● Region Midtjylland - Skive Kommune
● Adresse: Hegnetvej 19, 7870 Roslev
● Ejer: Christen Pedersen
● Ikke offentlig
● 143 ha landbrugsdrift/skovbrug
● Trefløjet bindingsværkshovedbygning opført 1752, fornyet i
grundmur 1843-45
Hegnet lå oprindeligt på en banke omgivet af mose. I mellem
1603 og 1607 flyttede Albert Skeel herregården en kilometer mod nord til et
mere fremkommeligt område.
Slægten Skeel - en betydelig dansk højadelsslægt - ejede
Hegnet i mere end 250 år.
Den trefløjede hovedbygning i rød grundmur er mere end 250 år
gammel og blev oprindeligt opført i bindingsværk.
Hovedbygning
Hegnets bygninger blev i 1534 sat i brand af skipper
Clements folk under Grevens Fejde. Skeel flyttede i begyndelsen af 1600-tallet
Hegnet og opførte mellem 1603-1607 en ny hovedgård i bindingsværk. Flytningen
og byggeriet blev erindret på en bjælke med hans navn og årstallet 1603.
I Frantz Rantzau Benzon opførte i 1752 en trefløjet
bindingsværksbygning i et plan. Hovedfløjen var opført over en høj kælder. I
1843-1845 blev murværket omsat til grundmur, og i 1883 fik hovedfløjen tilføjet
en fremspringende frontspids med gavlkvist over hoveddøren.
Bygningen brændte delvist i 1910. I 1941 blev den venstre
sidefløj restaureret og udvidet, hvorved anlægget har fået en asymmetrisk
struktur. I samme ombæring fik frontspidsen valmtag. Hovedbygningen er ikke
fredet.
Andre bygninger
Efter flytningen af Hegnet opførte Albert Skeel et nyt
avlsanlæg. Laden, der bar hans navn og årstallet 1607, brændte i 1904, mens de
øvrige bygninger gik tabt tidligere.
En nyere avlsgård opført i rødsten blev hærget af brand i
1910, hvorefter en uregelmæssig trelænget avlsgård blev anlagt syd for
hovedbygningen adskilt af en vej.
Det trelængede anlæg, der åbner sig mod nord, er løbende
blevet udvidet og fornyet. Syd for det trelængede anlæg er der således blevet
opført yderligere to anlæg i løbet af 1900-tallet. Disse udbygninger er
ikke fredede.
Omgivelser
Ved Hegnets oprindelige placering sydøst for den nuværende
gård ligger et voldsted, hvor murbrokker er fundet.
Bygningsanlægget opført af Albert Skeel var omgivet af en
grav, der delvist blev sløjfet omkring 1843.
I 1880 blev en have med en lindeallé og asketræer anlagt.
Historie
I 1332 skrev Bugge Nielsen sig til Hegnet. Bugge Nielsen var
far til Niels Bugge - en af landets største jordejere - som efter sigende blev
dræbt af Erik Brune Banner. Ifølge et senere brev fra 1471, hvori Albert Skeel
opretter sjælemesser for en fru Bolde, ejede hun i samme periode en anpart i
gården. Boldes oldebarn, Kirsten Nielsdatter Krag, enke efter Peder Hase,
giftede sig med Anders Skeel, som dermed overtog Hegnet.
Den lavadelige slægt Skeel kom oprindeligt fra området
mellem Kolding og Vejle, men etablerede sig i løbet af 1400-tallet længere op i
Nørrejylland. Hegnet var således den første af flere nordjyske godser, som
slægten erhvervede. Efter Anders Skeels død overtog sønnen Albert Skeel gården.
Han indstiftede de førnævnte sjælemesser og giftede sig til endnu en herregård,
Frøslevgaard på Mors. Også sønnen Anders Skeel giftede sig til en bedre økonomi
og position, og blev i kraft af ægteskaberne med henholdsvis Karen Flemming og
Bege Rosenkrantz i stand til at oprette hovedgårdene Raastrup og Jungetgaard.
Efter Skeels død overtog sønnerne, Jakob og Albert Skeel,
Hegnet. Albert Skeel fortsatte slægtens tradition for fordelagtige ægteskaber
og trådte ved sit ægteskab med Kirsten Sandberg ind i højadelen. Han erhvervede
herregården Hammelmose gennem et såkaldt mageskifte, dvs. en byttehandel, med
Kronen, og han fik del i hovedgården Gjandrupgaard. Sidstnævnte gård var på
dette tidspunkt brændt ned til grunden, og Albert Skeel flyttede derfor
hovedbygningen, da han i 1550'erne genopbyggede gården, som han kaldte
Fussingø.
Sønnen Christen Skeel arvede både Fussingø og Hegnet efter
sin far og erhvervede desuden hovedgården Ulstrup, hvorved han udvidede
slægtens besiddelser mod øst. Han giftede sig med Margrethe Brahe, der var
søster til den berømte Tyge Brahe. Foruden flere embeder som lensmand blev han
den første af slægtens medlemmer, der blev medlem af rigsrådet.
Christen Skeel efterlod sig tre sønner, Albert, Otto og
Jørgen Skeel. Alle brødrene blev riddere og medlemmer af rigsrådet ligesom
deres far. Albert blev rigsadmiral, mens Jørgen Skeel blev rigsmarsk, dvs.
landets øverste hærfører, og sammen overtog de to brødre Hegnet.
I 1631 blev Albert Skeel eneejer af gården, og han gik kort
efter i gang med at flytte gården. Oprindeligt var Hegnet anlagt på en
jordbanke omhegnet af mose - en placering der gav gode forsvarsmuligheder i
urolige tider, men i de mere stabile tider i 1600-tallet var beliggenheden knap
så hensigtsmæssigt. Gården blev derfor flyttet godt en kilometer mod nordvest.
Foruden Hegnet havde Albert overtaget slægtens hovedsæde
Fussingø, ligesom han havde købt de østjyske hovedgårde Holbækgaard og Katholm.
Ved hans død arvede datteren, Anne Skeel og hendes ægtemand, Manderup Due,
Hegnet.
Due var lensmand og tjente ved hoffet, hvor han var kongelig
overskænk, dvs. han havde ansvaret for kongens vinkældre og de tjenere, som var
tilknyttet den. Både Manderup Due og sønnen Jørgen Skeel ejede flere
herregårde, der var mere anseelige end Hegnet. Trods slægtens position og
besiddelser var Hegnet ikke en stor eller rentabel herregård. Ved en opgørelse
fra 1663 konstaterede man, at 10 af godsets 18 fæstegårde var fattige eller
forarmede. I forbindelse med udarbejdelsen af Christian V's matrikel i 1688,
hvor alle jordejendomme blev opgjort for at fastsætte et skattegrundlag, blev
bøndergodset sat så lavt, at Hegnet blev klassificeret som ukomplet og dermed
mistede sin skattefrihed.
Jørgen Skeels søn, Manderup Skeel Due, havde ligeledes
økonomiske vanskeligheder. Efter hans død ægtede enken Elsebe Friis lensbaronen
Frederik Christian Holck, som i 1708 solgte Hegnet.
Efter et par ejerskifter købte Frederik Kjær, der senere
blev adlet under navnet Kiærskiold Hegnet i 1724. Kjær besad en række vigtige
politiske embeder og ejede også Børglum kloster samt en del andet gods. Han
udvidede Hegnets jordtilliggende og solgte i 1737 herregården til
oberstløjtnant Frantz Rantzau Benzon.
Kort før sin død solgte Benzon i 1754 gården til Christoffer
Müller. Müller var ritmester og kaptajn for det danske kavaleri. Han tog sig
godt af sine fæstebønder på Hegnet, som han i hårde tider forsynede med korn og
penge eller gav henstand for deres ydelser. Han efterlod Hegnet til sin søn
Selio Georg Müller i 1781. Selio Müller var blot 20 år, da han arvede Hegnet,
som han hurtigt satte over styr. Ifølge samtidige rygter tabte han gården i
kortspil - og vinderen var Hegnets forpagter, Christian Jakobsen, som i 1792
overtog Hegnet. Jakobsen opkøbte flere godser i nærheden, men i de vanskelige
tider omkring 1800, kunne investeringerne ikke forrente sig, og han måtte i
1821 sælge Hegnet.
I 1837 overtog landmanden J. C. Ingwersen gården. Han kom
fra en velstående studehandlerslægt og drev Hegnet som studegård indtil 1856,
hvor han bortforpagtede gården til en forpagter, der foretrak mejeridrift. Ti
år senere drev Ingwerslev dog igen selv gården, og atter blev studene gårdens
vigtigste indtægtskilde. Sønnen Johannes Peter Ingwersen købte Hegnet i 1883,
og nedlagde godsets vandmølle for at kunne dræne og opdyrke de omkringliggende
enge.
I 1909 overtog forpagter Chr. Pedersen Hegnet, som i 1957
overgik til sønnen Aksel Pedersen, der havde forpagtet gården siden 1936.
I 2011 tilhørte Hegnet Hovedgård Christen Pedersen.
Ejere af Hegnet
Hovedgård
(1330) Bugge Nielsen
(1330) Fru Bolde
(-1443) Kirsten Nielsdatter Krag,
gift 1) Hase og 2) Skeel
(1443-1455) Anders Skeel
(1471-1500) Albert Skeel
(1500-1558) Anders Skeel
(1558-1565) Jakob Skeel
(1558-1568) Albert Skeel
(1568-1595) Christen Skeel
(1595-1631) Jørgen Skeel
(1595-1639) Albert Skeel
(1639-) Anne Albertsdatter Skeel,
gift Due
(-1660) Manderup Due
(1660-1692) Jørgen Skeel Due
(1692-) Manderup Skeel Due
(-) Elsebe Friis, gift 1) Due og 2) Holck
(-1708) Frederik Christian Holck
(1708-1717) Albert Deichmann
(1717-1724) Thyge Thomsen
(1724-1737) Frederik Kjær
(1737-1754) Frantz Rantzau Bentzon
(1754-1781) Christoffer Müller
(1781-1791) Selio Georg Müller
(1791-1792) Ole Selmer
(1792-1812) Christen Jakobsen
(1821- ) Mette
Qvistgaard
( -1838) Morten
Quistgaard
(1838-1883) J.C. Ingwersen
(1883-1909) Johannes Peter Ingwersen
(1909-1957) Chr. Pedersen
(1957- ) A.
Pedersen
(2011-20xx) Christen Pedersen
Hegnet er navnet på en hovedgård i Tøndering Sogn i det
tidligere Harre Herred, Viborg Amt, nu Skive Kommune, Region Midtjylland, i den
nordlige del af halvøen Salling.
Gården siges at have tilhørt Niels Bugges far, Bugge Nielsen
omkring 1330. Fra midten af 1400-tallet var den ejet af medlemmer af slægten Skeel
frem til begyndelsen af 1700-tallet. Senere blev Frederik Kiær de Kiærskiold
ejer. Hovedbygningen er en trefløjet bindingsværksbygning, opført i 1752 af Frantz
Rantzau Bentzon, men er ombygget flere gange; Hovedbygningen der har kælder fik
i 1883 et nyt midterparti, med gavlkvist over hoveddøren. I 1910 blev en del af
gården ødelagt ved en brand.
Sydøst for gården i en eng ligger en 1,6 hektar stor bakke
hvorpå der er et cirka 19 meter stort halvkredsformet voldsted, hvor der er
fundet murbrokker og kalkrester.