Førslevgaard

● Region Sjælland - Næstved Kommune

● Adresse: Førslevvej 54, 4250 Fuglebjerg, 55 44 45 45. http://forslev.dk/

● Ejer: Nicolaj de Neergaard

● Forbindelse med Fuglebjerggaard - Fodbygaard - Vibygaard

● Hovegård 391 ha, gods ha 1019,5 landbrugsdrift/skovbrug

● Hovedbygningen er opført 1726. Godset har åben have

Førslevgaard har gennem tiden været ejet af flere store adelsslægter - Beck, von Plessen og de Neergaard har alle sat deres præg på gården.

Førslevgaard ligger på voldstedet fra det oprindelige Førslevgaard.

Førslevgaards hovedbygning blev opført i midten af 1700-tallet.

I midten af 1500-tallet opnåede Førslevgaard birkeret og blev en selvstændig retskreds.

Førslevgaard havde i 1800-tallet tre på hinanden følgende ejere med samme navn.

Hovedbygning

Den tidligere hovedbygning var fra Joachim Becks tid i midten af 1500-tallet. Det formodes, at han opførte nye bygninger i sin ejertid. I kælderen af den nuværende hovedbygning har man fundet en sandsten med årstallet 1566 samt Joachim Beck og hans hustru Anna Ravnsbergs navne, som bevidner, at han opførte den daværende hovedbygning. Førslevgaards hovedbygning blev opført i 1723 under Carl Adolph von Plessens eje. Hovedbygningen er en del af et større trelænget symmetrisk barokanlæg. Bygningen er i et stokværk, grundmuret og hvidkalket og med røde teglhængte valmtage. I østfløjen findes bevarede stuklofter fra 1720'erne i Brennos stil. Denne hovedbygning blev under Jakob Edvard de Neergaards tid istandsat. Hovedbygningen er fredet.

Andre bygninger

Avlsgården består af forskellige bygninger fra 1800- og 1900-tallet, som ligger asymmetrisk og spredt syd for hovedbygningen.

Portbygningen med indkørsel til gården samt administrationsbygningen er opført i 1910 ved arkitekt Magdahl Nielsen. Avlsbygningerne er ikke fredede.

Omgivelser

Førslevgaard ligger på det oprindelige voldsted omgivet af flere mindre huse og kirken, hvor landsbyen Førslev opfindelig lå. Vest for hovedbygningen ligger en stor have og park, som blev udvidet i 1910.

Der er flere skove i området, som alle hører til Førslevgaard. Disse omfatter: Storevænge, Førslev Hestehave, Præsteskov, Dyrehave og Kohaven. Terrænet er primært fladt, og hovedtræarten er bøg. Undergrunden består primært af sandblandet ler.

Der er flere fredede oldtidsminder i området. Disse omfatter en lille jættestue, et forstyrret dyssekammer og muligvis resterne af en langdysse.

Historie 

Førslevgaards tidlige historie kendes kun sporadisk, men har som mange andre middelalderlige hovedgårde delt navn med landsbyen, hvor den lå. Førslevgaard nævntes første gang i historien i 1347, hvor Hælenborg Olufsdatter Bille solgte gården til Jep Andersen Halvegge, der endnu ejede gården i 1408. En tid var gården formodentlig bortforpagtet eller havde flere ejere. Gården forblev dog kun i slægten Halvegges eje i få generationer. Efter Jep Andersen Halvegge gik Førslevgaard i arv til sønnen Evert Jepsen Halvegge, hvis datter gennem ægteskab bragte gården til Peder Mogensen.

Peder Mogensens datter, Margrethe, viderebragte ligeledes gården ved ægteskab. Denne gang kom Førslevgaard til Lasse Beck, i hvis slægt gården forblev de næste 150 år. Beck var en indflydelsesrig sjællandsk adelsslægt, som kan spores tilbage til Lasse Beck.

Lasse Beck døde tidligt, og gården blev formentlig overtaget af hans enke i en periode, inden den gik i arv til sønnen Joachim Beck. Han blev en af gårdens mest betydningsfulde ejere, under hans eje blev gårdens jorder og antallet af fæstegårde udvidet betydeligt. I 1544 opnåede han birkeret for sit gods. Det betød, at Førslevgaard blev en selvstændig retskreds, og at godsejeren bl.a. havde myndighed til at udpege dommere.

Førslevgaard forblev i slægtens eje frem til 1661, hvor Margrethe Grubbe gennem sit andet ægteskab bragte gården til Steen Hohendorff, som efterhånden udkøbte Lave Becks øvrige arvinger.

Med Hohendorffs erhvervelse gik Førslevgaard en mere turbulent tid i møde, og over de kommende år skiftede gården ejer adskillige gange. Fra Hohendorff kom Førslevgaard i 1685 til Hans Bøfke, som udvidede hovedgårdsjorden ved at nedlægge fem fæstegårde.

Efter en række ejerskifter i begyndelsen af 1700-tallet kom Førslevgaard i 1723 til Carl Adolph von Plessen. Med dette ejerskift gik gården roligere tider i møde. I over en menneskealder havde gården stået ubeboet, og bygningerne var stærkt i forfald.

Carl Adolph von Plessen var en del af adelsslægten Plessen, som oprindelig stammede fra Mecklenburg. Under Carl Adolph von Plessens eje blev hovedgårdens jorder yderligere udvidet. De sidste otte fæstegårde i landsbyen Førslev blev nedlagt, bygningerne nedrevet og jorderne lagt under hovedgårdsmarken, som derved nåede op på 124 tdr. hartkorn - en temmelig stor herregård. Han opførte endvidere en ny hovedbygning på Førslevgaard.

Carl Adolph von Plessen gjorde strålende karriere ved hoffet under Christian VI (1699-1746) med mange indflydelsesrige poster. I kraft af disse embeder og en større formue, han arvede fra sin far, var han i stand til at blive en af 1700-tallets største godsejere og ejede ved sin død hele syv herregårde. Da han ikke havde arvinger, lod han herregårdene oprette som "De Plessiske Fidei-Commis-Godser", som skulle forblive i slægtens eje. Et fideikommisgods var båndlagt således, at det hverken kunne sælges eller pantsættes, men at retten til godsets afkastkunne nedarves i den Plessenske slægt. Han indsatte sin broders sønner - og deres sønner - som arvinger til godserne.

Det tog dog lang tid for arvingerne at udrede arvens fordeling. Der blev truffet en overenskomst 1763, men først fra 1778 blev der fundet en endelig løsning, hvor Førslevgaard sammen med Fuglebjergggard og Fodbygaard tilfaldt Christian Frederik von Plessen. Hans mor skulle oppebære underhold fra godserne og ret til at bebo tre værelser på Førslevgaard. I 1789 overlod han Førslevgaard og de øvrige herregårde til sin bror, Carl Adolph.

Carl Adolph gennemførte flere af landboreformerne på sine godser, bl.a. en ophævelse af hoveriet, som var den arbejdsafgift bønderne skulle levere for at fæste gården. På Førslevgaard indførte han arvefæste, hvilket var en form for selveje, hvor fæstebønderne blev sikret, at deres gård kunne gå i arv - og at der var større incitament til at forbedre gårdens drift. I 1802 blev fideikommisgodset udskiftet med en 'fideikommiskapital', som skulle nedarves inden for slægten Plessen, og året efter kunne Carl Adolph von Plessen sælge Førslevgaard til Peter Johansen de Neergaard.

Førslevgaard er endnu i 2013 i de Neergaard-familiens eje, som drives under navnet Førslev Gods som land- og skovbrug, jagtudlejning og udlejning af 20 boliger.

Ejere af Førslevgaard

(1360-1374) Hælenborg Olufsdatter Bille

(1374-1408) Jep Andersen Halvegge

(1408-1458) Evert Jepsen Halvegge

(1458-1490) Peder Mogensen Ravensberg

(1490-1522) Lasse Beck

(1522-1572) Jochum Beck

(1572-1607) Lave Beck

(1607-1623) Sivert Beck

(1623-1659) Lauge Beck

(1659-1661) Margrethe Grubbe gift (1) Beck (2) Hohendorff

(1661-1685) Steen Hohendorff

(1685-1705) Hans von Bøfke

(1705-1706) Peter Rodsteen

(1706-1709) Hector Gottfried Masius von der Maase

(1709-1723) Frederik von der Maase

(1723-1758) Carl Adolph von Plessen

(1758-1763) Frederik Christian von Plessen

(1763-1763) Elisabeth Christine von Thienen gift Scheel von Plessen

(1763-1778) Christian Frederik Scheel-Plessen

(1778-1803) Carl Adolph von Plessen (diplomat)

(1803-1830) Peter Johansen de Neergaard

(1830-1872) Peter Johansen de Neergaard (søn af ovenstående)

(1872-1895) Peter Johansen de Neergaard (søn af ovenstående)

(1895-1925) Jakob Edvard de Neergaard (bror til ovenstående)

(1925-1947) Wenzel Rudolf Flach de Neergaard (brors sønsøn)

(1947-1964) Wenzel Rudolf Flach de Neergaard / Johan Wenzel Flach de Neergaard

(1964-1980) Johan Wenzel Flach de Neergaard (søn af Wenzel Rudolf Flach de Neergaard)

(1980-20xx) Johan Nicolaj Flach de Neergaard (søn af ovenstående)

Førslevgaard er en gammel sædegård, som nævnes første gang i 1374. Gården ligger i Førslev Sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Næstved Kommune. Hovedbygningen er opført i 1726 og ombygget i 1831-1910.

Førslevgård Gods er på 911 hektar med Petersminde og Fuglebjerg Avlsgård.

Førslevgaards historie

I middelalderen og renæssancen lå Førslevgaard omgivet af landsbyen af samme navn med gårde, huse og kirken. Nu er foruden herregården kun kirken og spredte småhuse tilbage som vidnesbyrd om den gamle landsby. Hovedbygningen og den senere udflyttede ladegård var tidligere omgivet af grave, der nu, med undtagelse af nordsiden, er tilkastede. Sandsynligvis opførtes ved midten af 1500-tallet en hovedbygning og en ladegård på stedet; en sandstenstavle fundet i kælderen og nu indmuret i midtfløjen bærer nemlig årstallet 1566. Den nuværende hovedbygning blev opført i 1726 af Carl Adolph von Plessen som et trefløjet barokanlæg i ét stokværk med enkle, hvidkalkede mure og røde teglhængte valmtage. Den østre halvdel var indrettet som herskabsbolig, mens den vestre prægedes af økonomi- og domestikfunktioner. Hovedbygningen gennemgik en restaurering i 1831, samt i [(1895)] ved arkitekt [(Godtfred Tvede)]. Enkelte inerieurer i hovedbygningen stammer fra arkitekt Johannes Magdahl Nielsen som på samme tid [(1913)] opførte en portbygning mod syd som bindeled mellem den ældre borggård og ladegården samt godskontor, værksteder, rejsestald og tilbygninger til de eksisterende staldbygninger. Den smukke ca. 14 ha store dyrehave og park, der blev udvidet 1910, står i forbindelse med skoven og Dyrehaven. Førslevgaard ejes af Johan Nicolaj Flach de Neergaard. Godset har åben have. Åbningstid for haven: kl. 9 – 15. I haven er der en pavillon, der er tegnet af professor Arnold Krog udført i Liselundstil.