kamin er berømte: T.v.: »Frokost i det grønne« T.h. »Sværdleg«, dvs. adelig fægtesport. På langvæggene ses store skibe med vældige sejl, en hestetrukken vogn med firspand og fornemt klædte rejsende ledsaget af væbnede ryttere og i baggrunden byer og herregårde. Sydvæggen er helliget jagten, som foregår i et klippelandskab med »tyske« gotiske borge og byer tilsat en enkelt dansk landsbykirke. Staffagen udgøres af arkantusdekorationer og forskellige ornamenter, hvortil også skal lægges de svære konsol bårne loftsbjælker med staffering, snoede ranker og borter.

Hjortesalens freskoudsmykning tilskrives den tyskfødte portrætog hofmaler Jacob Binck. Den alsidige Binck har muligvis også medvirket ved Hesselagergårds omformning til et renæssancehus. I 1551 malede Jacob Binck et fremragende portræt af den magtfulde kansler og bygherre (Frederiksborg).

• Omgivelser

En i forhold til hovedbygningen beskeden have støder ned til voldgraven på Hesselagergårds nordøstside. Fra haven kan dette et af Danmarks store bygningsværker beundres fra omtrent alle sider.

Til Hesselagergård hører et ret stort avlsbygningskompleks, det meste i bindingsværk og overalt rødkalket.

Hesselagergård

Hesselagergård i slutningen af 1800-tallet

• Historie

Johan Friis' var kongens mand. Allerede i forbindelse med Chr. 2.'s flugt i 1523 støttede Johan Friis den protestantiske tronkræver Fr. 1. I borgerkrigen efter Fr. 1.'s død var han Chr. 3.'s loyale støtte, og i 1535, mens borgerkrigen stadig rasede, blev han leder af kancelliet.

Sammen med den jyske adelsmand Mogens Gøje stod Johan Friis i spidsen for det protestantiske parti, da reformationen gennemførtes i 1536. Som rigets kansler var Johan Friis Danmarks mest magtfulde mand i hele Chr. 3.'s regeringstid og under efterfølgeren, Fr. 2. Med »fynboens lyse forstand og smidige lune« reorganiserede Johan Friis riget, og galede nogen op, som naboen på Rygård, »klappede« Johan Friis lidt diskret, men bestemt til ham.

Mere end nogen anden står Johan Friis som indbegrebet af den adels- og herremandsstand, der de næste små 150 år styrede Danmark og i samme periode opførte en lang række af de bygningsværker, som Hesselagergård er den fornemste repræsentant for.

Friis-slægten beholdt Hesselagergård til 1682. I Hesselager Kirke, der i 1500-tallet fik tilføjet svungne gavle magen til herregårdens, findes flere bemalede gravsten over ledende medlemmer af familien.

Gentagne ejerskift fulgte igennem hele 1700-tallet. Først omkring år 1800 indtrådte en ny stabil periode, da den borgerlige Donsfamilie i 1802 erhvervede gården. De fleste af de nuværende rødkalkede ladeog avlsbygninger på det tilkastede voldgravsareal sydvest for hovedbygningen stammer fra kancelli råd Simon A. Dons' ejertid (1802-1819). Dons-familien ejede Hesselagergård igennem hele 1800-tallet og er som Friiserne begravet i Hesselager, bag ved kirkens kor.

Fra 1904 har familien Blixen-Finecke ejet og passet Hesselagergård. Det er et ejerskab, der forpligter: Hovedbygningen og omgivelserne er blevet restaureret adskillige gange i dette århundrede. Under 1. verdenskrig ved H. Bojsen-Møller og Ole Søndergaard, der genfandt og afdækkede Hjortesalens malerier og afrensede hovedbygningens murværk for 1700-tallets hvide puds. I 19S0'erne gennemførte Nationalmuseet en gennemgribende istandsættelse af gården ved HH Enggvist og G.M. Lind, og senest i begyndelsen af 1990' erne har Enggvist medvirket ved den endelige restaurering af Hjortesalen.

Hesselagergård

Hesselagergårds »Hjortesal« tager med sine pragtfulde 1500-tals kalkmalerier prisen som Fyns smukkeste renæssancerum. Malerierne tilskrives hofmaleren Jacob Binck. Motivet på salens vestvæg, »Frokost i det grønne«, sammenfatter adelens gode liv i renæssancetiden, hvor jagt, kortspil, vin og kærlighed stod i centrum, i hvertfald i kunsten. Foto fra 1995 efter sidste restaurering.

Hesselagergård