Gården blev i 1681 omdøbt fra Bjørnholm til Høegholm,
hvilket den stadig hed i 2013. Gården blev i 1681 en del af baroniet Høegholm,
der udover Bjørnholm bestod af gårdene Fævejle og Lykkesholm.
Høegholms nuværende hovedbygning stammer fra slutningen af
1800-tallet og ligger på resterne af det voldsted, hvor det gamle Bjørnholm lå.
Den nuværende hovedbygning blev opført mellem 1888 og 1889
og er i nygotisk stil.
Høegholm Gods
Høegholmvej 6
8570 Trustrup
Region Midtjylland - Syddjurs kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Christian Schmidt, Linda Schmidt
Telefon: 86 36 33 52
Godsets størrelse: 320 ha + 7 ha
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug
Forbindelser: Fævejle, Lykkesholm (Djursland), Skærsø, Gammel
Ryomgaard
Bemærkninger: Hed tidligere Bjørnholm
Hovedbygning
I 1788 valgte Pauline Sehested at bygge en ny hovedbygning,
der erstattede den ældre bindingsværkbygning. Den nye hovedbygning blev opført
ved Anders Kruse og var i to etager med midtrisalit.
Mellem 1888 og 1889 blev gårdens nuværende hovedbygning
opført af daværende ejer Carl Christian Emil Suhr Kirketerp. Hovedbygningen er
af røde mursten og fremstår nygotisk stil med kamtakkede gavle og skifertag.
Midtaksen har en gennemgående gavlkvist i to etager, mens resten af bygningen
er opført i en etage.
Hovedbygningen ligger højt, da den er opført på resterne af
et gammelt voldsted, hvorpå også det gamle Bjørnholm har ligget.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er udpeget som
bevaringsværdig med høj bevaringsværdi.
Andre bygninger
Syd for hovedbygningen ligger avlsbygningerne, der er opført
i bindingsværk med skifertag på en sokkel af kampesten.
Fredningsstatus 2013: Dele af avlsbygningerne er udpeget som
bevaringsværdige med middel bevaringsværdi.
Omgivelser
Til gården hører en stor have og træbeplantning. En
lindeallé fører op mod hovedbygningen. I den tilhørende skov er der bevaret en
stensat ulvefælde.
Ejerhistorie
I 1300-tallet var slægten Hvide i besiddelse af Høgholm, der
på daværende tidspunkt hed Bjørnholm. Stig Andersen Hvide nævnes således i 1331
som ejer af gården. Han opførte i de efterfølgende år borgen Bjørnholm, hvorfra
han ledede den jyske adels oprør mod kongemagten. Oprøret kostede grev Gert
livet og banede vejen for, at Valdemar Atterdag (1329-1375) blev dansk konge i
1340. Efter at have støttet kong Valdemar blev Stig Andersen Hvide statholder i
Estland. I 1350'erne fratog kongen Stig Andersen Hvide en stor del af de
godser, der var kommet i hans besiddelse under grev Gert.
I 1358 blev Stig Andersen Hvides søn og broder dræbt sammen
med Niels Bugge i Middelfart. Sammen havde de tre adelsmænd formet en koalition
mod Valdemar Atterdag, for hvem drabene kom vældigt belejligt. Valdemar
Atterdag fralagde sig dog ethvert ansvar for drabene og et par lokale fiskere
blev dømt for forbrydelsen. Stig Andersen Hvide overdrog Bjørnholm til hans
dræbte søn Ove Stigsens to sønner, Jens og Anders Ovesen Hvide. Gården blev
således delt mellem de to brødre efter Stig Andersen Hvides død i 1369. I den
efterfølgende tid var Bjørnholms ejerforhold kendetegnet ved, at gården var
delt på flere hænder.
Otte Nielsen Rosenkrantz, der i begyndelsen af 1400-tallet
var kommet i besiddelse af Bjørnholm, udkøbte i 1440'erne flere af sine mange
medejere til gården. I 1459 tildelte Christian I (1426-1481) Bjørnholm birkeret,
hvilket betød, at godset blev en selvstændig retskreds, hvor Otte Nielsen
Rosenkrantz kunne udnævne og aflønne dommerne. Endvidere spillede Otte Nielsen
Rosenkrantz en stor rolle i det politiske liv, hvilket især tog fart efter
Christian I's tronbestigelse i 1448. Som rigshofmester deltog han i Christian
I's norske håndfæstning samt forliget om Gotland og Ribeprivilegiet i 1460.
Otte Nielsen Rosenkrantz døde i 1475, hvorefter gården blev
arvet af sønnen Erik Ottesen Rosenkrantz, der trådte i sin faders fodspor og
blev rigshofmester. Efter hans død i 1503 overgik gården til sønnen Niels
Eriksen Rosenkrantz, der dog allerede gik bort i 1516. Bjørnholm blev arvet af
sønnerne Henrik og Christoffer Nielsen Rosenkrantz, der begge døde barnløse.
Gården blev igen delt på flere hænder, og i den følgende tid
fik flere forskellige adelsfamilier således del i den. Først i begyndelsen af
1600-tallet med Just Høg Banners overtagelse af gården blev Bjørnholm igen
samlet på en hånd. Just Høg Banner døde i 1649 og overlod gården til sønnen
Erik Høg Banner. I 1673 døde Erik Høg Banner og Bjørnholm blev arvet af sønnen
Iver Juul Høg, der i 1681 fik tilladelse til at oprette baroniet Høegholm.
Dette betød samtidig, at Bjørnholm skiftede navn til netop Høegholm. Iver Juul
Høg døde dog allerede i 1683, hvorefter enken Helle Trolle i 1689 giftede sig
med Palle Krag. Sønnen Niels Trolle Høg, der havde arvet baroniet efter
faderen, døde barnløs i 1700, hvorefter baroniet tilfaldt Helle Trolle. Efter
hendes død i 1722 overgik det til Christian Danneskiold-Samsøe.
Sønnen Frederik Danneskiold-Samsøe blev baroniet Høegholms
ejer efter faderen, der døde stærkt forgældet i 1728. Frederik
Danneskiold-Samsøe havde også selv svært ved at holde styr på økonomien og var
derfor nødsaget til at sælge ud af sine godser. I 1748 fik han kongelig
tilladelse til at ophæve baroniet Høegholm og solgte det i 1753 til Adam
Gottlob Moltke, der dog allerede i 1754 videresolgte Høegholm.
Op gennem 1700-tallet oplevede gården en stor udskiftning af
ejere, og fra begyndelsen af 1800-tallet blev godset splittet ad. I 1801 blev
Lykkesholm og Fævejle solgt fra, og i 1806 blev påbegyndte man på Høegholm
udstykningen af hovedgårdsjorden til selvstændige landbrug.
Poul Marcussen, som havde overtaget Høegholm i 1805, ejede gården
frem til 1822. Han var en berømt godsslagter, og Høgholms hovedgårdsjord var da
også i høj grad formindsket, da Johannes Emil Adeler i 1822 overtog gården.
Johannes Emil Adeler ejede gården frem til 1836, hvor den
blev erhvervet af Laurids S. Ingerslev. Han solgte den imidlertid allerede
samme år videre til Morten Kirketerp. Høegholm gik herefter i arv i familien
indtil 1912, hvor Axel V. Schmidt blev gårdens nye ejer.
Høgholm er i 2013 ejet af Christian og Linda Schmidt.
Ejerrække
( -1369) Stig Andersen Hvide
(1369- ) Jens Ovesen Hvide
(1369- ) Anders Ovesen Hvide
( -1441) Ove Tagesen Reventlow
( -1441) Henrik Tagesen Reventlow
( -1444) Mogens Ebbesen Galt
( -1459) Anders Ebbesen Galt
( -1446) Holger Munk Lange
( -1475) Otte Nielsen Rosenkrantz
(1475-1503) Erik Ottesen Rosenkrantz
(1503-1516) Niels Eriksen Rosenkrantz
(1516-1537) Henrik Nielsen Rosenkrantz
(1516-1561) Christoffer Nielsen Rosenkrantz
(1561-1564) Erik Krabbe
(1561- ) Niels Krabbe
(1561- ) Morten Krabbe
( -1612) Christian Krabbe
(1612- ) Hans Dyre
(1612- ) Iver Dyre
(1612- ) Jørgen Kruse
( -1627) Ellen Rostrup
(1627- ) Abel Bryske
(1614-1649) Just Høg Banner
(1649-1673) Erik Høg Banner
(1673-1683) Iver Juul Høg Banner
(1683-1700) Niels Trolle Høg Banner
(1700-1722) Helle Trolle
(1722-1728) Christian Danneskjold-Samsøe
(1728-1753) Frederik Christian Danneskjold-Samsøe
(1753-1754) Adam Gottlob Moltke
(1754-1760) Volrad August von der Lühe
(1760-1766) Palle Krag von Hoff
(1766-1785) Johan Frederik Sehested
(1785-1804) Pouline Fabritius de Tengnagel
(1804-1805) H.P. Ingerslev
(1805-1822) Poul Marcussen
(1822-1836) Johannes Emil Adeler
(1836) Laurids S. Ingerslev
(1836-1864) Morten Kirketerp
(1864-1874) Ida Elisabeth Kirketerp
(1874- ) Carl Christian Emil Suhr Kirketerp
( -1912) Mathilde Augusta Krüger
(1912-1928) Axel Valdemar Schmidt
(1928-1950) Ruth Dagmar Oline Mønsted
(1950-1977) Kay Mønsted Schmidt
(1977-20xx) Christian Schmidt og Linda Schmidt