Brændegaard

● Region Syddanmark - Fyn og øer - Faaborg-Midtfyn Kommune

● Adresse: Brændegårdsvej 15A, 5600 Faaborg

● Ejer: Catharina Reventlow-Mourier

● Brændegård er på 155 hektar. Brændegaard hører under Brahetrolleborg

● Stuehuset er opført 1870.

Brændegaard blev oprettet som herregård i 1588. Brændegaard har med en enkelt afbrydelse altid hørt under den nærliggende herregård Brahetrolleborg.

Brændegaard

Brændegaard 1906

Hovedbygning

Hovedbygningen består af en fløj i én etage opført omkring 1880. Bygningen har en gennemgående frontspids og er opført i grundmur. Der er senere opført en mindre tilbygning mod øst. Hovedbygningen er udpeget som bevaringsværdig med høj bevaringsværdi.

Brændegaard

Andre bygninger

Til Brændegaard ligger tre sammenbyggede avlslænger. Avlsbygningerne er udpegede som bevaringsværdige med middel bevaringsværdi.

Brændegaard

Omgivelser

Brændegaard ligger øst for den store Brændegaard sø.

Historie

Frem til Reformationen i 1536 lå Brændegaard under Holme Kloster (nuværende Brahetrolleborg), der tilhørte Cistercienserordenen. Ved Reformationen blev landets klostre nedlagt og deres besiddelser inddraget under Kronen. I 1568 købtes Holme Kloster af Henrik Rantzau, hvorefter godset fik navnet Rantzausholm. I 1575 blev der trukket lod om besiddelserne, og Rantzauholm - med Brændegaard - tilfaldt den næstældste søn, Breide Rantzau. Han bosatte sig på Rantzausholm, og oprettede i 1588 Brændegaard som en selvstændig herregård ved at lægge forskellige nærliggende andre bondegårde ind under gården.

Brændegaard forblev herefter under det større gods - nu kaldet Rantzausholm - indtil 1661. Her blev Rantzausholms ejer Kaj Lykke dømt for majestætsfornærmelse, da han i et brev til sin elskerinde havde gentaget onde rygter om dronningens utroskab. Ved dommen blev Kaj Lykke frakendt ære, liv og gods, men han reddede livet ved at flygte til Skåne. Dommen blev eksekveret alligevel. En vellignende dukke blev fremstillet og dens hånd og hoved hugget af. Alle Kaj Lykkes godser og rigdomme blev inddraget under Kronen.

Brændegaard blev tilkendt Otto Hey og dermed skilt fra Rantzausholm. Adskillelsen varede kun kort. Otto Heys enke, Catharina, giftede sig på ny i 1664, hvorefter Brændegaard gik til hendes nye mand, Nicolaus Strumpferdt. Han solgte året efter Brændegaard til Christoffer Gabel, der året før havde overtaget Rantzausholm fra Kronen.

Kort efter blev godset overtaget af Birgitte Trolle. Hun oprettede 1672 baroniet Brahetrolleborg, som Brændegaard herefter var underlagt. I begyndelsen af 1700-tallet fungerede gården som baroniets enkesæde.

Brændegaard hører fortsat under Brahetrolleborg Gods.

Ejere af Brændegaard

(1172-1536) Cistercienserordenen

(1536-1541) Kronen

(1541-1542) Jacob Hardenberg

(1542-1551) Sophie Pedersdatter Lykke, gift Hardenberg

(1551-1568) Kronen

(1568-1575) Henrik Rantzau

(1575-1618) Breide Rantzau

(1618-1623) Cai Rantzau

(1623-1632) Frantz Rantzau

(1632-1635) Sophie Rantzau, gift Ulfeldt