Kollerups historie var i to omgange tæt knyttet til det
nærliggende Frijsenborg.
Kollerup hed i middelalderen Koltorp.
I 200 år blev gården nedarvet af kvindelige slægtninge.
To af Danmarks mest magtfulde adelsslægter - Friis'erne og
Reventlow'erne - har ejet Kollerup.
Kollerups hovedbygning er et trefløjet anlæg, hvis hovedfløj
mod gården domineres af et markant trappetårn.
Den tidligst kendte hovedbygning på Kollerup blev opført af
Niels Tornkrans i 1500-tallet.
Kollerup Gods
Kollerupvej 2
8370 Hadsten
Region Midtjylland - Favrskov kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Pia Monique
Selchau-Mark
Telefon: 86
98 00 01
Hovedgård: 275 ha
Godsets størrelse: 351 ha
Andet: 30 ha
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug
Forbindelser: Frijsenborg
Hovedbygning
I forbindelse med et ejerskifte i 1692 blev der givet en udførlig
beskrivelse af Kollerups hovedbygning. Det var en trefløjet bygning i to
etager, hvis nordfløj var domineret af et lille tårn.
Den vestlige fløj var opført i bindingsværk og rummede i
stueetagen en stor fruestue, en vinterstue foruden et stegers og en mælkestue,
dvs. et rum til opbevaring af mælk. Nordfløjen rummede i stueetagen en
fruestue, et sengekammer og et fadebur, mens førstesalen rummede riddersalen og
flere sengekamre. I sydfløjen lå to bryggerser, bageovn og kølle, dvs. et rum
hvor malt og humle blev tørret, foruden et røghus, en borgerstue og et fogedkammer.
Tornkrans' hovedbygning blev i slutningen af 1700-tallet
ombygget, idet Christiane Sophie Wedel-Friis i 1786 lod den øverste etage rive
ned. Hovedfløjen blev genopført i grundmur, mens sidefløjenes nederste etage
blev stående. Hovedfløjen fik mod haven tilføjet en bred kvist, der endnu er
bevaret.
I midten af 1800-tallet lod Hollersen Niels Tornkrans` gamle
sidefløje fjerne og opførte to nye i grundmur. I sidste halvdel af 1800-tallet
gennemgik hovedbygningen i lighed med mange andre herregårde endnu en
renovering, og facaden blev pudset og hvidtet.
Sit nuværende udseende fik hovedbygningen i midten af 1900-tallet,
hvor man på hovedfløjens haveside opførte to hjørnetårne. I samme omgang
opførtes trappetårnet mod gården. Anlægget blev skalmuret med munkesten.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Interior
Herover ses spisesalen, som i “gamle” dage blev benyttet
hver dag.
Her ses den meget smukke SALON, som ikke bliver brugt hver
dag
I SALONEN står også det meget smukke og sjældne engelske
møbel, som har et hav af skuffer og små skabe – dekoreret med Hinterglasmalerier.
Herover en moderne og stilig stue, som benyttes idag
Andre bygninger
Adgangen til Kollerup sker gennem en stor trelænget
avlsgård. Avlsgården åbner sig mod hovedbygningen, men avlsgården og den store
gårdsplads adskilles fra hovedbygningen af et grønt areal, hvorved der
etableres to separate gårdrum.
I 1692 bestod avlsgården af tre længer, der rummede henholdsvis
lade, fæhus, dvs. kostald og endelig en længe, der rummede fåre- og hestestald.
Denne avlsgård var opført i bindingsværk i slutningen af 1500-tallet.
I 1786 opførte Christiane Sophie Wedel-Friis en ny avlsgård
øst for hovedbygningen. I 1899 brændte Wedel-Friis' avlsgård efter et
lynnedslag, og anlægget blev genopført efter tegninger af arkitekt Eggert
Achen.
Achens avlsgård er endnu bevaret, men det er løbende blevet
udbygget i løbet af det 20. århundrede med tidssvarende bygninger.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Ditlev Revenfeld opførte omkring 1700 Kollerup vandmølle.
Møllen, der blev ombygget i 1876, bruges i dag til restauration.
Fredningsstatus 2013: Møllen er ikke fredet.
Omgivelser
Galten kirke, der var Kollerups sognekirke, rummer en meget
smuk ligsten over Erik Tornkrans og hans to hustruer, ligesom en senere ejer
Thomas Juel har opsat et epitafium i kirken.
På den vestlige borgbanke blev der i 1940 anlagt et
familiemausoleum.
Forårsmarked på Kollerup Gods
Ejerhistorie
Kollerup blev første gang omtalt i 1313, hvor ejeren var
Anders Pedersen. Op igennem 1300-tallet kendes ejerhistorien kun i fragmenter,
og nogen sammenhængende ejerhistorie lader sig ikke rekonstruere før
århundredets slutning.
Fra omkring 1400-tallet og frem til 1655 blev gården nedarvet på kvindesiden og
gik derfor til en række skiftende slægter, der satte et større eller mindre
præg på gården.
Den sidste ejer fra denne periode synes også at have været
den mest bemærkelsesværdige. Wenzel Rothkirck, der stammede fra en tysk
adelsslægt, kom som ung til Danmark. Han fik ansættelse som kgl. staldmester og
deltog i 1626 ved slaget ved Lutter Barenberg. Efter nederlaget skulle han
efter sigende have givet Christian IV (1577-1648) sin hest og dermed hjulpet
kongen med at undslippe fangenskab. Vel hjemme i Danmark blev Rothkirck
belønnet med stillingen som hofmarskal.
Ved Rothkirchs død blev gården købt af tidens markante
skikkelser: Mogens Friis fra det nærliggende Frijsenborg. Den velhavende
rentemester, der var blandt landets største jordbesiddere og landets første
lensgreve, solgte dog allerede i 1662 Kollerup til Kronen.
I forbindelse med fredsslutningen mellem Danmark og Sverige
i 1660 var det blevet besluttet, at Bornholm skulle gå tilbage til Danmark, mod
at den svenske konge til gengæld modtog store landområder i Skåne. For at kunne
indløse Bornholm måtte den danske konge, som erstatning for de godser som den
danske adel mistede i Skåne, overdrage standen store mængder krongods i selve
kongeriget.
Kollerup blev i 1662 skænket til Ove Gjeddes arvinger som
erstatning for, at familiens skånske hovedsæde blev overdraget til den svenske
konge. Blot ét år senere solgte arvingerne dog gården, der hyppigt blev handlet
i sidste halvdel af 1600-tallet.
I 1692 blev Kollerup imidlertid købt af Conrad Reventlow fra
Clausholm. Den senere storkansler og svigerfar til Frederik IV (1671-1730)
overdrog gården til sin uægte søn, Ditlev Revenfeld.
Revenfeld solgte gården i 1715, og efter et par ejerskifter
kom Kollerup i 1754 tilbage til slægten Friis. Den nye ejer, Christian Friis,
øgede jordtilliggendet betragteligt og bestemte i sit testamente, at gården
fremover skulle følge grevskabet Frijsenborg. Allerede i 1802 måtte denne
bestemmelse imidlertid fraviges. Grevskabet var stærkt forgældet og for at
sanere økonomien solgte ejeren, Sophie Magdalene von Gram, Kollerup.
Kollerups ejerhistorie i 1800-tallet er præget af hyppige
ejerskifter. I begyndelsen af århundredet blev fæstegodset frasolgt og
hovedgårdsjorden udparcelleret for at tjene hurtige og nemme penge - og i de
efterfølgende kriseår blev endnu mere gods frasolgt i et forsøg på at få
godsets økonomi til at hænge sammen.
Fra 1830'erne forbedredes vilkårene for landbruget, og det
mærkede man også på Kollerup. Perioden var præget af en række forbedringer,
hvor ejeren Hans Tørsleff i sidste halvdel af 1800-tallet gennemførte en række
forbedringer. Stadig blev gården handlet relativt hyppigt, og først i 1932,
hvor Harald Mark købte gården på tvangsauktion, blev ejerrækken stabiliseret.
Lise Maria bor på Kollerup Gods ved Hadsten. Svigermor, som
er godsejeren, bor i den enorme hovedbygning, mens hun selv boltrer sig i den
store forvalterbolig med sin mand og arving til godset, Niels Christian
Selchau-Mark.
Ejerrække
(1313-1378) Anders Pedersen
(1378-1424) Jens Lagesen (Lavesen) Udsen
(1424-1442) Lange Jensen Udsen (søn)
(1442-1455) Mads Jensen Munk
(1455-1485) Jens Madsen
(1485-1492) Lars Lunov
(1492-1510) Niels Christiernsen Tornekrans
(1532-1536) Mikkel Nielsen Tornekrans
(1536-1561) Erik Nielsen Tornekrans
(1561-1574) Hartvig Juel
(1574-1615) Manderup Parsberg og Ingeborg Juel, gift
Parsberg
(1625-1647) Thomas Juel
(1647-1655)
Wenzel og Dorthe Abildgaard, gift Rothkirch
(1655-1662) Mogens Friis
(1662- ) Kronen
(1662-1663) Ove Gjeddes arvinger
(1663- ) Mogens
Friis
( -1666) Marcus Kohlblatt
(1666- ) Hans Nielsen Drostrup
( -1675) Niels
Drostrup
(1675-1689) Anne Eriksdatter Grave, gift Brochmand
(1675-1692) Karen Drostrup, gift Ejlertzen
(1692- ) Conrad Reventlow
(1692-1715) Ditlev Reventfeld
(1715-1746) Erik Baggesen Giørup
(1746-1754) Erica Cathrine Sommer, gift True
(1754-1763)
Christian Friis
(1763-1787)
Christiane Sophie Friis, gift Wedel-Friis (datter)
(1787-1799)
Elisabeth Sophie Friis, gift Desmercières (søster)
(1799-1802) Sophie Magdalene von Gram, gift Krag-Juel-Vind (søsters
datter)
(1802-1803) Hans Christian Hansen
(1803-1812) Anders Sjelle
(1812-1819) Johannes Dahl
(1819-1823)
Anders Bay
(1823-1825)
Anne Cathrine Thorsten gift Bay
(1825-1836) Bagge Lihme (svigersøn til Anders Sjelle)
(1836) Hans Tørsleff
(1836-1848)
Christian Hollersen
(1848-1876)
Hans Tørsleff
(1876-1889)
Andreas Christian Tørsleff (søn)
(1889-1923)
Mathias Juel Hviid
(1923-1931)
P.A. Fabricius Hviid (adoptivsøn)
(1931- )
Landhypothekforeningen
(1931-1942) C.G. Mark
(1942-1953) Harald Mark
(1953- ) Niels Aage
Selchau-Mark (søn)
(2011- ) Pia Monique Selchau-Mark (enke)
( - ) Niels Christian Selchau-Mark (søn)