Ørndrup var op gennem 1400- og 1500-tallet ejet af Kronen,
der forlenede gården til lensmænd.
I 1682 var gården erklæret for en bondegård, men opnåede
atter herregårdsstatus i 1686.
Den tidligere hovedbygning til Ørndrup var en énfløjet
grundmuret bygning i én etage, der var opført i slutningen af 1800-tallet.
Bygningen er nedrevet omkring 2010.
Ørndrup Hovedgård
Ørndrupvej 26
9640 Farsø
Region Nordjylland - Vesthimmerlands kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Kjeld Monk Rasmussen
Komplementarselskabet Ørndrup Hovedgaard Vind ApS
Godsets størrelse: 190 ha
Forbindelser: Mølgaard
Hovedbygning
Ørndrups hovedbygning nedbrændte 1894.
Den nye hovedbygning består af en grundmuret hovedbygning,
der ligger mod øst. Bygningen har to frontspidser mod vest ud til gårdspladsen
og en veranda mod øst ud til haven. Der er bygget en kælder under den sydlige
del af hovedbygningen.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Til Ørndrup hører en avlsgård, der består af tre
sammenbyggede fløje, tækket med tagpap. Den nordlige sidefløj er indrettet som
bolig til gårdens fodermester og har desuden en kostald, der er bygget af
jernbjælker og har murede hvælvinger. Den sydlige fløj rummer en vognport,
hestestald, værelser til gårdens ansatte og en svinestald. I den vestlige fløj,
er der en indkørselsport til gården samt en lade.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Omgivelser
Til gården hører en stor have og en gårdsplads. Landskabet
består af eng, ager og skov og en nærved liggende sø.
Ejerhistorie
Den første navngivne ejer til Ørndrup er Peder Lauridsen
Panter, der i 1345 pantsatte gården til Gunde Jakobsen Splittaf, der i 1371
pantsatte den til Peder Nielsen.
I 1408 kom Ørndrup under Kronen. Gården var herefter et
mindre kongeligt len, som forlenedes til Niels Clemmentsen, der var medlem af
rigsrådet. Lensmanden kunne nyde indtægterne af lenet, eller dele af
indtægterne, men overtog ikke ejerskabet.
Fra 1530'erne blev gården forlenet til Christoffer Kruse,
indtil Jakob Christensen Harbou overtog Ørndrup i 1552 og gennem et mageskifte
med Kronen fik gården i 1558. Indtægterne i form af landgilde tilfaldt dog
fortsat Kronen.
I 1607 lå Ørndrup under lenet Aalborghus som en, eller
muligvis to, bondegård(e). Mikkel Nielsen Tornekrans ejede en del af gården og
blev i 1610 også ejer af landgilden, dvs. den årlige afgift som gårdens fæstere
skulle betale gårdejeren.
I 1624 solgte Mikkel Tornekrans gården til Anders Friis, som
solgte den videre til Mogens Kaas. I 1662 blev gården solgt til fru Dorthe Daa,
hvorefter der fulgte en række ejerskifter. Gårdens status har været uklar, men
i 1682 fastslog rentekammeret, at Ørndrup var en bondegård. Fire år senere
lykkedes det dog Niels Hofmand at opnå kongelig bevilling på gårdens 'frihed',
dvs. status af herregård. Niels Hofmand solgte i 1695 gården med tiender og
fæstegods til Christen Jensen Berregaard.
Christen Berregaard døde i 1710 og enken, Anne Cathrine
Pedersdatter, tog gården med ind i sit andet ægteskab med Hak Henriksen
Kampmann i 1713. Efter Hak Kampmanns død i 1743 blev gården sat på auktion og
købt af Christen Berregaards søn, Jens Berregaard, der sad på gården til sin
død i 1757.
Ørndrup blev igen solgt på auktion, hvorefter den trådte ind
i en periode med mange salg og mange forskellige ejere, der kun havde gården i
kort tid.
Fra 1967 har Kjeld Monk Rasmussen ejet Ørndrup, og siden
1997 har ejerskabet været delt med broderen Jesper Monk Rasmussen.
Ejerrække
( -1345) Peder
Lauridsen Panter
(1345-1371) Gunde Jacobsen Splittaf
(1371-1408) Peder Nielsen
(1408-1610) Kronenaas
(1610-1662) Jørgen Kaas
(1662-1667) Dorte Daa
(1667- )
Christen Jacobsen
( -1672) Jacob Lambertsen
(1672-1679)
Peder Jensen
(1679-1695)
Niels Hofmand
(1695-1710)
Christian Jensen Berregaard
(1710-1713) Anne Cathrine Pedersdatter, gift 1) Berregaard,
2) Kampmann
(1713-1743) Hak Henriksen Kampmann
(1743-1757) Jens Berregaard
(1757-1764) Jens Kjær
(1764-1765)
Vibeke Marie Cathrine Hagedorn, gift 1) Kjær, 2) Tomsgaard
(1765-1773)
Christian Tomsgaard
(1773-1777)
Mads Speitzer
(1777-1784)
Søren Thomsen Nysum
(1784-1793)
Frederik Rubeck Christian Bülow
(1793-1797)
Christian C. von Lüttichau
(1797-1798) Boet efter C. von Lüttichau
(1798-1846) Jens Christensen
(1846-1872) Mikkel Kjeldsen
(1872-1878) Th. Weinschenc
(1558-1607) Jakob Christensen Harbou
(1607-1624) Mikkel Nielsen Tornekrans
(1624-1624) Poul Jakobsen Harbou
(1624-1626) Anders Friis
(1626- ) Mogens Kaas
(1878-1880) Per Kjeldsen
(1880-1905) A.H. Schjerup
(1905-1916) J.H. Spliid
(1916-1917) Konsortium
(1917-1918) P.E. Hvolbøll
(1918-1928) Forskellige ejere
(1928-1948) J.J. Boesen
(1948-1967) A.P. Laursen
(1967-1997) Kjeld Monk Rasmussen
(2997-20xx) Kjeld Monk Rasmussen og Jesper Monk Rasmussen