Harrestedgaard

● Region Sjælland - Næstved Kommune

● Adresse: Slagelsevej 283, 4700 Næstved

● Ejer: Vincens Chr. C. Lerche

● Ikke offentlig

● 188 ha landbrugsdrift/skovbrug

● Hovedbygningen er opført 1350

Harrestedgaards hovedbygning er blevet til gennem en række til- og ombygninger, hvoraf de ældste dele er fra 1300-tallet, mens andre er fra 1900-tallet.

Hovedbygning

Harrestedgaards hovedbygnings ældste dele er opført omkring 1350, men arkitekturen røber ikke en nærmere datering. Formentlig er det et medlem af slægten Markmand, der har ladet bygningen opføre.

Hovedbygningen er anlagt i røde munkesten over en sokkel af kampesten og er kun 14 meter lang. Kælderens mure er flere steder 1,2-1,3 meter tykke, og de har antageligvis båret en to etager høj bygning. Denne blev i 1840'erne reduceret til kun at bære et plan over kælderetagen og 1,6 m af de gamle mure blev nedbrudt, men samtidig blev bygningen forlænget med mere end 9 meter mod syd.

Til hovedbygningen hørte tidligere to sammenbyggede bindingsværkslænger placeret mod øst. Disse blev formentlig opført i renæssancetiden og nedrevet før 1816. I 1912 blev en udbygning tilføjet hovedbygningens vestside, og i 1923 blev en veranda anlagt mod havesiden.

Hovedbygningen, som i 2013 fremstår hvidkalket med tegltag, gennemgik en restaurering i 1953 ved F. og L. Halleløv. Hovedbygningen er fredet.

Harrestedgaard

Andre bygninger

Efter en brand blev Harrestedgaards avlsbygninger genopført i 1917. Endnu en brand hærgede bygningerne igen i 1938, hvorefter en trælade blev opført, mens også kostalden blev udvidet. Samlet fremstår avlsbygningerne i grundmur med fast tag. Dele af avlsbygningerne er udpeget som bevaringsværdige med høj til middel bevaringsværdi.

Omgivelser

Samtidigt med opførelsen af de to bindingsværkslænger i renæssancetiden blev der anlagt grave ved Harrestedgaard, som dog ikke længere eksisterer. Særligt vest for gården har der været et stort vanddrag. Svage rester fra disse ses på en plan fra 1784.

Harrestedgaards have er 1 ha. stor og grænser op til Harrestedgaard Å. Haven blev omlagt i 1926.

Historie

Allerede i middelalderen lå en landsby ved samme navn placeret, hvor det nuværende Harrestedgaard ligger i dag. Hvorvidt herregården er opstået som en hovedgård i byen, eller om byen er opstået omkring herregården vides ikke.

Allerede i 1300-tallet har vi et klart kendskab til Harrestedgaards ejerhistorie. I begyndelsen af århundredet var Harrestedgaard ejet af Karl Nielsen af adelsslægten Rani, som få generationer senere uddøde. Efter Karl Nielsens død i 1344 overtog datteren Ingerd Karlsdatter Rani gården samt halvdelen af Harrested by. Ingerd var enke efter Peder Grubbe og ægtede sig anden gang med Iven Markmand, der dermed fik part i Harrestedgaard.

I 1355 overtog Iven Markmand den anden halvdel af Harrestedgaard efter sin afdøde svoger, der også havde haft part i gården, og Markmand blev dermed eneejer. Harrestedgaard forblev i den tyske Markmand-slægt de efterfølgende 150 år.

Med Jørgen Evertsen Markmand, der i 1500 solgte Harrestedgaard til brødrene Jørgen og Tønne Parsberg, uddøde den danske gren af slægten Markmand. Både Jørgen Markmand og brødrene Parsberg lå i strid med Jørgen Rud, der mente at have krav på et stykke af Harrestedgaards jord. Jørgen Rud fik i 1493 tilkendt rettigheder i gården af Kong Hans (1455-1513), men synes aldrig at have fået udleveret gården, da han endnu ti år efter dommen klagede over behandlingen.

Tønne Parsberg overlod Harrestedgaard til sønnen, Verner Tønnesen Parsberg, der lige som sin far var medlem af det danske rigsråd og spillede en betydelig rolle i dansk politik blandt andet under Den Nordiske Syvårskrig (1563-70).

Slægten Parsberg, som havde bayersk oprindelse, ejede Harrestedgaard i mere end 130 år. I 1634 solgte Frederik Parsberg gården til Niels Lykke, der trods sit korte ejerskab nåede at udvide gårdens jordtilliggender gennem byttehandel med Kronen. Rigsadmiral Jørgen Vind erhvervede gården i 1638, men faldt få år senere i slaget ved Kolberger Heide, hvorefter Harrestedgaard blev delt mellem hans tre sønner, Holger, Hans og Christian Vind. Af disse udkøbte Holger Vind sine brødre og udvidede Harrestedgaards tilliggende med 10 af landsbyens gårde samt møllen. Selve landsbyen Harrested og alle gårdene blev nedlagt.

Gården gik i arv til Vilhelm Carl Vind, der 1723 solgte Harrestedgaard til Carl Adolf von Plessen, som i forvejen ejede hele syv herregårde på egnen. Von Plessen var barnløs og skabte inden sin død de Plessenske Fideikommisgodser af sine udstrakte godsbesiddelser. Fideikommisser var en slags fond, hvor brugsretten til godserne uden tidsbegrænsning blev nedarvet i slægten efter en bindende arvefølge, der på forhånd var fastlagt.

Harrestedgaard gik i arv i slægten von Plessen frem til 1945. Ejerne anvendte dog sjældent herregården som bolig, men opholdt sig oftest på familiens godser i Tyskland. Herregården var fra 1925 ejet af baron Johann Ludvig von Plessen, der gjorde tjeneste som tysk gesandt i Rom.

Efter Anden Verdenskrig (1939-45) blev der gennemført en lovgivning, som betød, at tysk ejendom i Danmark kunne konfiskeres af Staten, deriblandt også Harrestedgaard. Staten overtog herregården og udstykkede en del af jorderne. Forinden havde lensafløsningen i 1923 medført, at der var blevet afgivet jord til 4 husmandsbrug.

Staten ejede kun Harrestedgaard i få år, hvorefter gården igen overgik til privat eje. I 2012 købte baron Vincens Lerche Harrestedgaard Gods.

Harrestedgaard