Gudum kloster

● Region Midtjylland - Lemvig Kommune

● Adresse: Fabjergvej 174-176, 7620 Lemvig. 97 86 30 08

● Ejer: Johannes Rahbek

● Ikke offentlig

● 161 ha landbrugsdrift/skovbrug

● Hovedbygningen er opført 1752

Gudum kloster er beliggende i forbindelse med sognets kirke. Gårdens hovedbygning stammer fra slutningen af 1700-tallet.

Gudum kloster

Hovedbygning

I 1631 brændte dele af en tidligere hovedbygning, hvorefter der blev opført en ny. Dennes tilstand må have været ringe, for de daværende beboere klagede over bygningernes tilstand, og fik efterfølgende gennemført en nyopførelse. Denne var en trefløjet borggård som stadig stod under Andreas Raschs ejerskab i 1719.

I slutningen af 1700-tallet blev den nuværende hovedbygning på Gudum kloster opført under Christen Olesens ejerskab. Bygningen er et langt, grundmuret hus med halvvalmede gavle. Den er énetages og har en frontspids. Oprindeligt var der stråtag, som nu er udskiftet med tegl. Der er en mindre vestfløj til bygningen. Hovedbygningen er udpeget som bevaringsværdig med høj bevaringsværdi.

Gudum kloster

Andre bygninger

Omkring 1800 blev der opført en grundmuret avlsbygning med pladetag. Bygningen er bygget i flere asymmetriske dele.

I løbet af 1900-tallet er der sket til- og ombygninger af produktionsbygninger. Dele af avlsgården er udpeget som bevaringsværdig med middel bevaringsværdi.

Gudum kloster

Omgivelser

Den nuværende hovedbygning er bygget i tæt forbindelse med sognets kirke. Den oprindelige placering var i en dal syd for den nuværende gård.

Historie

Gudum kloster omtales første gang i 1268, hvor en enkefrue gjorde en donation til klosteret. Dengang tilhørte klosteret Benediktinerordenen og var beboet af nonner. Klosterets jordtilliggende var betydeligt og blev varetaget af en forstander, der ofte også var præsten. Oprindeligt lå klosteret i en dal, men det blev flyttet op til sognets kirke i 1484.

Ved Reformationen i 1536 blev alt kirkens gods konfiskeret og lagt under Kronen. Der var tale om meget store mængder af herregårde og fæstegårde, som med et slag skiftede ejere, hvilket - ikke uvæsentligt - gjorde Kronen til landets største jordejer. Munke- og nonneordener blev nedlagt, men nonnerne fik dog lov at bebo Gudumkloster i deres levetid. I 1573 havde den kongelige lensmand på Gudumkloster fortsat ansvaret for underhold af tre klosterjomfruer.

Under Kronens ejerskab blev Gudum kloster styret af en lensmand. Den første var Jens Thomsen Sehested, der blev efterfulgt af sin søn, Malte Sehested. Gudum kloster forblev i Kronens eje og bestyret af lensmænd i næsten to hundrede år ‒ indtil 1717.

Den første private ejer på gården var Anders Rasch, som indtil overtagelsen havde haft gården i fæste. Han forøgede gårdens tilliggende og bragte gården på fode, men hans arvinger valgte at sælge gården videre i 1732. Gårdens historie har været præget af stabile ejerforhold, hvor den er nedarvet fra far til søn gennem generationer. Således var den i familien Olesens eje fra 1762 til 1907.

Siden 1923 har gården været i familiens Rahbeks eje.

Ejere af Gudum kloster

( -1536) Benediktinerordenen

(1536-1717) Kronen

(1717-1732) Anders Rasch

(1732) Johanne Lauridsdatter, gift Rasch

(1732) Andreas Rasch

(1732-1751) Mads Staby

(1751-1757) Johan Frederik Vedel

(1757-1762) Lars Johan Jelstrup

(1762-1784) Christen Olesen

(1784-1821) Iver Olesen