Bratskov

Den særprægede hvidkalkede renæssancebygning fra midten af 1500-tallet med senere tilføjede sidefløje i bindingsværk er i dag indrettet som kommunalt kulturhus i den nordlige udkant af Brovst, Som herregårdsbedrift blev den nedlagt i 1948 og i 1976 erhvervet af Brovst Kommune.

• Nordjylland, Hanherred, Brovst Kommune, 28 km vest for Ålborg

• Kulturhus. Offentlig adgang til park

• Brovst Kommune

• Ingen jordtilliggende. Park på 5 ha

• Opført omkring 1550. Tårn ca. 1660. Sidefløje ca 1750, søndre fløj ombygget 1820.

   Restaureret 1950-55

• Bygningen

Det nuværende Bratskov er opført af adelsslægten Rotfeld, der ejede godset fra midten af 1300-tallet. Bygherren Jens Nielsen Rotfeld døde i 1558 som slægtens sidste mand.

Hovedbygningen, vestfløjen, er opført af munkesten i to etager. De nogenlunde regelmæssigt anbragte vinduer afsluttes med ejendommelige trekantede afdækninger i høj profil. Det teglhængte valmede tag har tidligere haft svungne gavle. De forsvandt formentlig nogenlunde samtidig med opførelsen af det firkantede trappetårn omkring 1660. Tårnet har til gengæld siden fået tilføjet en svungen afslutning.

De lave langstrakte sidefløje i bindingsværk er opført i midten af 1700-tallet. Sydfløjen blev omkring 1820 omsat i grundmur med halvvalmet tegltag, og portalen blev forsynet med trekantgavl og pilastre i empirestil. Anlægget var oprindeligt firfløjet, men den østre fløj blev nedrevet i løbet af 1800-tallet.

• Interiør

Brovst Kommune overtog Bratskov i 1976 og lod hovedbygningen istandsætte ved arkitekten Jacob Blegvad. Indvielsen som offentligt tilgængeligt kulturhus fandt sted i august 1979. I hovedbygningens smukt restaurerede rum med velbevarede døre, dørfyldinger og panelværker vises skiftende udstillinger, ligesom bygningen anvendes til foredrag og foreningsarrangementer. I tårnet leder en trappe ned til den oprindelige 1500-tals kælder med frilagte munkestensmure og tøndehvælv. I den gamle »madkælder« er bevaret to saltkar til opbevaring af kødvarerne.

Portfløjens østlige del er indrettet til turistkontor, mens bindingsværkfløjen huser charmerende rekonstruktioner af en smedie, et skomagerværksted og en skolestue fra århundredskiftet og desuden rummer plads til skiftende kunstudstillinger.

• Omgivelser

Bratskov har tidligere været omgivet af voldgrave på alle fire sider. I dag er dele af voldgraven bevaret mod vest, nord og øst. Den nu offentligt tilgængelige park blev anlagt i 1700-tallet, men de nuværende ranke bøgeog asketræsalleer er yngre.

• Historie

Den lidet betydningsfulde adelsslægt Rotfelds først kendte medlem var Ugod Torstensen, en søn af den sagnomspundne Torsten Vilde. Slægten med andre farverige navne som Ingvor Udsøn og Niels Kalv skrev sig til Bratskov op igennem 1400-tallet. Men da Rotfelderne endelig i midten af 1500-årene nedrev de gamle lerklinede herregårdsbygninger til fordel for et grundmuret enkelthus, uddøde dens mandslinie i 1558.

Siden kom gården i forskellige fynske adelsslægters besiddelse, indtil oberst Frants Rantzau i 1655 købte den afsides beliggende herregård. Efterkommere af Rantzau ejede Bratskov i godt 100 år indtil 1785. I slutningen af 1700-tallet lykkedes det ved storstilede dræningsprojekter at udtørre og inddæmme betydelige Limfjordsarealer, således at herregårdens tilliggende ikke kun var »overflødige enge«, men også givtig landbrugsjord.

Bratskov var på vej mod undergang i dette århundredes første halvdel, hvor al jorden efterhånden blev udstykket og gården nedlagt i 1948. I 1953 erhvervedes Bratskov imidlertid af landretssagfører Erik Brüel, som lod den da forfaldne hovedbygning istandsætte ved Hans Henrik Engqvist i midten af 1950'erne. Brovst Kommune overtog gården i 1976.

VIGTIGE ÅRSTAL

1307 Bratskov nævnes første gang i de skriftlige kilder.

ca. 1550 Hovedbygningen, vestfløjen, opføres af Jens Nielsen Rotfeld.

1784 Generalkrigskommissær Ole Tønder Lange overtager Bratskov og gennemfører betydelige land indvindingsarbejder ved Limfjorden.

1948 Herregården nedlægges som landbrugsbedrift.

1979 Bratskov genåbnes som Brovst Kommunes kulturhus.

Bratskovs hovedbygning rejser sig på et højt middelalderligt voldsted. Til højre skimtes den sydvendte portfløj. Bemærkelsesværdig er hovedbygningens vinduesprofiler med særegne trekantede overdækninger, der nærmest ligner »nissebuer«.