• Region Syddanmark, Østfyn, Ørbæk Kommune, 15 km syd for
Nyborg
• Glorupvej 34, 5853 Ørbæk. Tlf: 6533 1005. Mail: glorup.godskontor@gmail.com
http://glorupgods.dk/
• Offentlig adgang til park
• Jacob A.M.H. Rosenkrantz, godsejer
• 755 ha
• Opført 1743-44. Ændringer og tilføjelser 1765. Kapel 1898
Med få km's afstand finder man tre af Danmarks mest
interessante herregårde:
Glorup, Rygård og Hesselagergård, Mens Rygård endnu bærer
præg af middelalderens gotiske herregårdsstil, repræsenterer de to andre
stilhistoriske overgangstider. Hesselagergårds »gotiske renæssance« fra midten
af 1500-tallet modsvares af Glorups 200 år yngre »barokke klassicisme«.
H.C. Andersen var en hyppig gæst på Glorup og opholdt sig
der i sammenlagt ca. ét år af sit liv.
VIGTIGE ÅRSTAL
1390 Sædegård tilhørende væbner Poul Nielsen.
1476 Rigsråd Axel Valkendorff skriver sig til Glorup.
1599 Afslutning af byggeriet af en renæssanceborg på den
nuværende hovedbygnings plads til afløsning af det middelalderlige Glorup.
1762 Overmarskal A.G. Moltke til Bregentved køber Glorup.
1765 Naboherregården mod syd, Rygård. erhverves af Moltke.
1793 Stamhuset Moltkenborg oprettes.
1916 Stamhuset overuår til fri ejendom.
• Bygningen
Som Glorup fremstår i dag, er det firfløjede anlæg opført
over en snes år fra midten af 1740'erne til midten af 1760'erne. Den firfløjede
lave hovedbygning er et skoleeksempel på den flydende overgang fra barok via
rokoko til klassicisme.
Bygningen er rejst over hvælvede kældre og på svære
fundamenter fra stedets tidligere renæssanceborg. Anlægget er kvadratisk i en
etage over den høje kælder. De hvidpudsede mure hviler på en smal granitsokkel.
Vestfløjens murdetaljer er fremhævet med kraftig gul kalkfarve. Bygningens
barokke karakter understreges af det markante mansardtag, der næsten trykker
huset ned i jorden. Taget er dækket af glaserede blåsorte tegl og i øvrigt
forsynet med et utal af små kviste både på ydersiden og mod gårdspladsen.
I 1870'erne blev der opført en række boliger i cottage-stil
til brug for de ansatte på godset. Arkitekt for den landsbylignende klynge af
bygninger var Vilhelm Tvede.
Det er vestfløjen med portgennemkørsel, som indeholder langt
de fleste arkitektoniske raffinementer. Fløjen afsluttes i begge ender med et
fag brede hjørnerisalitter med trekantfronton og to gange to pilastre. Også portpartiet
er let fremspringende med fire pilastre, hvis konsoller formodentlig har båret
en frontispice magen til de to hjørnerisalitters. Det firfløjede rokokohus stod
færdigt i 1744 opført af den fremragende og travle hollandsksfødte arkitekt
Philip de Lange. Bygherren var Fr. 4.'s tidligere finansminister Christian
Ludvig Scheel von Plessen (1676-1752).
I 1762 erhvervede en af 1700-tallets største danske
statsmænd, overhofmarskal Adam Gottlob Moltke (1710-1792) Glorup. Den
foretagsomme godsejer kunne selvsagt ikke lade Glorup stå uberørt. Men trods en
række klassicistiske tilføjelser fra Moltkes tid er og bliver Glorup et
forfinet, symmetrisk barokanlæg. De ret begrænsede ændringer af de Langes
bygningsværk er muligvis tegnet af N.H. Jardin i København og udført af
arkitekten Chr. Joseph Zuber. Ud over en omfattende indre ombygning bestod den
nye klassicistiske retouche i ændringer omkring porten og gårdspladsens
indgangspartier, først og fremmest hovedindgangen i østfløjen. Portens
trekantfronton blev erstattet med en attika med guirlander, vaser og
overflødighedshorn. I centrum blev opsat en tavle, hvis latinske insription
oplyser, at renoveringen er udført 1765 af A.G. Moltke: »Renovare Fecit Adamus
Gottlob Comes De Moltke ANNO MDCCLXV«. Et klokketårn, som i form af et lille
rundtempel formentlig skal markere klassicismens triumf over barokken, rejser
sig som en slags tagrytter over portalen.
På gårdspladsen blev østfløjens vestvendte indgangsparti
forhøjet med en etage og afsluttet med en lav attika med vaser og to ørne, der
frembærer Moltkes draperede og kronede våbenskjold. Dørindfatningen er klassisk
og afsluttet med gesimsoverbygning. De tre vinduesfag brede risalitter, som
omkranser hovedindgangen og de to sideindgange i nordog sydfløjen, er i
1760'erne blevet fremhævet med refendfugning.
• Interiør
Glorups indretning er præget af klassicismen. Symmetrisk
anbragte døre og lyse rum med udsigt mod parken. Hertil føjer sig en
kunstsamling af primært danske 1700-1800tals mestre.
Detalje fra skulptur i Glorups park, udført af S.C. Stanley
omkring 1750: Søuhyret angriber den skønne Andromeda, der ifølge det oldgræske
sagn blev udsat på en klippe i havet af sin fader for at bremse en oversvømmelse,
men blev reddet af Perseus.
• Omgivelser
Syd og vest for hovedbygningen breder den 80 tdr. land store
herregårdshave sig. Glorups blomsterpark blev allerede åbnet for offentligheden
i det tidlige 1800-tal og af bl.a. H.C. Andersen berømmet for sin skønhed. I
dag fremstår parken som en romantisk engelsk landskabshave mod sydvest med
forskellige statuer, store gamle træer og gartneri i engelsk stil. Med direkte
forbindelse til nordfløjen opførte arkitekten N. Jacobsen i 1898 den såkaldte
slotskirke i en engelsk inspireret nygotisk stil.
Umiddelbart syd for hovedbygningen skyder parterrehaven
frem. Den franske barokhave. som er anlagt i 1745, trænger til en kærlig hånd.
Men de lange aksefaste linier, der indrammer parken med parallelle
lindetræsalleer er velbevarede og føjer sig til den stemningsfulde spejldam med
kunstig ø og fontæne. Enkelte store vaser og skulpturer fuldender stemningen af
et fransk barokanlæg.
Når en barokhave går i forfald, bliver det til en romantisk
have. Glorups park blev anlagt i 1745 og berømmetsom en af landets skønneste
barokhaver. Endnu i dag spores rester af det storslåede anlæg i den
stemningsfulde, offentligt tilgængelige park.
Fjernest fra hovedbygningen ender den østlige alle ved
parkens fornemste monument, et søjlebåret rundtempel med den lænkede Andromedas
kamp mod søuhyret (den skønne kvinde blev heldigvis reddet af Perseus).
Skulpturen er tidligere blevet tilskrevet Johs. Wiedewelt; men det er
formentlig hans lidt ældre kollega Simon Carl Stanley, der er mesteren. Stanley
havde sammen med Jardin stået for indretningen af Moltkes Palæ på Amalienborg.
Andromeda-gruppen lod Moltke flytte til Glorup. Siden er en kopi blevet
opstillet i Moltkes (Chr. 7.'s) palæ i vestibulen ved indgangen til
receptionslokalerne.
I den sydlige udkant af Glorups park ses endvidere de
sørgelige rester af et vældigt hængebrosanlæg fra 1867. Nu står alene ruinerne
af de to tårne, som bar den 44 m lange bro, tilbage. Nær ruinen er parkens
sydlige udgang, hvorfra en mindre markvej fører til »rniddelalderborgen«
Rygård, omkring to km syd for Glorup. Begge herregårde ejes af Alice
Moltke-Huitfeldt.
• Historie
Få hundrede meter sydøst for den nuværende hovedbygning ved
bredden af den lille Glorup Sø findes endnu rester af det middelalderlige
Glorup i form af et firkantet voldsted omgivet af nu tørlagte grave.
Middelalderborgen afløstes i slutningen af 1500-tallet af en firfløjet
renæssancegård i to etager med hjørnetårne opført på den nuværende bygnings
plads. Bygherren var den magtfulde rigshofmester Christoffer Valkendorf, et af
de fire medlemmer af formynderregeringen for den mindreårige Chr. 4.
Fra 1762 indgik Glorup i hofmarskal A.G. Moltkes
herregårdssamling, der bl.a. talte sjællandske ejendomme som Bregentved og
Turebyholm og landstedet Marienlyst ved Helsingør, hvortil kom hans
københavnske vinterpalæ på Amalienborg, alle opført eller ombygget med Moltke
som bygherre og Nicolai Eigtved eller NH Jardin som arkitekter. A.G. Moltke,
der i 1767 også erhvervede nabogården Rygård, døde i 1792. Hans enke oprettede
året efter stamhuset Moltkenborg. Familien ejer stadig Glorup.
Grev Gebhard Moltke antog i 1843 slægtsnavn et
Moltke-Hvidtfeldt. Grev Gebhard, der døde i 1851, og siden sønnen
gehejmekonferensråd Adam G. Moltke-Hvidtfeldt, var i 1840'erne og 1850'erne
gæstfrie værter for H. C. Andersen. Digteren besøgte Glorup i alt 24 gange og
opholdt sig her i sammenlagt over et år. I 1850 arrangerede han festen for de
hjemvendte soldater fra den første slesvigske krig på Glorup.
Glorup er en herregård beliggende i Svindinge Sogn på Sydøstfyn.
Den blev opført i det 15. århundrede på sin nuværende beliggenhed og lå
tidligere nærmere landsbyen Svindinge, nævnt allerede i midten af
trettenhundredtallet.
Glorup var oprindelig bygget som en renæssancegård, men blev
først 1742-43 ombygget i barokstil af Philip de Lange og dernæst i 1762-65
ombygget af Christian Joseph Zuber (efter udkast af Nicolas-Henri Jardin) til
et tidstypisk louis seize-slot med tilhørende anglo-kinesisk have. Tagrytteren
er tilføjet 1773-75. Nyt tag i 2003.
Glorup indgår i Danmarks kulturkanon i kategorien arkitektur.
Glorup og Rygaard godser er på 1132 hektar. Begge godser indgik tidligere i Stamhuset
Moltkenborg, der oprettedes af Sophie Hedvig Raben til fordel for sin ældste
søn greve Gebhard Moltke.
Ejere af Glorup
(1390-1420) Povl Nielsen
(1420-1479) Forskellige Ejere
(1479-1532) Axel Valkendorf
(1532-1562) Henning Valkendorf
(1562-1601) Christoffer Valkendorf
(1601-1605) Erik Valkendorf
(1605-1626) Henning Valkendorf
(1626-1658) Enke Fru Anna Brockenhuus gift Valkendorf
(1658-1661) Henning Valkendorf
(1661-1661) Henning Powisch
(1661-1694) Hans von Ahlefeldt
(1694-1711) Enke Fru Anna von Rumohr gift von Ahlefeldt
(1711-1712)
Anna von Rumohrs dødsbo
(1712-1723)
Christian Siegfried von Plessen
(1723-1752)
Christian Ludvig von Plessen
(1752-1754)
Christian Sigfred von Plessen
(1754-1757)
Frederik Christian Otto lensgreve von Wedel-Jarlsberg
(1757-1762)
Hans Riegelsen
(1762-1793) Adam Gottlob lensgreve Moltke
(1793-1793) Enkefru Sophie Hedvig Raben, gift Moltke
(1793-1851) Gebhard greve Moltke(-Huitfeldt)
(1851-1876) Adam Gottlob greve Moltke-Huitfeldt
(1876-1892) Enkefru Eliza Razumowska, gift Moltke-Huitfeldt
(1892-1896) Gebhard Léon greve Moltke-Huitfeldt
(1896-1902) Enkefru Marie Seebach, gift Moltke-Huitfeldt
(1902-1944)
Adam Gottlob Carl greve Moltke-Huitfeldt
(1944-1965)
Léon Charles Joseph greve Moltke-Huitfeldt
(1965-2004) Alice Marie Louise Léonsdatter komtesse
Moltke-Huitfeldt, gift baronesse Rosenkrantz
(2004-20xx) Jacob Arild Moltke-Huitfeldt Rosenkrantz
MAGTENS MÆND PÅ GLORUP
To store statsledere i
Danmark har ejet Glorup: Rigshofmester Christoffer Valkendorf (1525-1601) og
hofmarskal Adam Gottlob Moltke (1710-1792). De er mænd af hver sin tidsalder,
men deres liv og politiske virke har mange lighedspunkter Christoffer
Valkendorf arvede Glorup i 1562. 11574 blev han som rentemester sat i spidsen
for rigets finanser. Magtens tinde nåede den fynske godsejer, da han ved Fr. 2
's død i 1588 indtrådte som leder for formynderregeringen for den mindreårige
Chr. 4. Han blev dog fældet allerede i 1590, da han kort efter kong Frederiks
død havde været lidt for hurtig til at få den færøske sørøver Mogens Heinesen
henrettet. Den færøske nationalhelt var Valkendorfs svorne fjende, men
sørøveren og voldtægtsforbryderen havde nydt kongens beskyttelse, sålænge han
holdt sig fra Fr. 2.'s enemærker. Mogens Heinesen blev henrettet den 18. januar
1589 efter en skueproces, der året efter blev underkendt. Valkendorf mistede
alle sine embeder. Da Chr. 4. i 1596 overtog styret, blev Valkendorf dog
rehabiliteret og udnævnt til rigshofmester.
På trods af sine
offentlige forpligtelser fik den travle mand også tid til at lade opføre et
storslået firfløjet renæssanceanlæg. Bygningsværket stod færdigt i 1599. Om sin
indsats på hjemegnen fortæller rigshofmesteren selv på en litograferet
stentavle, der blev ophængt i forbindelse med indretningen af hans gravsted i
sognekirken i Svindinge vest for Glorup i 1599: »Jeg har opbygget Glorup og
kirken fra ny af. Jeg har lagt hele Svindinge Sogn til Glorups gods. Jeg har
ladet opsætte alle stengærder om Glorups jorder. Af alt dette roser jeg mig
intet, men takker Gud. Og jeg glæder mig i Gud, at jeg har hersket over mine
tjenere og folk i fred og sagtmodig hed og kærlighed. Gud ske lov ... «. Den
sagtmodige og kærlige mand, for hvem det lå fjernt at prale af sine gerninger,
døde i 1601 og blev begravet i Svindinge Kirke. Ved siden af stentavlen hænger
et fremragende portræt af Christoffer Valkendorf.
Også A.G. Moltke var
en sagtmodig og diskret mand. Som renæssancemennesket Valkendorf tilhørte
Moltke en blomstrende tid, i hvert fald når det gjaldt overklassens liv i deres
»rokokoslotte«. Moltke var af en borgerlig mecklenburgsk officersslægt. Kun 12
år gammel blev han knyttet til det danske hof som page hos kronprins Christian
(6.). Hans livsbane blev dog bestemt af, at Moltke ved Chr. 6.'s tronbestigelse
i 1730 fortsatte som page hos den senere kong Fr. (5). Moltke blev den
jævnalderne tronfølgers fortrolige, og da Fr. 5. tiltrådte kongegerningen i
1746, blev Moltke udnævnt til overhofmarskal. I hele kongens 20-årige
regeringstid var Moltke rigets egentlige magthaver.
Moltke var først og
fremmest knyttet til Sjælland, hvor han med Bregentved som hovedsæde herskede
over landets største gods. Men også på Fyn og i Jyllland erhvervede han
betydelige ejendomme, som blev ombygget i tidens svulmende slotsagtige
rokokostil. Moltkes arkitekt ved ombygningen af Glorup i 1765 betegnede selv
bygningen som hørende til »blandt de anseligste og zirligste bygninger af deres
slags i Riget«.
Hofmarskallen mistede
sin magt med Struensees overtagelse af regeringen i 1770. A.G. Moltke døde 82
år gammel i 1792 og blev begravet i nærheden af sine sjællandske godser i det
til anledningen opførte smukke gravkapel ved Karise Kirke.
Til Glorup Gods hører der en række forskellige lejemål på
godsets jorder. Disse bliver lejet ud, som private boliger i skønne omgivelser
med et historisk præg.