Bygdø kongsgård ca 1982-1983
En kongsgård er en gård, der tjente som opholdssted for kongen
eller hans repræsentanter under rejser rundt i landet. Betegnelse stammer fra middelalderen,
men kendes allerede i vikingetiden. Mange kongsgårde blev bestyret af kongelige
vasaller, en form for embedsmænd, hvoraf mange fungerede som skatteopkrævere.
Kongsgårdenes strategiske beliggenhed bevirkede, at de tit blev befæstet og
gradvist udviklede en del sig til større hovedgårde eller egentlige borge.
Gennem senmiddelalderen afløstes mange kongsgårde af slotte og borge.
Betegnelsen kongsgård kendes i alle nordiske lande.
Kongsgård, bygningskompleks ved de store centralsteder for
de nordiske konger, brugt som stationær bolig for kongen, fx i Lejre, eller som
bolig i en periode, fx ved Tissø. Den vigtigste bygning i komplekset har været hallen
(se hal), antagelig anvendt som modtagelsessted og til verdslig og religiøs
fremtræden, i nogle tilfælde udelukkende til kultisk brug. Tilsvarende kan
stormandsgårde have rummet kultsteder, i de norrøne tekster oftest kaldet hov.
Kongsgårde:
Børglum Kloster
Corselitze