Logo

Østrupgård

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Østrupgård


I konkurrencen om at være Fyns ældste beboede hus indtager Østrupgård den ubetingede førerposition. I hjertet af et omfattende bygningskompleks ligger Østrupgårds storslåede middelalderlige stenhus, der er Fyns ældste herregårdsbygning. Stenhuset stammer formentlig fra midten af 1300-tallet. Dets nuværende udseende skyldes ombygninger i slutningen af 1400- og 1500-tallet.

Opført ca. 1350-1500. Ombygninger 1572 og 1710  


• Region Syddanmark, Sydfyn, Faaborg-Midtfyn Kommune, 9 km nord for Fåborg

• Adresse: Østrup 38, 5600 Faaborg

• Offentlig adgang (inkl. Trente Mølle): Kan ses fra vej og gårdsplads. Adgang for selskaber efter aftale

• Grønløkke Landbrug ApS

• 366 ha

• Forbindelser: Hvedholm 

 

 


 

Østrupgård

 

• Bygningen

I et område med mange småbrug, der hidrører fra 1920'ernes udstykning af herregårdsjorden til statshusmandsbrug, er det den kolossale, krumme bindingsværkslade, der fortæller den vejfarende, at her findes noget særligt. Som en kinesisk æske åbner Østrupgård sig i flere lag: Yderst den mægtige agerumslade, hvis bindingsværkslænge fuldstændigt skjuler hovedbygningen.

 

Hovedbygningens højtliggende trefløjede bygningskompleks omgives af en delvis bevaret voldgrav, og stadig spores sydøst for hovedbygningen rester af den kraftige ydervold, der har forstærket beskyttelsen af anlægget i middelalderen.

 

Østrupgård

 

Den to etager høje midterfløj i svære kampesten, der er sammenbygget med lave tilbygninger i bindingsværk, er opført som borghus i højmiddelalderen. Stenhuset er rejst som magasin og tilflugtsbygning med vægtergang og skydeskår i tilknytning til borgens beboelseshuse i bindingsværk.

 

En tavle over døren oplyser rigtignok, at Iver Lunge opførte huset i 1572. Men ret beset er han alene ansvarlig for en grundig ombygning af stenhuset, der nu med indretning af ildsted og skorstene blev gjort til anlæggets centrale beboelseshus. Borgens ældre bindingsværkskonstruktioner blev omsat, mens vægtergangen og de kamtakkede gavle blev erstattet med bindingsværksgavle og nyt tag.

 

En rigt dekoreret sandstenstavle over vestfløjen kaldet Karen Brahes fløj oplyser, at søstrene Karen og Birgitte Brahe lod denne fløj opføre i 1710. Formentlig var der tale om en ombygning af gårdens gamle bindingsværksbygninger, mens den nordøstvendte portfløj blev rejst fra grunden. Portfløjen blev udvidet i slutningen af 1700-tallet med to parallelle udløberfløje, der flankerer den stemningsfulde stenlagte opkørsel til porten og borggården.

 

Østrupgård

Planen er at genopbygge den længe, som måtte lade livet under stormen 1999.

 

• Interiør

Stenhuset er delvist indrettet til tegnestue. På første sal fremstår den lille riddersal på overbevisende måde med svære loftsbjælker af pommersk fyr, et velholdt fyrretræsgulv og nicher, der signalerer middelalder.

 

• Omgivelser

På sin vis er Østrupgårds hovedbygning en ret beskeden gammel herregårdsbygning, men beskedenheden stopper uden for borggården. I forhold til hovedbygningen er avlsbygningerne kolossale. De imponerende og enestående bindingsværkskonstruktioner omkranser en vældig gårdsplads nordvest for hovedbygningen. Ældst er den store agerumslade under rørtag, opført 1742 og siden forlænget med vognport mod syd og langstrakte avlsbygninger mod nord og øst Bortset fra den grundmurede mejeribygning fra omkring 1860 er det øvrige kompleks opført i løbet af 1700-tallet

 

Østrupgård

 

• Historie

Den indflydelsesrige adelsmand Palne Jensen Munk, der tilhørte inderkredsen omkring Valdemar Atterdag, skrev sig til hovedgården Østrup i 1344. Palle Jonsen stod på kongens side i kampen for genrejsningen af det danske kongerige og var en af kongens tre svorne repræsentanter ved Vindingå-forliget den 26. juli 1353, hvor der blev sluttet forlig med rigets panthavere, de holstenske grever, og fanger på begge sider blev udvekslet Siden blev Palne Jonsen ophøjet til rigsmarsk. Østrupgårds formodede bygherre døde i 1364.

 

Munkslægten ejede Østrupgård indtil 1500. Fra rigsråd Ludvig Munk kom den i slægten Bjørns eje. Den sidste Bjørn på Østrupgård var Maren Bjørn, Iver Lunges første hustru. Hendes våben ses endnu ved siden af mandens over indgangen til hovedbygningen. I 1632 erhvervede Jørgen Brahe til Hvedholm Østrupgård. I næsten 300 år fulgte Østrupgård herefter Hvedholm og slægten (Bille-)Brahe.

 

Det er et rent under, at Østrupgård eksisterer i dag. Grevskabet Brahesminde, med Hvedholm som stamhus og de sydfynske herregårde Damsbo, Stensgård og Østrupgård, opløstes i 1926 i henhold til lensloven af 1919. Ved den påbudte jordafståelse blev Østrupgårds jorder i 1926-28 afgivet til udstykning til statshusmandsbrug og Østrupgård dermed nedlagt for at redde jorden til de tre øvrige herregårde. Der var dog »gods« i Østrupgårds tomme bygninger, og et møbelfirma ønskede at erhverve hele herligheden med henblik på især avlsbygningernes overflod af svært egetømmer Hovedbygningen var dog få år tidligere blevet omfattet af Danmarks første bygningsfredningslov af 1918.

 

I stedet blev Østrupgård i 1927 erhvervet af konsul Valdemar Ludvigsen, grundlæggeren af fabrikken »Hellesens«, der oprindelig producerede tørbatterier. Få år senere (1933) overdrog han gården til sønnen, arkitekt Arne Ludvigsen, der i over 40 år plejede gården samtidig med sit virke for Frilandsmuseet Østrupgård blev grundigt restaureret i 1950'erne i Nationalmuseets regi ved Hans Henrik Engqvist

 

En ny arkitektgeneration har i 1980 overtaget plejen af den ærværdige middelaldergård, der i øvrigt atter er blevet centrum for et ikke ubetydeligt landbrugstilliggende.

 

VIGTIGE ÅRSTAL

1344 Ridderen, senere rigsmarsk, Palle Jonsen Munk skriver sig til Østrup.

1500 Rigsråd Ludvig Munk til Østrupgård dør som sidste mand af slægten.

1751 Østrupgård indgår sammen med Hvedholm og Stensgård og fra 1758 også Damsbo i stamhuset Hvedholm.

1798 Grevskabet Brahesminde bestående af Hvedholm, Stensgård, Damsbo og Østrupgård oprettes.

1928 Grevskabet Brahesminde opløses i tre selvstændige herregårde, mens Østrupgård ophører med at være hovedgård.

1933 Arkitekt Arne Ludvigsen overtager Østrupgård.

1980 Arkitekt Jan S. Hansen køber Østrupgård.

 

Østrupgaard er en gammel gård, som nævnes første gang på Erik af Pommerns tid, da den 1425 ved et skifte mellem to slægtninge, Jørgen Rud til Skjoldenæsholm og Palne Jensen Munk, kaldet Marsk. Gården ligger i Håstrup Sogn, Faaborg-Midtfyn Kommune. Hovedbygningen er opført i 1500 og ombygget i 1572-1638-1710-1784, Østfløjen genopført i 1940-1942 efter en brand i 1937.

 

Ejere af Østrupgaard

(1425-1460) Palne Jensen Marsk Munk

(1460-1499) Ludvig Palnesen Marsk Munk

(1499-1505) Anne Lagesdatter Brock gift Munk

(1505-1534) Johan Bjørnsen Bjørn

(1534-1547) Maren Johansdatter Bjørn gift Dyre

(1547-1587) Iver Lunge Dyre

(1587-1614) Ejler Bryske

(1614-1632) Ejler Bryskes dødsbo

(1632-1661) Jørgen Steensen Brahe

(1661-1685) Preben Jørgensen Brahe

(1685-1735) Karen Prebensdatter Brahe / Birgitte Prebensdatter Brahe

(1735-1736) Karen Prebensdatter Brahe

(1736-1738) Susanne Henriksdatter Brahe gift Hein

(1738-1751) Frederik Jensen Heden Hein

(1751-1786) Preben Brahe

(1786-1787) Axel Frederik Bille-Brahe

(1787-1789) Henrik Bille-Brahe

(1789-1857) Preben Bille-Brahe

(1857-1875) Henrik Bille-Brahe

(1875-1918) Preben Charles Bille-Brahe-Selby

(1918-1926) Henrik Bille-Brahe-Selby

(1926-1927) Statens Jordlovsudvalg

(1927-1933) Valdemar Ludvigsen

(1933-1968) Arne Ludvigsen

(1968-1980) Hans Ludvigsen

(1980-2003) Jan Skovsende Hansen / Elsebeth Pilegaard

(2003-2004) Realkredit Danmark

(2004-20xx) Michael Grønlykke (Grønløkke Landbrug ApS)

 

Østrupgård

Østrupgård er andet end den stensatte middelalderhovedbygning. Stenhuset er omgivet af bindingsværksbygninger »i flere lag«. Fantastisk smuk er avlsgårdskomplekset med den mægtige agerumslade fra 1742 ud mod vejen som den mest iøjnefaldende.

 

Østrupgård

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (9 stemmer)
Siden er blevet set 8.032 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her