Christianssæde

• Lolland, Lolland Kommune, 10 km nordvest for Rødby

• Kristianssædevej 2, Skørringe, 4930 Maribo. 54 60 86 06

• Offentlig adgang til skov og park. Hovedbygning står tom efter brand

• Avlsgården Anders Ege Olsen / Peter Christian Ege Olsen. Hovedbygningen Boet efter Stig Husted-Andersen

• Christianssæde gods er på 1006 hektar. Christianssæde avlsgård er på 210,5 hektar.

• Opført 1690. Ombygget omkring 1740 og 1883. Ombygget til plejehjem 1951. Renoveret 1987-1996

Godssamleren general Christian Ditlev Reventlow, der i forvejen ejede de betydelige herregårde Sandbjerg i Sønderjylland og Brahetrolleborg på Fyn, erhvervede i 1728 det sydlollandske gods Tåstrup (Tostorp). Sammen med hans øvrige lollandske ejendomme (godserne Pederstrup, Skelstofte, Alstrup og Lungholm) ophøjedes hans besiddelser i 1729 til et grevskab, hvis hovedsæde han kaldte Christiansborg. Christiansborg blev omdøbt til Christianssæde allerede i 1741 på foranledning af Chr. 6., der ikke ønskede to Christiansborg'er i Danmark.

Hovedbygningen var opført på et gammelt voldsted i 1690 i den tidlige massive barokstil inspireret fra Holland og ikke ulig den 20 år ældre herregård Nysø ved Præstø. Bygherren var krigshelten Niels Juels bror Jens Juel, en af Chr. 5.'s betroede mænd og præsident i Kommercekollegiet (datidens handelsministerium).

Omkring 1740 lod Reventlowerne hovedbygningen ombygge inspireret af Thuras samtidige Eremitageslot. Bygningen blev forsynet med et tungt mansardtag og pilastre på gårdsidens fremspringende risalit, som afsluttes med en sandstensbalustrade. Den strengt symmetriske næsten kvadratiske hovedbygning har mod haven to karnapagtige sidefløje. Huset er opført i mørke røde sten med vinduesindfatninger og under taget et profilbånd i sandsten. Soklen er i tilhugne granitblokke i fire skifter.

Reventlow-slægten ejede Christianssæde i godt 200 år til 1934. Efter en række ejerskift blev godset i 1951 erhvervet af Lolland-Falsters Plejehjemsforening. Hovedbygningen med park blev udskilt fra jorderne og Lollands største skov, Christianssæde Skov.

Den fredede hovedbygning blev i 1979 hærget af en ødelæggende brand. Ved genopbygningen blev mansardtaget erstattet med det nuværende helvalmede røde tegltag efter tegninger fra den oprindelige bygning. Alt træværk blev ligeledes udskiftet ved renoveringen af hovedbygningen. Af gammelt er alene brønden i kælderen tilbage. Den siges til gengæld at være af middelalderlig oprindelse. Omkring voldstedet ses endnu resterne af barokhaven med lindealleer og krogede, gamle træer, men den fordums storhed er for længst forsvundet.

Christianssæde er et ypperligt lollandsk eksempel på den tidlige barokstil i herregårdsbyggeriet. Bygningen er opført 7690 af krigshelten Niels Juels bror Jens, men ombygget kort efter Reventlow-familiens overtagelse af godset i 1728.

Som postkort 1927

Christianssæde i 1888 tegning af JEC Rasmussen

Christianssæde er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i 1397 og blev kaldt Tostorp. Navnet Christianssæde er fra 1740 og er også navnet på det nye grevskab af 25/7 1729 for slægten Reventlow. Gården ligger i Skørringe Sogn, Fuglse Herred, Maribo Amt, Rødby Kommune, nu Lolland Kommune. Hovedbygningen er opført 1690-1740 og ombygget i 1979 efter en brand. I dag er slottet og avlsgården delt i 2 gårde.

Ejere af Christianssæde

(1390-1397) Peder Lauridsen Huitfeldt

(1397-1410) Henning Kabel

(1410) Abel Henningsdatter Kabel gift Huitfeldt

(1410-1430) Niels Lauridsen Huitfeldt

(1430-1460) Peder Nielsen Huitfeldt

(1460-1460) Anne Nielsdatter Huitfeldt gift Lunge

(1460-1470) Tyge Lunge

(1470-1470) Maren Tygesdatter Lunge gift Brahe

(1470-1487) Axel Brahe

(1487-1500) Maren Tygesdatter Lunge gift Brahe

(1500-1530) Aage Axelsen Brahe

(1530-1545) Beate Jensdatter Ulfstand gift Brahe

(1545-1545) Beate Aagesdatter Brahe gift Lykke

(1545-1587) Jørgen Lykke

(1587-1602) Beate Aagesdatter Brahe gift Lykke

(1602-1602) Kirsten Jørgensdatter Lykke gift Grubbe

(1602-1620) Eiler Grubbe

(1620-1640) Jørgen Grubbe

(1640-1653) Christian Grubbe

(1653-1667) Jokum von Gersdorff

(1667-1669) Jens Rodsteen

(1669-1686) Poul von Klingenberg

(1686-1700) Lensbaron Jens Juel

(1700-1702)?

(1702-1708) Vilhelm baron Gyldencrone

(1708-1710) Anne Vind Banner gift (1) Gyldencrone (2) Rantzau

(1708-1728) Hans Rantzau

(1728-1738) Christian Ditlev lensgreve Reventlow

(1738-1775) Christian Ditlev lensgreve Reventlow

(1775-1827) Christian Ditlev Frederik lensgreve Reventlow

(1827-1851) Christian Ditlev lensgreve Reventlow

(1851-1875) Ferdinand Carl Otto lensgreve Reventlow

(1875-1929) Christian Einar Ferdinand Ludvig Eduard lensgreve Reventlow

(1929-1934) Lucie Marie Ludovika Anastasia Adelheia Karola Hedwig komtesse Haugwitz-Hardenberg-Reventlow gift (1) Reventlow (2) Walker

(1934-1938) Peter Christian Ege Olsen

(1938-1948) Frederik F. Wessel (hovedbygningen)

(1948-1952) H. Simonsgaard (hovedbygningen)

(1952-1985) Lolland-Falsters Plejehjemsforening (hovedbygningen)

(1985-1998) Elisabeth Kruse / Peer Poulsen (hovedbygningen)

(1998-2008) Stig Husted-Andersen (hovedbygningen)

(1938-1953) Peter Christian Ege Olsen (avlsgården)

(1953-1980) Johannes Ege Olsen (avlsgården)

(1980-1998) Johannes Ege Olsen / Peter Ege Olsen (avlsgården)

(1998-20xx) Anders Ege Olsen / Peter Christian Ege Olsen (avlsgården)

(2008-2009) Stig Husted-Andersens dødsbo (hovedbygningen)

(2009-20xx) Boet efter Stig Husted-Andersen (hovedbyningen)

FELTHERREN JOACHIM SCHACK

Joachim Schack (1628-1700) var af en nordtysk embedsmandsfamilie. Som ung havde han kæmpet i fransk tjeneste i Spanien, men i 1660'erne trådte han i dansk tjeneste i forbindelse med reorganiseringen af den danske hær efter de ulykkelige svenskekrige. I kampen for tilbageerobringen af de danske landsdele øst for Sundet var Schack en af de ledende officerer. Han udmærkede sig i spidsen for fodfolket under det blodige slag ved Lund i 1676 og ved Rønneberga 1677. Efter Chr. 5.'s forgæves skånske krig trak Schack sig i 1681 tilbage til sine danske godser, som han med stor dygtighed genopbyggede i de fattige efterkrigstider.