Konsol: Fremspring af sten eller træ på mur eller væg,
beregnet til at bære overliggende bygningsdele (fx Holmegård, Sjælland).
Konsol kaldes i arkitekturen et på en mur eller væg anbragt
fremspring, hvis bestemmelse er at bære en hvælving eller søjle, en gesims
eller balkon, en buste eller statue. Den kan være af sten, kaldet konsolsten
eller kragsten, træ eller metal.
Som møbel gør konsollen samme funktion som ovenfor
beskrevet. Da det i det 17. århundrede blev mode at anbringe borde ved væggene,
kaldtes de konsolborde, fordi benene svingede ind imod et punkt nede i
bordfodens underste del bagud mod væggen.
Rocaillestilen frembragte graciøse former af konsoller og
yndede at anbringe dem under et spejl på vinduespillen. På Ludvig 16.'s tid
rettedes benene, og konsollen blev firkantet. Spejlet kom til at hedde
konsolspejl, og da konsollen i det 19. århundrede blev erstattet af et skab
kaldtes dette konsolskab, skønt ethvert spor af navnets oprindelse er
forsvundet. Man kendte også konsolkommoder, hvis tre ydre sider svajede og
smalnede ned mod foden.
Knægte kaldes de konsolagtig udsvejfede brædder, der sidder
under hylder; sparrenkopper (spærhoveder) er kubus- eller konsolsvejfede,
rækkevis tætstillede, fra arkitekturen lånte ornamentsstykker, der under skabes
corniche fingerer at bære den, men kun tjener til dekorativt at fylde den rette
vinkel, denne danner med skabssiderne.
Konsol - hyldebeslag.