Østergaard Hovedgaard (Favrskov)

Østergaard var mellem 1501 og 1544 ejet af den rige danske rigshofmester Mogens Gøye.

Gården var fra 1672 til 1920 en del af grevskabet Frijsenborg

Hovedbygningen er opført 1836, men Østergaard var avlsgård under Frijsenborg

Øst for hovedbygningen finder man Østergaards trelængede avlsgård.

Østergaard Hovedgaard (Favrskov)

Østergårdsvej 5

8870 Langå

Region Midtjylland - Favrskov kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Bo Hansen

www.ostergaard-hovedgaard.dk

Mail: info@ostergaard-hovedgaard.dk

Telefon 86 46 15 50 og 40 19 06 85

Godsets størrelse: 191 ha

Funktion: Ingen oplysninger

Forbindelser: Frijsenborg

Østergaard Hovedgaard (Favrskov)

Hovedbygning

Der vides ikke meget om Østergaards oprindelige hovedbygning. Den hovedbygning, der stadig står i 2013, blev opført i 1839 af daværende ejer Mogens Christian Krag-Juel-Vind-Friis. Den er et en-længet hus i grundmur i én etage med tegltag. Den har høj kælder og trappe og er udstyret med en veranda, som vender mod haven.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.

Østergaard Hovedgaard (Favrskov)

Højremsladen

Østergaard Hovedgaard (Favrskov)

Den gamle mølle

Andre bygninger

Øst for hovedbygningen ligger avlsbygningerne og ladebygningen, som er opført 1839-1841 og består af i alt tre længer. De to sidelænger har trætrimpel samt tag af cementsten. Ved den vestlige ende er de begge udstyret med en kort gennemgående tværfløj. Den nordlige sidelænge rummer kostald og den sydlige fungerer som hestestald og svinestald. Den nordlige tværfløj rummer et magasin, mens den sydlige har værelser til medarbejdere samt herskabsstald. Den østlige længe fungerer som ladebygning og har tag af eternit. Sammen danner disse tre længer et trefløjet anlæg.

Herudover er en funktionærbolig opført nord for hovedbygningen.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er fredede.

Østergaard Hovedgaard (Favrskov)

Omgivelser

Østergaard er placeret lige syd for Gudenåen tæt på byen Langå. Fra hovedvejen fører en ca. 200 meter lang allé ind til gården. Herudover hører der til Østergaard en have på ca. 2 ha.

Ejerhistorie

Østergaards historie kan spores tilbage til 1400, hvor gården af Niels Krag blev pantsat til Niels Manderup. Fra 1460 skrives Eggert Vesteni til gården, hvilken han i 1494 skødede til Axel Lagesen Brok. Han fik dog lov at blive boende på gården indtil 1497.

Axel Broks barnebarn, Mette Albrechtsdatter Bydelsbak, bragte gården til sin mand, Mogens Gøye, der 1501 skrives som ejer. Mogens Gøye betegnes som en af de rigeste godsejere, der kendes i Danmarks historie. Han opnåede herudover også i 1523 at blive udnævnt til rigshofmester af Frederik I (1471-1533), hvilket gjorde ham til en af rigets mægtigste mænd.

Mogens Gøye døde i 1544 og hans datter Eline Gøye overtog Østergaard, som hun ejede frem til sin død i 1563. Hendes bror Axel Gøye var gift med Dorte Lindenov og det blev hendes bror, Hans Johansen Lindenov, der skulle blive Østergaards næste ejer. Østergaard var på dette tidspunkt en almindelig fæstegård, som var beboet af bønder og underlagt en af herregårdene.

Hans Johansen Lindenov byttede i 1581 gården til Frederik II (1534-1588). Gården blev således krongods, hvilket den forblev indtil 1661, hvor den igen indgik i en byttehandel og blev erhvervet af Henrik Thott. Årsagen til denne byttehandel kendes ikke med sikkerhed. En mulig forklaring kunne være, at det var et forsøg fra Kronens side på at afvikle den store statsgæld, som 1600-tallets mange krige havde medført.

Henrik Thott fik også tilladelse til at oprette Østergaard som herregård. Det var på dette tidspunkt attraktivt for godsejere at oprette nye herregårde, da produktionen på herregårdenes egne jorder, hovedgårdsjorden, kunne opnå skattefrihed. Den såkaldte 'hovedgårdfrihed' kunne erhverves, hvis herregården havde så mange fæstegårde underlagt, at de tilsammen udgjorde 200 tdr. hartkorn.

Henrik Thott solgte imidlertid samme år gården til Mogens Friis, som var dansk finansminister. Han oprettede i 1672 grevskabet Frijsenborg, som bestod af flere herregårde bl.a. Østergaard. Gården fulgte herefter grevskabet og var således underlagt lenets besiddere indtil dets opløsning i 1920. Grevskabet Frijsenborg var blandt de største i Danmark og havde hovedsæde på Frijsenborg. Herskabets tilknytning til Østergaard var således begrænset.

Lensafløsningsloven fra 1919 medførte, at alle grevskaber (samt baronier og stamhuse) overgik til fri ejendom og i den forbindelse betaltes en afgift til staten. For grevskabet Frijsenborg betød det, at Østergaard blev overtaget af Staten, som i 1922 udstykkede jorden og oprettede elleve statshusmandsbrug.

Selve hovedparcellen blev solgt til gårdens forpagter, Jacob Hjorth, som i 1923 videresolgte den til P. Lindbøg-Hansen. Dennes søn Viggo Lindbøg-Hansen solgte i 1992 gården til Christian L. Larsen.

I 2002 solgte Christian L. Larsen gården til Bo Hansen, som fortsat var ejer i 2013.

Gården kaldes i 2013 Østergaard Hovedgaard.

Ejerrække

( -1400) Niels Krag

(1400-1460) Niels Manderup

(1460-1494) Eggert Vesteni

(1494-1501) Axel Lagesen Brok

(1501-1544) Mogens Gøye

(1544-1563) Eline Mogensdatter Gøye

(1563-1581) Hans Johansen Lindenov

(1581-1661) Kronen

(1661-1661) Henrik Thott