Jørgen Holgersen Rosenkrantz, Født 1607 på Rosenholm, død 1675
i Sorø.
Hofmester, stiftamtmand, forstander for Herlufsholm skole og gods.
Hofmester: Også rigshofmester, lederen af det kongelige hof.
Et embede der med renæssancens stigende pragtudfoldelse får stadig større
betydning, idet hofmesteren ud over at varetage de repræsentative funktioner
indgår i regeringsledelsen. Fx Peder Oxe under Fr. 2. Under enevælden ændres
titlen til hofmarskal. I Fr. 5.'s 20 år lange regeringsperiode 1746-1766 var
hofmarskal A.G. Moltke den egentlige statsleder.
Hofmester (eller hovmester) en betegnelse for en højtstående
hofembedsmand.
Betegnelsen blev i den senere Middelalder i Tyskland gængs
at anvende om en højtstaaende hofembedsmand, såvel hos kongen (kejseren) som
hos fyrsterne. Hos de sidste var hofmesteren som oftest på een gang chef for
hofstaten og fyrstens stedfortræder og øverste minister.
Hos kejseren deltes embedet derimod tidlig, således at forretningerne
vedrørende hofholdningen henlagdes under en hushofmester, de politiske
forretninger, derunder forsædet i Hofrådet i kejserens sted, til en
overhofmester eller senere rigshofmester.
Efter tysk forbillede indførtes embedet i Valdemar Atterdags
tid i Danmark, hvor det kom til at danne grundlaget for det senere embede som rigshofmester.
I senere tid fik hofmester eller, som det efterhånden også
skreves, hovmester en mere almindelig betydning, idet det brugtes dels om
enhver, der forestod en større husholdning, selv om det ikke var en konges
eller fyrstes, dels om opdragere for fornemme folks børn og overhovedet om
huslærere.
Sidstnævnte betydning stammer vel fra, at en sådan
hofmester, hvor det drejede sig om prinser og prinsesser, ikke blot var leder
af opdragelsen, men også chef for den pågældendes hofstat og den dertil hørende
hofholdning.
Nærmest herhen hører det, at forstanderen for Sorø Akademi,
så længe dette bestod som sådant, førte titlen overhofmester.